OMTALE AF IDA
Nordjyske ingeniører er de mest ensomme
I dag mødes 52 ingeniører i Vækstcenter Støvring i Nordjylland for at høre nærmere om et nyt kompetenceudviklingsprojekt for de mange ingeniører i små- og mellemstore virksomheder, der som ensomme ulve enten sidder alene eller som højst har et par ingeniørkolleger på virksomheden. Projektet ’Lonely Wolf’ er udviklet af Ingeniørforeningen i Danmark, Dansk Erhvervsfremme og Aalborg Universitet.
Med det store fremmøde er interessen størst i Nordjylland blandt de seks involverede regioner.
Erhvervs-Bladet/Jonny Carstensen 1.6.05 (Online+tryk)
VISMANDSRAPPORT
Advarsel mod støtte til forskning
Det offentlige bør tænke sig godt om inde der kastes skattekroner ind i forskningen, mener de økonomiske vismænd. Forudsætningen for offentlig medfinansiering skal være, at projektet generelt sikrer samfundet bedre produktivitet.
Børsen 1.6.05 (19)
Nordsøolien redder dansk økonomi
Umiddelbart er det ikke et problem for dansk økonomi, at olien redder betalingsbalancen og sikrer overskuddet på statens budget, siger den tidligere overvismand Niels Kjærgaard. Han advarer dog om, at olien tørrer ud på et tidspunkt.
Politiken/Stig Ørskov og Lars Ole Løcke 1.6.05 (16)
Forslag fra vismænd
Ud fra devisen at folk på efterløn ikke er mere nedslidte end andre, vil vismændene afskaffe efterlønnen. Samtidig vil de droppe den tvungne pensionsopsparing (SP)
Vismændene foreslår en borgerkonto, hvor borgerne livet igennem indbetaler til en konto, som skal finansiere offentlige ydelser som SU og efterløn. En borgerkonto vil give 30.000 flere job, lavere skat og flere penge til pensioner.
Politiken, JP, Berlingske. Information og Børsen
Den glemte danske vækstdebat
"Debatten om reformer af efterløn og pensionsalder er naturligvis vigtig, men der er kun én side af debatten. Den anden side er, hvordan vi skaber den vækst, som skal fordeles. Her savner vi et bidrag, som rækker ud over organisationernes og tænketankenes bud på, hvordan vi overvinder globaliseringen."
Børsen/Leder 1.6.05 (2)
ARBEJDSMARKED
Danmark kan stoppe servicedirektiv
Et folketingsflertal vil måske sige nej til EU’s servicedirektiv, som før det muligt for selskaber at operere over hele Europa på de vilkår som gælder i oprindelseslandet. Dermed kan Danmark blive tungen på vægtskålen, når der I EU skal stemmes om direktivet.
Information/Sandy French 01.06.05 (Forsiden+leder)
Flinke arbejdsgivere i klemme
Virksomheder kan blive tvunget til at opsige en langtidssyg medarbejder, før de ønsker det. Dansk- Handel og Service vi have loven ændret, så virksomhederne ikke mister penge, hvis en ansat får førtidspension.
Berlingske Business/Annette Bonde 1.6.05 (19)
UDDANNELSE, FORSKNING OG KOMPETENCEUDVIKLING
Nye adgangskrav kan forsinke de studerende
Kravene til optagelse på universiteterne skærpes. I går præsenterede videnskabsminister Helge Sander de nye krav. Men kritikere mener, at de skærpede krav kan ende med at ødelægge regerings målsætning om at få flere studerende gennem uddannelsessystemet.
Berlingske/Martin Bentsen og Annette Hagerup 1.6.05 (10)
Fremtidens humanister vælger naturvidenskab
Er det ikke på tide nogle humanister begynder at interessere sig for naturvidenskab - for det er vist aldrig sket, at miljøproblemer er blevet løst, eller ny naturvidenskabelig viden er blevet til produkter, uden at de mennesker, der har gjort forskellen, har vidst noget om naturvidenskab. Det skriver cand.scient. Sebastian Horst fra Københavns Universitet i en kronik.
Information 1.6.05 (18-19)
Elitepris til unge forskere
Unge topforskere skal have gode rammer. Derfor har Det Frie Forskningsråd afsat 46 mio. kr. til en elitepris. Omkring 20 af største talenter under 35 år vil modtage prisen, der består af en almindelig bevilling samt 100.000 kr. til rejser eller udstyr.
Information/topnote 1.6.05 (4)
KARRIERE OG LEDELSE
Iværksættere fra det offentlige klarer sig ofte bedst
Iværksættere fra det offentlige klarer sig langt bedre som iværksættere end gennemsnittet. AC har også fået ind i overenskomster for det offentlige, at de ansatte skal have bedre muligheder for at kvalificere sig til at blive selvstændige.
Berlingske Karriere/Susanne Bernth 1.6.05 (Forsiden +1-2)