Udskriv siden

31. maj 2005

TÆNKETANK OM FREMTIDENS VÆKST

Mere forskning forudsætning for vækst
Økonomi- og Erhvervsministerens tænketank om fremtidens vækst offentliggjorde i går 23 tanker om netop fremtidens vækst. Bag tankerne står 12 fremtrædende erhvervs- organisations- og uddannelsesfolk. Anvisningerne går på: Bedre uddannelse; mere viden fra forskning og udvikling i form af minimum tre pct. af BNP til forskning, en mere strategisk satsning på forskning og fokus på elitemiljøer. Hertil kommer forslag om mere innovation, stærkere incitamenter til at arbejde i form af max skat på 50 procent og øget liberalisering.
JP Erhverv (4), Berlingske Business (12), Politiken (11), Erhvervs-Bladet.

Opgør mod lærermonopol
Et af forslagene fra tænketanken er et opgør mod lærere som ledere at undervisningsinstitutioner, universitetsuddannede folkeskolelærere og længere skoletid. Forslaget skal rette op på, at danske studerende ikke længere er blandt de bedst uddannede.
Information/Rasmus Lindboe (23) og Politiken/Stig Ørskov (11)

ARBEJDSMARKED

Faldende ledighed presser løn op
Faldende arbejdsløshed presser nu de danske lønninger op. Og det truer med at skade eksporten, lyder advarslen fra regeringen. Ledigheden ventes ifølge Økonomisk Redegørelse at falde til 158.000, mens lønnen vil stige med 3,2 pct. i år.
Børsen/Karsten Jensen og Anders Krab-Johansen 31.05.05 (Forsiden, leder side 2 og side 20-21), samt Berlingske Business/Las Olsen (6)

DA: Lønninger steg 2,9 pct.
Lønomkostningerne steg med 2,9 procent på årsbasis i første kvartal i år. Det viser statistik fra Dansk Arbejdsgiverforening. Der er tendens til lønpres - særligt inden for byggeriet.
Berlingske Business/RB-Børsen 31.05.05 (4)

DA utilfredse med arbejdstidsdirektiv
Adm. direktør Jørn Neergaard Larsen fra Dansk Arbejdsgiverforening siger, at det nuværende forslag til et nyt arbejdstidsdirektiv vil gå ud over fleksibiliteten på arbejdsmarkedet.
Børsen/Jonas Torp 31.05.05 (15)

FAMILIE-, LIGESTILLING- OG KØNSPOLITIK

Kun få kvinder i bestyrelser
37 kvinder - hvilket svarer til under fem procent - sidder med i bestyrelserne for de børsnoterede selskaber i Danmark. I Sverige er tallet 16,9 procent og Norge topper med 22 procent. Det fremgår af en optælling som Berlingske Nyhedsmagasin har foretaget.
Berlingske Nyhedsmagasin/Mikael Baden 27.05.05 (30)

UDDANNELSE, FORSKNING OG KOMPETENCEUDVIKLING

Originaliteten i dansk forskning smuldrer
Professorerne Erling H. Stenby (DTU) og Hans Christian Bruun Hansen (KVL) henholdsvis formand og næstformand i Forskningsrådet for Teknologi og Produktion advarer i et stor interview om, at mens regeringen taler om et udbygget vidensamfund som fundament for den danske velfærd, må de højere læreranstalter og forskningsinstitutioner siger farvel til dygtige forskere.
Børsen/Birthe Lauritsen 31.05.05 (Itinnovation 8-9)

ERHVERV, IT OG TEKNOLOGI

OECD og opskriften på innovation
Samspillet mellem offentlig og privat forskning er en af de centrale kilder til innovation og vækst forklarer cheføkonom Nigel Pain fra OECD.
Børsen/Thomas Bernt Henriksen 31.05.05

POLITIK OG ØKONOMI OG STRUKTURREFORM

Reform koster 1.000 kr. pr. indbygger
I går kunne Børsen berette om en fusionsgevinst på 1.000 kr. pr indbygger ved Kommunalreformen. Men den glæde forsvinder i dag i Politiken, hvor prisen på flytteomkostninger ved reformen er anslået til selv samme 1.000 kr. pr. indbygger af Kommunernes Landsforening.
Politiken/Hanne Fall Nielsen 31.05.05 (9)

FØDEVARER OG SUNDHED

Billige fødevarer vælter ind over grænsen
Danskerne vælger billige udenlandske fødevarer. Importen af mejerivarer, kød og fjerkræ er i voldsom vækst. Tidligere tiders skeptiske holdning til udenlandske fødevarer er helt afløst af glæde over de billige priser.
Berlingske Business/Mai Zeilund Jessen (31.05.05 Forsiden og 4-5)

Tvivl om hjælp til forskning i mad
Ledelsen i Danmarks Fødevareforskning sår nu tvivl om, hvorvidt regeringens ekstrabevilling på 20 mio. kr. rækker til at ansætte 45 medarbejdere i den kriseramte institution.
Politiken/Anders Legarth Schmidt 31.05.05 (9)

ØVRIGE NYHEDER

Atomkraft
Og så det dagen, hvor den sidste reaktor på Barsebäk lukker ned. Det markerer Information blandt andet med et interview med direktør John Ritch fra lobbyorganisationen World Nuclear Association, som anbefaler at Europa bygger seks gange så mange atomkraftværker som i dag - af hensyn til miljøet.
Information/Bjarke Møller 31.05.05 (5)

Gå til søgning
Du er ikke logget ind
Production2012-03-26_0021_rev5231FE2