Udskriv siden

1. marts 2005

OMTALE AF IDA

Robotter er vejen frem for Danish Crown
Flere robotter og ny teknologi er det helt rigtige at gøre, mener formanden for levnedsmiddelselskabet under Ingeniørforeningen, Thomas Mathiasen. Det gjorde man for år tilbage i tekstilbranchen og det har skabt flere job for højtuddannede.
- Det gavner samfundet at flytte lavtlønsarbejde til udlandet, som ikke giver ret meget overskud. I stedet får vi højtlønnet arbejde i tekstilbranchen med stort dækningsbidrag, siger Levnedsmiddelselskabets formand.
Berlingske Tidende/Bent Højgaard Sørensen, 26.2.05, 3. sektion s.6

Slagteri-teknologi skaber nye vækstvirksomheder
Formanden for Levnedsmiddelselskabet under Ingeniørforeningen, Thomas Mathiasen, kalder det for en gevinst for samfundet, at slagteribranchen satset på højteknologi. Samtidig mener han, at andre i Verden kan lære effektiv svineopdræt af danske svineavlere. Ingeniørforeningen i Danmark mener, at fyringerne på de danske slagterier er en lav pris at betale for de nye vækstvirksomheder.
Berlingske Tidende/Bent Højgaard Sørensen, 26.2.05, 3.sektion s.6

Debatindlæg: Nævn uden eksperter
Det er ikke smart, når det råd, der skal rådgive regeringen om regional erhvervsudvikling i forbindelse med strukturreformen, ikke har en eneste repræsentant for videnarbejderne. Der er hverken ingeniører eller andre akademikere i Danmarks Vækstråd, og det svarer til at lave en kræfthandlingsplan uden at inddrage læger, mener formanden for erhverv-, it- og teknologiudvalget i Ingeniørforeningen, Jørn Guldberg
Politiken/Jørn Guldberg, 27.2.05, 4.sektion s.7

ARBEJDSMARKED

Færre ansatte i ingeniørbranchen
Ifølge en opgørelse fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), er medlemstallet faldet med 1,2 procent i løbet af 2004. Det er dog ikke ingeniører der bliver afskediget, når virksomhederne skærer ned, men derimod administrativt personale og andre, der ikke har teknisk/ingeniørfaglig uddannelse. Ifølge FRI skyldes nedgangen af ansatte konjunkturnedgangen for et par år siden, og FRIs medlemsvirksomheder er faktisk igen begyndt at ansætte igen i løbet af 2004.
Berlingske Tidende/Peter Hartung, 1.3.05, 4.sektion s.2

Regeringen vil udvide jobkortordning
Regeringen er klar til at udvide den såkaldet jobkortordning, hvor man henter højtkvalificeret arbejdskraft i udlandet. Der er især magel på IT-specialister. Ordningen er blevet anklaget for at kunne udnyttes til at trække pseudoeksperter til Danmark for en lavere løn. Videnskabsminister Helge Sander (V) fastslår at det ikke er meningen, og at der skal arbejdes med loven. Men han står fast ved, at ordningen skal udvides.
Børsen/Henrik Tuchsen, 1.3.05, 1.sektion s.19

Debatindlæg: Sådan får akamedikere job
Jeg er enig i de punkter, Else Iversen (chefkonsulent KompetenceKompaniet) skriver i sit indlæg 18. februar. Der skal gøres noget for at få ledige akademikere i arbejde. Derfor har vi taget initiativ til en akademikerhandlingsplan, hvor målet er flest mulige akademikere i job, især i små og mellemstore virksomheder., redskaberne er f.eks. job med løntilskud. Desvære lykkes det ikke altid i praksis, men vi lytter til kritik og forbedrer løbende, skriver beskæftigelsesministeren i et debatindlæg.
Børsen/Claus Hjort Frederiksen, 1.3.05, 1.sektion s.3

37-timers ugen står for fald
Når de lokale lønforhandlinger begynder tirsdag, vil der flere steder være krav fra arbejdsgiverne om en fleksibel arbejdsuge. Den normale 37-timers uge står for fald. En fleksibel uge er løsningen, fordi vi i Danmark ikke kan konkurrere på løn, siger underdirektør i DI, Anders Søndergaard Larsen.
ErhvervsBladet/Vibeke L. Svansø, 28.2.05, Forsiden

UDDANNELSE, FORSKNING OG KOMPETENCEUDVIKLING

Nyt optagesystem kan forsinke studerende
Nye krav til optagesystemet på universiteterne, blandt andet fjernelse af pointjagt til kvote 2, skal få de unge hurtigere igennem uddannelse mener regeringen. Det stik modsatte resultat er det mest sandsynlige, mener Danske Studerendes Fællesråd (DSF)
Politiken m.fl./Line Aarslund, 1.3.05, 1.sektion s.5

Leder: Hjerneflugt skal ses som en udfordring
Det skal ses som en konkurrencesituation for universiteterne, når unge kan vælge at bruge størstedelen af deres uddannelsestid i udlandet. Samtidig skal vi åbne for globaliseringen ved at lade udenlandske studerende læse på danske universiteter. Derfor er regeringens forslag om at lade pengene følge den studerende til udlandet en god idé. De fleste kommer også hjem igen, og er ikke tabt for Danmark.
Berlingske Tidende/Leder, 1.3.05, 3.sektion s.12

Humanister skal sælge højteknologi
Det er ikke nok at satse på naturvidenskabelig innovation og højteknologisk fond. Skal Danmark ruste sig mod outsourcing kræver det god branding og her bliver der brug for humanister, mener professor Morten Kyndrup, Aarhus Universitet.
Information/Mette Klingsey, 1.3.05, side 4

POLITIK OG ØKONOMI

Hurtig folkeafstemning skal sikre dansk ja
27. september i år skal danskerne stemme om EU-traktaten. Det er i klar dansk interesse at stemme ja, siger Anders Fogh Rasmussen, der afviser, at den danske afstemning er placeret strategisk i forhold til afstemninger i andre EU-skeptiske lande. De danske EU-modstandere melder klar til kamp.
Berlingske Tidende/Jesper Larsen, Jesper Thobo-Carlsen og Ole Bang Nielsen, 1.3.05, 1.sektion, forsiden

Organisationer arbejder for et ja
Både arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer bakker op om et ja til EU-traktaten. Dansk Industri og CO-industri opfordrer medlemmerne til at stemme ja den 27. september. De to organisationer har sammen afsat 7 mio. kroner til oplysningskampagner på arbejdspladserne. Flere andre arbejdsgiverorganisationer opfordrer til ja, mens LO endnu ikke har taget stilling.
Børsen/Gerd Buchhave, 1.3.05, 1.sektion s.21

Højeste vækst i Danmark i ti år
Væksten steg kraftigt i 2004 og det skyldes især større privatforbrug, fremgår det af seneste opgørelse af nationalregnskabet og betalingsbalancen fra Danmarks Statistik. Eksporten steg dog mindre end importen og det bekymrer analytikere. Erhvervslivet forventer dog fortsat vækst i 2005.
Jyllands-Posten m.fl/Michael Schrøder, 1.3.05, 3.sektion s.2

Gå til søgning
Du er ikke logget ind
Production2012-03-26_0021_rev5231FE2