OMTALE AF IDA
Lars Bytoft om velfærdsreformen
- Selv i et fag som ingeniørfaget, hvor mange virksomheder skriger på arbejdskraft, er der en overledighed blandt seniorerne. Derfor håber vi, at den nye aftale kan bringe flere i arbejde – til gavn for den enkelte, virksomhederne og samfundet, siger Lars Bytoft, formand for ingeniørerne IDA.
Politiken, 21.06.06, s. 3
Vestas-opkøb kan udhule danske vindkompetencer
En udenlandsk overtagelse af Vestas rummer store farer for dansk viden om vindenergi. I værste fald kan det koste Danmark unikke first mover-fordele. I et andet scenarie kan Danmark dog fastholde og udvikle sin unikke position. De danske ingeniører er utrygge ved fremtiden. Formanden for IDA’s miljøudvalg, Søren Skibstrup, er meget bekymret ved tanken om, at Vestas skal blive overtaget.
- Deres marked flytter jolængere og længere væk, til Australien, til Kina. Og hvorfor skulle en pengetank, der overtager Vestas, være interesseret i at udvikle herhjemme, når markledet ligger langt væk? Det er det, der bekymrer mig. De folk, der er i udviklingsafdelingen, ender med at forsvinder. Og vigtig dansk knowhow kan gå tabt. Vi har oplevet det i andre brancher, siger Søren Skibstrup.
Mandag Morgen/ Frans Rønnov, 19.06.06, s. 30-34
Panik baner vej for nye milliardindustrier
Danske energikompetencer i verdensklasse. Den globale efterspørgsel efter nye energiformer er en kæmpe mulighed for dansk forskning og virksomheder. Men muligheden for at skabe nye eksporteventyr a la vindmøllebranchen trues af mangel på politisk prioritering og fraværet af et hjemmemarked. Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) har mobiliseret hele sit fagtekniske netværk for at identificere de mest lovende energiteknologiske potentialer. Faktisk har IDA udnævnt hele 2006 til energiår. Formålet er at udarbejde en ambitiøs handlingsplan for, at Danmark inden 2030 kan halvere sit CO2-udslip i forhold til 1990, firedoble energisektorens eksport samt fordoble antallet af arbejdspladser i sektoren.
Mandag Morgen/ Bjarke Wiegand
Ingeniører er jaget vildt
Manglen på ingeniører til byggebranchen er så stor, at de studerende bliver håndplukket direkte på ingeniørhøjskolen, mens erfarne folk i branchen bliver headhuntet med chedtitler og lønstigninger på 150.000 kroner om året eller mere. De fleste bygningsingeniører, som bliver færdige på Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum i disse uger har job. Af det samlede antal på 94 diplomingeniører har fire ud af 10 et job på hånden inden eksamen. Mange fik job allerede under praktikopholdet.
-Virksomhederne bruger folk fra personaleafdelingen og sætter hele apparatet i gang, fordi de ikke bare leder efter en praktikant, men en kommende medarbejder. De bruger den nødvendige tid på at få afklaret forventningerne hos både medarbejder og virksomhed, fortæller praktikkoordinator Poul Johansen fra ingeniørhøjskolen Odense Teknikum.
Fyens Stiftidende/ Morten Vilsbæk, 18.06.06, forsiden
Hed økonomi sender ledige ind i varmen
Nogle ingeniører kører taxa, andre har fået job som gravermedhjælper på en kirkegård eller noget helt tredje. Det er nogle af de tvungne karrierespring, som nyuddannede ingeniører blev nødt til at foretage i begyndelsen af dette årtusinde. Men ifølge formanden for Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse (IAK), Ole Marqweis, har de ledige ingeniører fra årgangene 2001 til 2003 fået en ny chance til at få greb i den branche, som de tog en lang uddannelse for at komme ind i. Han ser. Hvordan virksomheder henter ingeniører fra konkurrenterne, og jobmarkedet er blevet mere fleksibelt.
Fyens Stiftidende søn/ Morten Vilsbæk, 18.06.06, s. 15
Firmaer bejler til de unge
Det er ved at være sælgers marked på Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum. Medarbejdere og studerende oplever en kraftig stigning i antallet af henvendelser fra virksomheder, som ønsker at rekruttere medarbejdere, vikarer eller simpelthen bare vil markedsføre sig over for kommende ingeniører
- Det seneste halve år har vi oplevet en kraftig stigning i antallet af henvendelser fra virksomheder. Noget er brandslukning, hvor de skal bruge en vikar, mens andre gør opmærksom på traineeprogrammer og personaleudviklingsprojekter, siger uddannelseskoordinater Marianne Niss fra Ingeniørhøjskolen.
Fyens Stiftidende søn/ Morten Vilsbæk, 18.06.06, s. 15
Sommerens bedste tilbud
I disse uger afslutter 2500 nordjyske unge deres gymnasiale ungdomsuddannelse og skal til at vælge fremtid. Jeg vil gerne ønske hjertligt til lykke med eksamen. Det er ofte en vanskelig afgørelse at vælge, hvad der skal ske efter eksamen. Jeg var selv meget i tvivl i sn tid. Det var måske lidt af en tilfældighed, at jeg blev ingeniør. Vi tager os i Ingeniørforeningen også godt mod de nye medlemmer. De får adgang til omkring 200 IDA-arrangementer i det nordjyske. IDA bidrager hermed til kompetence- og netværksopbygning, som jo er så vigtig for ingeniørernes videre udvikling, efter de har forladt universitetet.
Nordjyske Stiftidende/ Svend Tøfting, formand for IDA Nord, 17.06.06, s. 8
Akademikere uden pension
Mange unge akademikere risikerer, at de må skifte rødvinen ud med saftevand, når de går på pension. Knap hver tiende privatansatte akademiker under 40 år betaler slet ikke ind til pensionsordning. Det viser en ny undersøgelse fra de store akademikerforbund, som er voldsomt bekymret over tendensen.
Dagbladet Holsterbro, struer/ Annette Bonde, 15.06.06, s. 13
Århus Stiftidende søn/ Annette Bonde, 18.06.06, jobzonen forsiden
Ligestillingspris til mandlig leder
Leder af Vejvæsenets Planlægningskontor i Fyns Amt, John Schiøler Andersen, har modtaget ingeniørforeningens ligestillingspris. Prisen har han fået, for at have et kontor med lige mange kvindelige som mandlige ingeniører ansat. Prisen består af et kunstværk og et rejselegat på 25.000 kroner.
Lolland-Falsters Folketidende/ Ritzau, 16.06.06, s. 5
Århusianske studerende er energirigtige
11 studerende fra Ingeniørskolen i Århus, Arkitektskolen i Århus og Vitus Bering i Horsens har sammen været så kreative, at de har vundet førstepræmien i en konkurrencen om energirigtigt bygger – og 25.000 kr. Konkurrencen, der er udskrevet af Selskab for bygningsfysik og Fonden BYGERFA, har til formål at opfordre arkitekt-, ingeniør- og bygningskonstruktørstuderende til samarbejde.
Århus Stiftidende/ lois, 18.06.06, s. 9
ARBEJDSMARKED
Danskerne kan fremover først gå på efterløn som 62-årige
Fremover må danskerne tage et par år ekstra på arbejdsmarkedet. Til gengæld kan de ældre ledige se frem til at blive udrustet med en jobgaranti, der løber frem til efterlønsalderen. Et bredt flertal i Folketinget blev i går enige om at hæve efterlønsalderen til 62 år og pensionsalderen til 67 år. Selvom regeringen oprindelig havde forslået en efterlønsalder på 63 år, så er besæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) tilfreds med, at partierne er nået til enighed om det ømtålelige emne. Han hæfter sig ved, at alderen for efterløn og folkepension fra år 2025 kan stige yderligere i takt med, at levealderen stiger.
Berlingske Tidende/ Annette Bonde, 21.06.06, s. 8
Fagbevægelse og erhvervsorganisationer dybt splittede
Velfærdsforliget banker en kile dybt ned mellem fagbevægelse og erhvervsorganisationer. Mens fagbevægelsen jubler advarer organisationer om, at de stigende problemer med mangel på arbejdskraft ikke bliver løst med reformen – hverken på kort eller lang sigt.
Vi synes, at resultatet er tilfredsstillende, og det fremtidssikrer velfærdssamfundet, siger 3F’s forbundsformand Poul Erik Skov, der bakkes op af LO, hvortilfredsheden med gårsdagens reform også er stor. HTS-A kritiserer reformen for i bund og grund at være en række utilstrækkelige justeringer.
Børsen/ Catrine Medelaire mfl, 21.06.06, s. 16-17
UDDANNELSE, FORSKNING OG KOMPETENCEUDVIKLING
Slagsmålet om fusion af universiteter udsat
Der kom ingen afklaring på de helt store spørgsmål, da videnskabsminister Helge Sander (V) i går kom med regeringens bud på det fremtidige danmarkskort for universiteterne. Således er det endnu uklart, hvem de "ømme punkter", nemlig Danmarks Pædagogiske Universitet, IT-Universitet og Handelshøjskolen i både København samt Århus skal fusionere med. Det ligger klart, at der laves et kæmpeuniversitet i København bestående af Københavns Universitet, Danmarks Farmaceutiske Universitet og Landbohøjskolen. Også Danmarks Tekniske Universitet (DTU) kan se frem til at få styrket især sin forskningsprofil, da ikke mindre end fem af de såkaldte sektorforskningsinstitutter, heriblandt Risø og Danmarks Fødevareforskning, skal fusionere med DTU.
Information/ Kristian Villesen, 21.06.06, s. 3