OMTALE AF IDA
Dansk ledighed sætter bundrekord
Køen foran arbejdsformidlingen skrumper med 138 ledig hver dag. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at 4300 arbejdsløse danskere er kommet i job i marts. Ingeniører er en af de faggrupper, der nu har færrest ledige. Der er 2100 ledige i a-kassen, men 7500 ingeniørjobs er slået op. Men der er også en skjult pulje ingeniører, som kan trækkes i gang, understreger Lars Bytoft, formand for Ingeniørforeningen i Danmark.
- Der er mangel på ingeniører, og det bliver værre. Vores tal viser, at der vil mangle 15.000 ingeniører i 2015. Men der er dog lavthængende frugter, der er lige til at plukke. Omkring 3000 ingeniører, der fik deres uddannelse over 10 år tilbage, kører taxa og laver andre ting i dag. Vi er nødt til at gøre som i starten af 1990’erne og lave en flaskehalspulje til efteruddannelse. Dengang fik man omskolet et par tusinde, siger Lars Bytoft.
Børsen/ Ulrik Horn, 28.04.06 , s. 18-19
Ingeniørerne skal opkvalificeres
En ny konjunkturundersøgelse fra Ingeniørforeningen i Danmark og magasinet Ingeniøren viser, at 35 procent af de nordjyske virksomheder har svært ved at rekruttere især højtuddannet arbejdskraft, og 13 procent har som følge heraf set sig nødsaget til at afvise arbejdsopgaver. Formand for Ingeniørforeningen i Nordjylland Svend Tøfting forklarer, at det er svært at finde ledige ingeniører, der passer ind i de ofte skræddersyede jobs. Han mener, at en mulig løsning på problemet kunne være, at arbejdsformidlingerne og virksomhederne gik sammen og investerede i en opkvalificering af de ledige ingeniører.
DR Nordjyllands Radio Nyheder 19-04-2006 klokken 16.30, midt i program.
ARBEJDSMIJØ
Dansk rekord i job-stress
Det er hårdt at sælge forsikringer og pensioner til danskere, og assurandørerne har et alarmerende højt stressniveau, som er delt uden sidestykke på det danske arbejdsmarked. En ny undersøgelse fra Finansforbundet viser, at 29 procent af de ansatte i landets banker, forsikringsselskaber og realkreditselskaber føler sig stresset.
JP/ Thomas G. Svaneborg, 28.04.06, forsiden + s. 4
ERHVERV, IT OG TEKNOLOGI
Jyder starter flest virksomheder op
Myten om den snusfornuftige handelsmand fra Jylland er blevet til virkelighed i en særkørsel af data fra Vækstfonden. Her bliver det med tørre tal dokumenteret, at de velkendte historier om jydernes iværksætterlysy og talent for at handle også rent faktisk har grobund i den virkelige verden. Beregningerne fra Vækstfonden viser således, at jyderne optager næsten dobbelt så mange af de såkaldte vækstkautioner som hele resten af Danmark tilsammen.
I-dag/ Jens Nüchel, 27.04.06, s. 4
POLITIK OG ØKONOMI
DF strammer linjen over for VK
Dansk folkeparti gav i går regeringen en opvisning i sin nye mere selvstændige og kontante profil. Ved en forespørgselsdebat om fødevareskandalen samlede DF et flertal uden om regeringen for at opfordre statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) til at flytte fødevarekontrollen væk fra forbrugerminister Lars Barfoed (K). Sammen med SF, Enhedslisten, Socialdemokraterne og De radikale har DF et flertal uden om regeringen til at flytte fødevarekontrollen fra Lars Barfoed.
Børsen/ Nicolaj Sommer og Karsten Jensen, 28.04.06, s. 20
ENERGI
Risø og Topsøe vil lave brændselsceller
Procesteknologi-virksomheden Haldor Topsøe og forskningscenter Risø har netop forlænget en samarbejdsaftale om at videreudvikle miljøvenlige brændselsceller, der om nogle år kan måske blive energikilder for biler og tog.
I-dag, 27.04.06, s. 2