Udskriv siden

9. marts 2005

OMTALE AF IDA

Konference om fagbevægelsen
Dansk fagbevægelse og interesseorganisationer var i fokus på konferencen "Den levende og magtfulde organisation" som fandt sted i IDA mandag. Blandt oplægsholderne var redaktør for Ugebrevet A4 Bent Winther.
Ugebrevet A4/-, 7.3.05.

ARBEJDSMARKED

Flere forsikrer sig mod ledighed
Danskerne frygter arbejdsløshed og det får stadig flere til at tegne forsikringer, som kaster penge af sig, hvis de mister jobbet.
Berlingske Tidende/Lars Erik Skovgaard

Akademikere på salgslisten
14 ledige akademikere har i fællesskab lavet et hjemmeside som et udstillingsvindue over for det private erhvervsliv. Målet er at komme i arbejde, og samtidig gøre opmærksom på de muligheder virksomhederne har for at få tilskud til at ansætte dem.
Jyllands-Posten/Ann Nissen, 9.3.05. (Karriere/2)

Danske topchefer får kæmpe lønhop
Rekordregnskaber, stigende aktiekurser og en øget internationalisering belønnede sidste år de danske topchefer med en lønstigning på 14 procent. Til sammenligning steg lønmodtagernes lønninger kun med 2,6 procent.
Berlingske Tidende/Mai Zeilund Jessen, 9.3.05. (forsiden)

Svenskerne gode til at tiltrække nye job
Sverige ligger internationalt helt i top, når det gælder om at tiltrække udenlandske investeringer, og dermed attraktive nye job, viser ny undersøgelse.
Børsen/Henrik Tüchsen, 9.3.05. (20)

FAMILIE-, LIGESTILLING- OG KØNSPOLITIK

Banker vil have flere kvinder til tops
Nordea og Danske Bank har indført en praksis, som skal sikre, at de kvindelige medarbejdere også er med i opløbet om bankernes lederstillinger. Bankerne vil dog ikke opstille måltal for antallet af kvindelige chefer.
Berlingske Tidende/Annette Bonde, 9.3.05. (1. sektion/11)

UDDANNELSE, FORSKNING OG KOMPETENCEUDVIKLING

Piger bruger hjernen bedst
Trods myter om det modsatte er kvinder bedre til fysik og matematik end mænd, det viser undersøgelse fra Island.
Politiken/Anne Bech-Danielsen, 9.3.05. (1.sektion/5)

ERHVERV, IT OG TEKNOLOGI

Udflytning til billiglande er overvurderet
Mange små og mellemstore virksomheder burde forbedre deres produktivitet i stedet for at outsource til lande med lave lønomkostninger, mener produktionsforsker fra Danmarks Tekniske Universitet.
Berlingske Tidende/Thomas Aue Sobol, 9.3.05. (Business/18)

Danmark bør satse bredere
Regeringen skal satse bredere og ikke blot fokusere på øget forskning i IT og højteknologi, hvis Danmarks små og mellemstore virksomheder skal klare sig i globaliseringen. Det mener professor Tage Koed Madsen fra Syddansk Universitet, som forsker i hvad Danmark skal leve af i fremtiden.
Jyllands-Posten/Maria Dalhoff, 9.3.05. (Erhverv/2)

Gå til søgning
Du er ikke logget ind
Production2012-03-26_0021_rev5231FE1