OMTALE AF IDA
Målestok på innovation
At få et retvisende billede af innovationsevnen i en organisation kræver en "tilstandsrapport", ganske som ved huskøb. Af samme grund har de regionale Innovationsråd i samarbejde med en række partnere, herunder de nye regioner, Dansk Industri, IDA og Huset Mandag Morgen, lanceret Innovation Cup - en konkurrence om de mest innovative virksomheder i Danmark. Konkurrencen bygger på en nyudviklet tilstandsrapport, som giver deltagerne et indblik i egne innovationskompetencer og udviklingsmuligheder.
Ugebrevet Mandag Morgen/-, nummer 38 (side 22)
Dyrt at fyre gravide ingeniører
To kvindelige ingeniører har fået store erstatninger, fordi de er blevet fyret, mens de var gravide eller på barselsorlov. Ingeniørforeningen har indgået forlig med to virksomheder om godtgørelse til de fyrede kvinder.
Ugebrevet A4/-, 7.11.05.
Iværksætterpris til Thomsen Bioscience
Lars Thomsen, stifter af Aalborg-virksomheden Thomsen Bioscience A/S er årets modtager af Ingeniørforeningens højteknologiske iværksætterpris.
Nordjyske Stiftstidende/-, 5.11.05.
Dørproducent fik logistikpris
Årets logistikpris gik til Vest-Wood, der blev betegnet som fremtidens mønstervirksomhed på et arrangement som Dansk Rationaliseringsforening og LogistikSelskabet i Ingeniørforeningen stod for.
Puff/-, 26.10.05.
ARBEJDSMARKED
Nye skatteregler giver vind i optionssejlene
Virksomhederne vil børste støvet af aktielønsprogrammerne og tilbyde nye runder af optioner til medarbejderne i kølvandet på det politiske forlig om aktieskat. Det vurderer revisionsfirmaet Ernst & Young. Det bliver nemlig fremover mere attraktivt for medarbejderne at deltage i optionsordninger, fordi skatten bliver skåret ned fra op mod 60 procent til mellem 28 og 43 procent.
Børsen/Ulrik Horn, 9.11.05. (1. sektion/25)
HK vil have fat i lederne
HK vurderer, at op mod 40.000 medlemmer har et ledelsesansvar. Det har fået organisationen til at skærpe sin profil over for denne gruppe gennem oprettelse af et særligt lederforum. Formålet er dels at fastholde medlemmerne, så de ikke flytter til andre faglige organisationer, dels at sikre, at der er uddannelsestilbud og debatforum for denne voksende gruppe.
Jyllands-Posten/Ann Nissen, 9.11.05. (Karriere/2)
"Fyringsfryns" til Dong-ansatte
En ny aftale sikrer flere penge og hjælp til at finde nyt arbejde til de medarbejdere, der bliver tilovers i den store energifusion mellem DONG, Elsam og E2. Den nye aftale er et udtryk for en generel tendens på arbejdsmarkedet, mener arbejdsmarkedsekspert Poul Erik Jensen. Han peger på, at de gavmilde pakker til fyrede medarbejdere i høj grad handler om, at virksomhederne forsøger at pleje deres image i omverden ved at tage sig ekstra af de medarbejdere, der skal ud.
Politiken/Peder Bjerge, 9.11.05. (1. sektion/13)
MILJØ OG ARBEJDSMILJØ
Milliardbesparelser på forbedret indeklima
Virksomheder i det liberale erhverv i Danmark kan spare op mod 40 milliarder kroner samlet ved at forbedre udluftningen. Effektiviteten blandt medarbejdere stiger, og sygefraværet daler. Det viser beregninger fra de rådgivende ingeniører Birch & Krogboe.
Berlingske Tidende, Jakob Risom, (Business/3)
UDDANNELSE, FORSKNING OG KOMPETENCEUDVIKLING
Lave karakterer øger risikoen for frafald
Frafaldet på de videregående uddannelser er højt, og især studerende med et karaktergennemsnit på under otte falder fra. Det viser en analyse fra Dansk Industri (DI). Organisationen foreslår en nyt optagelsessystem for unge med et snit på under otte i form af en visitation eller optagelsesprøve, før de bliver optaget på en videregående uddannelse.
Jyllands-Posten/Sanne Gram, 9.11.05. (1. sektion/4)
Børn skal lære at læse tidligere
Undervisningsminister Bertel Haarders (V) læseplansudvalg har udarbejdet 12 konkrete råd til, hvordan danske børn skal blive bedre til læse. Udvalget mener, at børn skal testes som treårige, og stimuleres i børnehaverne og lære at læse allerede, når de starter i børnehaveklasse. Målet er, at børn skal kunne læse i 1. klasse og ikke som i dag i 2. klasse.
Politiken/Line Aarsland, 9.11.05.
ERHVERV, IT OG TEKNOLOGI
Rift om teknologipenge
Højteknologifonden har i første runde fået ansøgninger til et beløb på 1,1 milliard kroner. Fonden har i denne omgang 200 millioner kroner til uddeling. "At der er søgt medfinansiering for 1,1 milliard kroner, er et klart signal om, at Højteknologifonden udfylder et behov," siger Jørgen Mads Clausen, formand for Højteknologifonden.
Politiken/Ritzau, 9.11.05. (1. sektion/14)
POLITIK OG ØKONOMI
Topøkonomer langer ud efter Velfærdskommission
Fire topøkonomer advarer Velfærdskommissionen med at lave analyser, som rækker flere årtier frem. Det er urealistisk og unødvendigt, mener økonomerne.
Børsen/Thomas Bernt Henriksen, 9.11.05. (1. sektion/22)
Jelved truer med nej til velfærdsreformer
De Radikale vil stemme imod forårets velfærdsreformer, hvis det ender med småjusteringer af efterlønnen. Partiet kræver en langsigtet reform og siger, at en minireform er uden perspektiv.
Børsen/Anders Krab-Johansen, 9.11.05.(1. sektion/22)
Regeringen afviser ufinansieret fest
Både statsminister Anders Fogh Rasmussen og finansminister Thor Pedersen afviser, at finansloven er underfinansieret.
Jyllands-Posten/Anne Mette Svane, 9.11.05. (1. sektion/5)
ØVRIGE NYHEDER
Lokale og regionale aviser får mere i støtte
En række lokale og regionale aviser kan se frem til 40 millioner kroner ekstra i distributionsstøtte fra staten. Landsdækkende aviser får til gengæld mindre. Det fremgår af en ny rapport fra Finansministeriet om tilskud til uddeling af dagblade.
Politiken/Anders Legarth Schmidt, 9.11.05. (1. sektion/15)