Omtale af IDA
Ingeniøroptag dårligt nyt for erhvervslivets vækstlag
Hvor vi på den ene side kan glæde os over en fremgang for de længerevarende uddannelser til civilingeniør, så ser det ikke godt ud for diplomingeniørerne, hvor der igen er en tilbagegang. Netop diplomingeniører er eftertragtede blandt de små og mellemstore virksomheder, fordi de har en mere praktisk tilgang til ingeniørfaget. Det færre antal kommende diplomingeniører betyder desværre, at Danmarks vækst og konkurrenceevne i fremtiden kan blive stærkt begrænset, hedder det bl.a. i en kronik af formanden for Ingeniørforeningen Lars Bytoft. Han påpeger, at det er nødvendigt at arbejde målrettet med, at få flere unge til at vælge en ingeniøruddannelse.
Erhvervsbladet/Lars Bytoft, 9.8.06. (online)
ARBEJDSMARKED
Længere arbejdstid fjerner flaskehalse
Den akutte mangel på arbejdskraft kan fjernes ved at sætte arbejdstiden ned, er meldingen fra den liberale tænketank Cepos. Forslaget falder ikke i god jord hos Dansk Metal.
Berlingske Tidende/Lars Erik Skovgaard, 9.8.06. (Indland/9)
Oplysningskampagne skal modvirke fordomme mod nydanskere
Integrationsministeren vil med en oplysningskampagne nu nedbryde virksomhedernes fordomme mod indvandrere. Der er afsat 18 millioner kroner til kampagnen som bl.a. medfører, at 10.000 danske virksomheder får besøg af konsulenter, som skal fortælle om at have indvandrere ansat.
Berlingske Tidende/Morten Henriksen, 9.8.06. (forsiden)
Arbejdsgivere vil ikke frasortere rygere
Flere virksomheder får rygeforbud. Men selv om EU-kommissionen nu accepterer fravalg af rygere ved ansættelsen, tror ingen på, at det vil blive udbredt i Danmark.
Politiken/Michael Rothenborg, 9.8.06. (1. sektion/11)
Virksomheder dropper trykte jobannoncer
Danske virksomheder er på vej væk fra traditionelle trykte jobannoncer. I stedet foretrækker de i stigende grad at besætte ledige stillinger ved hjælp af netværk.
Politiken/Ritzau, 9.8.06. (1. sektion/12)
Homoseksuelle overvurderer fordomme
Frygten for kollegernes og chefens reaktioner, afholder mange homoseksuelle mod at være åbne omkring deres seksualitet på arbejdspladsen. Men en ny undersøgelse foretaget af Nærings- og Nydelsesmiddelarbejderforbundet (NNF) indikerer, at frygten kan være overdrevet.
Industriens Dagblad/Carsten Nymann, 8.8.06. (1.sektion/2)
UDDANNELSE, FORSKNING OG KOMPETENCEUDVIKLING
Praktikerne klarer sig godt på MBA
Variation er en del af læringen, og derfor har de største MBA-udbydere en kattelem for dem, der kommer med ingen eller en meget anderledes uddannelse. Og erfaringerne viser, at praktikerne klarer sig bedre end akademikerne.
Berlingske Tidende/Susanne Bernt, 9.8.06.
ERHVERV, IT OG TEKNOLOGI
Erhvervslivet ligger i top
Danske virksomheder er forrest, når det gælder udvikling. Op mod halvdelen af de danske industrivirksomheder og virksomheder inden for vidensservice kan således kalde sig innovativ, viser den danske del af en europæisk undersøgelse som Dansk Center for Forskningsanalyse netop har offentliggjort.
Jyllands-Posten/Maria Dalhoff, 9.8.06. (Erhverv/4)
Virksomheder øger talentjagten
Samarbejdet mellem erhvervsliv og studerende er i eksplosiv vækst, fordi begge parter har fundet ud af, at de kan drage fordel af hinanden. "Dagligt får vi henvendelser fra virksomheder, som vil høre om samarbejdsmulighederne," fortæller en karrierekonsulent fra Handelshøjskolen i Århus. Hvor det tidligere især var de store virksomheder som henvendte sig, får centret nu også henvendelser fra små og mellemstore virksomheder, som bruger samarbejdet med de studerende til at blive løftet videre.
Jyllands-Posten/Ann Nissen, 9.8.06. (Erhverv/7)
Iværksættersucces i Vestjylland
Der er godt gang i iværksætterne i det midt- og vestjyske. Små 400 virksomheder, som er startet i Ringkøbing Amt i 2004 og 2005 vil ved udgangen af i år have skabt op mod 1400 arbejdspladser.
Børsen/Bjarne Bang, 9.8.06. (Børsen/11)
POLITIK OG ØKONOMI
Bendtsen: Plads til at fordoble offentlig vækst
Både partifæller og analytikere frygter en overophedning af dansk økonomi. Men økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) maner til ro. Der er plads til at fordoble væksten i det offentlige forbrug i den kommende finanslov, siger ministeren.
Børsen/Nikolaj Sommer, 9.8.06. (1. sektion/12)
SKAT OG PENSION
K: Lavere skat inden næste valg
Vælgerne skal have sikkerhed for skattelettelser i topskatten inden næste valg. Det fastslår den konservative leder Bendt Bendtsen.
Jyllands-Posten/Mette Østergaard, 9.8.06. (forsiden)
FØDEVARER OG SUNDHED
Føtex og Bilka vil satse på høj kvalitet for fødevarer
Dansk Supermarked tager nu konsekvensen af kundernes øgede efterspørgsel efter fødevarer af høj kvalitet. Butikskæderne Bilka og Føtex går i luften med en egen serie af såkaldte gourmetfødevarer.
Politiken/Ritzau, 9.8.06. (1. sektion/12)
Pålæg fyldt med bakterier
Fødevarestyrelsen har fundet skyhøje bakterietal i det skiveskåret pålæg som forbrugerne køber i detailbutikkerne.
Jyllands-Posten/Tea Krogh Sørensen, 9.7.06. (1. sektion/2+Forbrug)
ØVRIGE NYHEDER
Danske kvinder får flere børn
Fødselstallet er stigende og vil i 2050 ligge på knap 2 børn pr. kvinde. Det fremgår af Finansministeriets nyeste fremskrivning. Men det gør ikke udfordringen for fremtidens velfærdssamfund mindre, siger økonomer.
Politiken/Anne M. Sørensen, 9.8.06. (forsiden)