Udskriv siden

8.september 2005

Omtale af IDA

Nyt vækstforum udsat for kritik
Sammensætningen af det nye vækstforum for Midtjylland er skævt, mener formanden for IDA Østjylland, Finn Broer- Hansen. Rådet får kun en lønmodtagerrepræsentant med, og det er en LO-reppræsentant. Når der ses bort fra AC, så er det en skævvridning, når Danmark gerne vil konkurrere på viden, mener Broer-Hansen, der samtidig finder det bekymrende, at kun det etbalerede erhvervsliv og ikke iværksættervirksomheder er med i rådet. Ingeniørforeningen vil dog gernestå til rådighed for arådet og arbejdsgrupper, forsikrer Finn Broer-Hansen
Jens Kurt Jørgensen/Jyllands-Posten, 7.9.05, (JP-Århus/netversion)

ARBEJDSMARKED

Ledigheden falder i alle a-kasser
En undersøgelse fra a-kassernes brancheorganisation, AK-Samvirke, viser, at der er fald i ledigheden hos alle a-kasser. Størst er faldet blandt håndværkere samt hos 3F og Kristelig Fagforening.
Dorthe Ipsen Boddum/Jyllands-Posten, 8.9.05, (2. sektion, forsiden)

FAMILIE-, LIGESTILLING- OG KØNSPOLITIK

Offentligt ansatte DJØF’ere har ligeløn
Der er ligeløn blandt de 20.000 offentligt ansatte DJØF’ere, viser en undersøgelse fra DJØF.
Den viser også, at kvinder også har lettere ved at få en chefpost, hvis de først søger den.
Bjarne Steensbeck/Berlingske Tidende, 8.9.05 (1.sektion, side 4)

UDDANNELSE, FORSKNING OG KOMPETENCEUDVIKLING

Dansk forskning får topkarakter
En rapport har udråbt dansk fødevareforskning til at være blandt verdens bedste. Derfor opfordrer fødevareforskningen nu politikerne til at bruge flere penge på området
Ritzau/Information, 8.9.05 (side 3)

ERHVERV, IT OG TEKNOLOGI

Iværksættere er blevet svigtet
Regeringen svigter iværksætterne. Finanslovsforslaget viste svag vilje på forskningsområdet, og iværksætterne, der blev lovet 200 mio. i skattelettelser, får kun afsat 35 mio. på finansloven. Samtidig påviser Økonomi- og Erhvervsministeriets forskningsenhed, FORA, at der kun har været minimal fremgang på området, og der skal meget til, før Danmark får den globale førertrøje på viden, innovation og iværksætteri.
Leder/Børsen, 8.9.05, (1. sektion, side 2)

Flere virksomheder undersøges
Sagen om bestikkelse i Irak bliver nu bredt ud til flere danske virksomheder. Udover Grundfos står 74 danske virksomheder på FNs liste over mistænkte virksomheder, og bagmandspolitiet har fokus på alle danske virksomheder på listen, siger bagmandspolitiets chef. Det glæder DI, der mener, at en undersøgelse vil styrke virksomhedernes retssikkerhed. Udover Grundfos står bl.a. Oticon og F.L. Smidt på listen.
Søren Domino, Bent Højgaard Sørensen og Morten Crone/Berlingske 8.9.05 (2. sektion, side 3)

Connie H udpeger teknologiske forskningsområder
Miljøministeren udpeger en række konkrete områder, som Danmark bør satse på inden for miljøteknologisk forskning. Hun tager dermed hul på en kontroversiel debat om prioriteringen af Danmarks forskningsindsats. Danmark vurderes til at have store muligheder inden for netop det miljøteknologiske forskningsområde.
Nikolaj Sommer/Børsen, 8.9.05, (1. sektion, side 21) 

POLITIK OG ØKONOMI

Danske konkurrencemyndigheders uafhængighed halter
I forhold til andre EU-lande, som for eksempel Italien, har Danmark en meget svag beskyttelse af konkurrencemyndighedernes integritet. Topfolkene bør sikres bedre mod politisk pression, mener flere danske konkurrenceeksperter, der foreslår, at topposterne gøres åremålsbestemte, uden mulighed for fyring eller genudnævnelse.
Ritzau/Børsen, 8.9.05, (1. sektion, side 19)

ENERGI

Dansk brintpille kan afløse benzin
Danske forskere har opfundet benzinens afløser. En lille brintpille, der puttes i bilens tank.
Pillen fylder ingenting, forurener ikke, er ikke farlig og er billig at fremstille. Og pillen bliver langt mere end sin vægt værd i guld. "Med den rigtige udvikling er det en milliardomsætning vi taler om, siger en af forskerne, Tue Johannesen.
Daniel Bergsangel og Ida Ebbensgaard/Politiken (Og andre danske medier), 8.9.05, (1. sektion, forsiden+ side 2).

Gå til søgning
Du er ikke logget ind
Production2012-03-26_0021_rev5231FE2