OMTALE AF IDA
DTU og IDA positive
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) tager godt i mod videnskabsminister Helge Sanders udspil om at lave et megauniversitet ved at fusionere universitetet med Risø, Handels-højskolen i København, Danmarks Farmaceutiske Universitet og IT Universitetet i København. "Vi vil bestemt spille positivt med, men der er givetvis meget, der skal tænkes igennem," siger rektor på DTU Lars Pallesen, der mener, ideen om at lave et dansk fyrtårn for teknik, naturvidenskab, innovation og iværksætteri er rigtig set i den globaliserede verden. En fusion skal ifølge rektoren ske trinvis, og vil formentlig tage fem år. Formand for IDA, Lars Bytoft, maner dog til ro, da det foreløbig kun er en indikation, der er kommet fra ministeren. Han er ellers positiv overfor forslaget. "Det er en rigtig rigtig god ide. Både nationalt og især internationalt betyder størrelse noget," siger formanden for IDA.
IngNet/Mette Buck Jensen, 8.12.05. (online)
ARBEJDSMARKED
Dansk hjerneflugt er en myte
Masseudvandringen af højtuddannede arbejdskraft fra Danmark er en myte. En ny analyse fra Videnskabsministeriet viser, at der er nogenlunde balance mellem eksport og import af højtuddannede arbejdskraft.
Berlingske Tidende/Annette Hagerup, 9.12.05. (1. sektion/12)
Ingen fælles arbejdstid i EU
EU landenes forhandlinger om en fælles arbejdsuge på 48 timer brød sent i aftes sammen. Afstanden mellem englænderne og franskmændene var for stor, oplyser den danske beskæftigelsesminister.
Politiken/Martin Aagaard, 9.12.05. (1. sektion/17)
Laveste ledighed i 30 år
Fra september til oktober måned faldt ledigheden endnu engang og er nu på sit laveste niveau siden midten af 1970’erne vurderer Danske Bank.
Politiken/Lars Dahlager, 9.12.05. (1. sektion/15)
FAMILIE-, LIGESTILLING- OG KØNSPOLITIK
Kvindejagten har været en succes
Norske erfaringer viser, at det kan betale sig at gøre noget aktivt for at få kvinder i bestyrelser. Dansk Industri vil nu oprette en talentpool for kvinder, der har talent og viser interesse for bestyrelsesarbejde.
Erhvervsbladet/Annika Ipsen, 8.12.05. (Ledelse/forsiden)
UDDANNELSE, FORSKNING OG KOMPETENCEUDVIKLING
Universitet sætter gang i nye projekter
Ny undersøgelse viser, at Aalborg Universitet er langt fra ambitionen om i 2010 at være blandt de førende i Europa inden for innovation og akademisk iværksætterkultur. Men en række nye projekter skal realisere den ambitiøse målsætning.
Børsen/Kasper Kronenberg, 9.12.05. (Executive)
Fuldt lys på professorers bijob
Der skal hånd i hanke med professorers bijob, mener flere af de nye formænd for universitetsbestyrelserne, der spiller ud med klare grænser for rektorernes sideaktiviteter.
Børsen/Susanne Tholstup, 9.12.05.
POLITIK OG ØKONOMI
Velfærdskommission skepsis over for integrationspolitik
Regeringen er alt for optimistisk med hensyn til at få indvandrere i arbejde, mener Velfærdskommissionen.
Børsen/Karsten Jensen, 9.12.05. (1. sektion/25)
Canada vælger de dygtige indvandrere
Canada åbner for indvandring i stor stil, men foretager først en nøje sortering, så de fattige og dårligt uddannede ikke kommer ind. Det bør Danmark kopiere, er holdningen hos Velfærdskommissionen.
Berlingske Tidende/Jesper Termansen, 9.12.05. (Indland/12)
Venstre regner med uændret pensionsalder
Venstres top er villig til at frede folkepensionsalderen for at få en politisk aftale om velfærdsstaten med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne, erfarer Berlingske Tidende. Til gengæld skal adgangen til efterlønnen begrænses.
Berlingske Tidende/Jesper Larsen, 9.12.05. (forsiden)
Venstre-vælgere mest positive
Statsministerens vælgerkorps er ifølge en meningsmåling den gruppe, der samlet set er mest positiv over for Velfærdskommissionens forslag. 49 procent af V-vælgerne er parate til at bryde skattestoppet.
Jyllands-Posten/Mikkel Thastum, 9.12.05. (forsiden)
Vellønnede støtter reformer
Familier med de højeste indtægter er først tilhængere af velfærdskommissions reformforslag.
Jyllands-Posten/Mikkel Thastum, 9.12.05. (1. sektion/4)
Nydanskere skal arbejde for 50 kroner i timen
Velfærdskommissionen vil sløjfe mindstelønnen for at få indvandrere i job. Ideen får opbakning fra Foreningen Nydansker, som arbejder med at få flere indvandrere i sving.
Information/Iver Houmark Andersen, 9.12.05. (1. sektion/6)