Udskriv siden

07. oktober 2005

OMTALE AF IDA

Aktieoptioner er rene lottokuponer
Det kan være fristende at modtage en del af sin løn i aktieoptioner, men drømmen om den store gevinst kan falde til jorden med et brag. "Vi advarer direkte mod at godtage optioner som en del af den faste løn, for kurserne kan være ugunstige, og hvis firmaet går konkurs, står man uden job og uden penge, fordi man ikke har fået anden løn end nogle værdiløse optioner," lyder advarslen fra Leif Dyrmose, formand for Ansatte Ingeniørers Råd i Ingeniørforeningen.
ComOn/Søren Mikkel Berg, 29.9.05. (forsiden+side 8)

ARBEJDSMARKED

TDC-ansatte håber på vækst
TDC bekræfter at have modtaget uforbindende købstilbud, og er dermed rykket flere skridt nærmere til salg, der i givet fald vil blive Danmarks historiens største virksomhedshandel. De ansatte i TDC håber, at en eventuel køber af TDC vil satse på vækst frem for afviklingen. Det er beskeden fra Dansk Metals formand for Teleafdeling 1, der også sidder i TDCs bestyrelse som medarbejdervalgt medlem.
Børsen/Mette Dyrskjøt, 7.10.05. (1. sektion/35)

S: Loft skal fjernes
Socialdemokraterne kræver loft over kontanthjælp afskaffet. Men det afviser beskæftigelsesministeren blankt.
Børsen/Anders Krab-Johansen, 7.10.05. (1. sektion/22)

UDDANNELSE, FORSKNING OG KOMPETENCEUDVIKLING

Betaling på RUC ikke i orden
Roskilde Universitets Center har ikke haft reglerne på sin side med den betalingsordning for udenlandske studerende, som universitetet har praktiseret. Det viser en foreløbig vurdering fra Videnskabsministeriet, som har bedt kammeradvokaten gå ind i sagen. Udenlandske studerende har betalt gebyrer på over 100.000 kroner hver for en kandidatuddannelse i samfundsfag eller 70.000 kroner for en bachelorgrad.
Information/Ritzau, 7.10.05. (1. sektion/4)+Politiken/Gitte Svanholm, (forsiden)

Universiteternes ledelsesreform er virkningsløs
Den to år gamle universitetslov fungerer på ledelsesplan slet ikke efter hensigten. Målet var at erstatte den kollegiale ledelse med professionelle ledelser, men målet er misset med flere længder, skriver dr. phil. Jens Christensen i Børsen.
Børsen/Jens Christensen, 7.10.05. (Executive/5)

POLITIK OG ØKONOMI

Professor: Råd og nævn nødvendige
Samfundet har udviklet sig til at være så indviklet, at politikere ikke kan klare sig uden kloge hoveder i råd og nævn, siger professor i forvaltningsret.
Børsen/Ritzau, 7.10.05. (1. sektion/22)

ENERGI

Vindmøller skal opvarme boliger
Vindmøllestrøm vil i fremtiden komme til at stå for en stor del af opvarmningen i flere end 100.000 danske hjem. Muligheden bliver åbnet i et kommende lovforslag, som vil sænke afgifterne for brug af vindmøllestrøm til opvarmning af fjernvarmevand.
Jyllands-Posten/Niels Sandøe, 7.10.05. (Erhverv/5)

FØDEVARER OG SUNDHED

Vi er alle fyldt med kemi
De kemiske stoffer, der omgiver os i hverdagen, finder vej til kroppen, og der bliver de tilsyneladende. Specielt børn i 0-3 års alderen er modtagelige over for kemikalierne, viser ny undersøgelse fra Verdensnaturfonden.
Berlingske Tidende/Annette Hagerup, 7.10.05. (1. sektion/11)

Gamle hjerner i overhalingsbanen
Selv om flere af hjernens funktioner svækkes med alderen, kan træning gøre dele af hjernen skarpere end yngre hjerner. Det konkluderer den internationalt anerkendte forsker Elkhonon Goldberg i en ny bog.
Jyllands-Posten/Rasmus Blicher, 7.10.05. (1. sektion/3)

Effektiv vaccine forebygger kræft i livmoderhalsen
Livmoderhalskræft kan nu i vidt omfang forebygges. Et internationalt forskerteam har udviklet en vaccine, som er 100 procent effektiv mod de virustyper, som oftest er skyld i sygdommen.
Jyllands-Posten/Torben Jakobsen, 7.10.05. (forsiden)

ØVRIGE NYHEDER

Zigzagkurs øger sårbarhed
Farlig zigzagkurs i kommunikationsstrategien hos Grundfos har givet koncernen en ekstra hård tur i mediernes vridemaskine, mener forsker i krisekommunikation. Men der er også tradition for, at virksomheder med et godt omdømme på social ansvarlighed får en hårdere behandling i medierne end andre, når der dukker negative historier op, påpeger forskeren.
Børsen/Susanne Tholstrup, (7.10.05. (Executive)

Gå til søgning
Du er ikke logget ind
Production2012-03-26_0021_rev5231FE1