Juni 2006

Ingeniører: Kvinders pensionsefterslæb skal løses på arbejdsmarkedet
Ingeniørforeningen ønsker, at bedre pensionsforhold for kvinder i højere grad end i dag bliver indbygget på arbejdsmarkedet - frem for at være et anliggende for den enkelte kvinde og den enkelte familie. I den forbindelse henviser formanden for Ansatte Ingeniørers Råd, Leif Dyrmose, til TDCs overenskomst for akademikere som et eksempel til efterfølgelse for andre virksomheder.
- TDC viser en god model. I stedet for at løse de her ting hjemme, så får man løst det på arbejdsmarkedet. Og pension er en del af arbejdsmarkedet og folks ansættelser, så derfor er det den mest holdbare løsning i længden, siger Leif Dyrmose.
Ingeniørforeningen fremhæver TDC på baggrund af en analyse fra ATP. Den viser, at mænd i gennemsnit sparer 45 procent mere op til pension end kvinder. De afgørende årsager til det er forskelligt karrieremønster kønnene imellem, at kvinder i størst omfang går på barsel og nedsat tid og så ulige løn mellem kønnene.
Idag.dk/ritzau, 01.06.06

Mere forskning sendes ud over grænserne
Når danske virksomheder sender produktionen til Asien, følger forsknings- og udviklingsopgaver lige så stille med. Det mærker de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter, GTS-institutterne, som forsker stadig mindre for de store danske virksomheder. Men når Novo Nordisk flytter udvikling til Schweiz, og Novozymes lægger forskning i Kina, er det ikke fordi danske forskere er for dyre, mener Ingeniørforeningen.
- Virksomhederne går efter kompetencerne og først i anden række efter prisen, siger Thomas Bøhm Christiansen, der er formand for forskningsudvalget i IDA.
Når forskningsopgaver lægges i udlandet, er det en naturlig følge af, at mere og mere strategiske omgaver følger med til Kina eller andre lande, hvor danske virksomheder først lagde produktion. Det siger Thomas Bøhm Christiansen. Han understreger dog, at danske virksomheders samlede forskning sidste år faldt for første gang siden 1977.
- Men det hører med til historien, at det ofte er de mere rutineprægede forskningsopgaver, der lægges i udlandet, med mindre virksomhederne går efter bestemte kompetencer. De innovative forskningsopgaver holdes ofte i Danmark, siger Thomas Bøhm Christiansen.
Idag.dk/Jens Frederik Faurby, 01.06.06

Dansk vækst afhænger af bredbånd
- Pinligt, at Danmark er på C-holdet.
Så klart formulerer formanden for Ingeniørforeningens erhvervs- it- og teknologiudvalg, Jørn Guldberg, sig.
Han taler om den skuffende 15. plads, som Danmark må indkassere i en undersøgelse af OECD-landenes bredbåndsbrug. Undersøgelsen konkluderer, at dansk bredbånd lider under for langsomme hastigheder til en alt for høj pris.
- Nettet er midlet, der skal fremme økonomisk vækst i Danmark. Og når det ikke virker optimalt, så bremses al innovation og udvikling, siger Jørn Guldberg. Han vil have større politisk fokus på problemet, så den økonomiske vækst bevares, og virksomheder i Danmark kan skabe flere arbejdspladser.
- Det er jo ikke politikerne, der skal grave kablerne ned. Men politikerne skal tage beslutningen og sætte arbejdet i gang, siger Jørn Guldberg.
Han opfordrer regeringen til at tage til Sverige for at lære af svenskernes erfaring med bredbånd. Svenskerne var de eneste i undersøgelsen, der endte med karakteren A og en klar førsteplads.
Politiken.dk/Michael Bech, 31.05.06

Arbejdsgivere: Fir os for statsstøtte
HTS-A vil af med erhvervsstøtten på 11 mia. årligt. Ingen har gavn af at binde pengene til støtteforanstaltninger, når de i stedet kunne bruges på at forbedre erhvervslivets rammevilkår, siger HTS-A-direktør Ole Krog.
DI og Landbrugsraadet finder forlaget unuanceret og blåøjet.
Underdirektør i DI, Trine Roed mener, at man skyder sig selv i foden, hvis danske virksomheder ikke får samme vilkår som deres europæiske konkurrenter. Landbrugsraadets præsident, Peter Gemælke, mener, at støtten er en fantastisk god samfundsøkonomisk investering.
Det Økonomiske Råd offentliggør i dag deres halvårlige vismandsrapport, der sætter spørgsmålstegn ved den danske erhvervsstøtte.
Berlingske/Morten Henriksen, 01.06.06, Business side 6-7

Nye konsortier skal bane vej for grøn revolution
En ny type konsortier med virksomheder og offentlige myndigheder skal sammen skabe en grøn revolution i udviklingen af vedvarende energi og anden miljøteknologi. Det mener miljøminister Connie Hedegaard (K). Hun vil have en ny type forpligtende partnerskaber mellem virksomheder, videncentre og staten.
Ministeren fremlægger i dag redegørelsen om Fremme af miljøeffektiv energi, der fremhæver erhvervslivets styrke inden for miljøteknologi. Ministeren oplyser, at der allerede er samtaler i gang med flere aktører til konsortierne.
Information/Jørgen Steen Nielsen, 01.06.06, side 3

Bred optimisme
Både industri, byggeri og serviceerhvervene venter fremgang i de kommende måneder, viser Danmarks Statistiks konjunkturbarometer. Desuden regner mange brancher med at skulle rekruttere flere folk. Den samlede indikator for tilliden til juni og juli er et procentpoint højere end seneste konjunkturbarometer.
JP/u.n., 01.06.06, Erhverv & Økonomi side 2

Mænd sparer mest op til pension
En ny, landsdækkende undersøgelse fra ATP viser, at mænd sparer 45 procent mere op i pension, end kvinder gør. Mænds højere pensionsindbetaling skyldes især, at mænd løn er højere end kvinders. Men forskellen på 45 procent kan nemt blive højere, siger ATPs analysechef, Ole Beier Sørensen, der er undersøgelsens bagmand. Når mænd passerer 45 år, så stiger pensionsindbetalingerne nemlig yderligere.
Tallene bekymrer Karen Valeur Sjørup, leder af Center for Ligestillingsforskning på RUC.
- Det er ret chokerende, og jeg tror ikke, at der er ret mange kvinder, der er klar over det. Det vil begynde at vise sig inden for de kommende årtier, at kvinder får en større afhængighed af mænd, siger hun.
Berlingske/Anne Louise Houmann, 01.06.06, Business side 11

Danmark bagefter EU i solcelle-eksplosion
Opstillingen af solcelle-anlæg boomer i EU, især i de gamle EU-lande. På nær i Danmark. Væksten i solcelle-kapaciteten i EU steg samlet set med 18,2 procent fra 2004 til 2005, men i Danmark faldt den med 21,3 procent.
At danskerne ikke er så vilde med solceller skyldes formentlig prisen – selv uden støtte er det dyrt at få energi ved hjælp af solceller.
- Prisen på solceller er stadig ikke spændende i Danmark, forklarer salgschef Thomas Brændegaard Nielsen, Københavns Energi.
I-Dag Industriens Dagblad/Carsten Nymann, 31.05.06, 1. sektion side 2

Dansk produktion af bioethanol
Statoil nøjes ikke med at sælge biobrændstof. Firmaet vil nu starte produktion af bioethanol på raffinaderiet i Kalundborg. Ideen får opbakning af politikerne i Vestsjællands amt, der har godkendt planerne for det nye anlæg. Det kan betyde en investering på mellem 600 og 800 mio. kroner.
Miljøkonsulent Søren Christiansen fra Landbo Sjælland er positiv.
- Det er miljømæssigt langt mere forsvarligt at udnytte det lokale kornoverskud til en lokal produktion af bioethanol frem for at sejle det væk, siger han.
Trafikminister Flemming Hansen (K) mener ikke, at det offentlige skal yde tilskud til biobrændstof. I stedet vil man lade markedskræfterne styre.
Erhvervsbladet/Flemming Kjærsdam, 31.05.06, 1. sektion side 4

Danmark betaler mindst for vindmøllestrøm
Selvom Danmark er verdens førende vindmølleproducent, så er afregningsprisen den dårligste i EU. Kun 28 øre pr. kilowatt-time får danske vindmølleejerne. Gennemsnittet for EU er 52 øre. Og det er ganske uforståeligt, mener formanden for brancheforeningen Vindmølleindustrien, Bjarne Lundager.
- Incitamentet til at investere i opstilling af nye vindmøller er så ringe, at der reelt ikke er stillet nye møller op i Danmark de senere år. Det er et forkert signal at sende. Vindmølleindustrien har brug for kontinuerlig udskiftning og udbygning, så vi kan få afprøvet ny teknologi og bruge vores hjemmemarked som udstillingsvindue, siger han.
Børsen/Bjarne Bang, 01.06.06, 1. sektion side 6

EU vil ernæringsmærke fødevarer
EU-kommissionen vil næste år lancere et fælles EU-system for ernæringsmærkning af fødevarer.
- Målet er at finde en måde, der gør det muligt for forbrugerne hurtigt at afgøre ernæringsindholdet i fødevarer, siger Philip Tod, talsmand for EU-kommissæren for sundhed og forbrugerbeskyttelse, Markos Kyprianou.
Familie- og Forbrugerminister Lars Barfoed (K) forventer, at et lignende dansk mærkningssystem kan træde i kraft i januar 2007. Systemet vil dog være frivilligt, da mærkningssystemer kun kan vedtages ved lov i EU-regi. Ministeren mødte hård modstand, da han senest forsøgte at lancere et dansk mærkningssystem.
Børsen/Jens Thomsen, 01.06.06. FødevareSundhed side 9

Dansk nitrit-nederlag forude
Danmark står til sammen med Holland og Belgien at blive nedstemt af de øvrige EU-lande i spørgsmålet om indholdet af nitrat, også kaldet madsminke, i fødevarer.
Familie- og forbrugerminister Lars Barfoed vil dog ikke give op uden et retsligt slagsmål med kommissionen.
- Hvis der juridisk er grundlag for det, er det min hensigt at fastlægge danske særregler, siger han.
Information/Ritzau, 01.06.06, side 3