OMTALE AF IDA
Ingeniører føler større arbejdspres
Ingeniørerne er stressede på arbejdet, og arbejdspresset er markant øget, viser en opgørelse fra fagbladet Ingeniøren. I første kvartal af 2006 har 58 ingeniører ringet til IDAs servicetelefon med akutte problemer. Det stigende arbejdspres skyldes dels globalisering dels mangel på arbejdskraft, mener Formanden for Ansatte Ingeniørers Råd, Leif Dyrmose.
Børsen/Ritzau, 30.06.06, 1. sektion side 16
Ingeniørspirer skal sikre vækst
I morgen er der ansøgningsfrist til ingeniørstudiet, og håbet er, at mange vil søge ind på uddannelsen. Fremskrivninger viser, at Danmark i 2020 vil mangle 14.000 ingeniører. I så fald vil virksomheder og vækst flytte derhen, hvor arbejdskraften findes. Det var en af grundene til, at IDA, DI, Videnskabsministeriet og Undervisningsministeriet tog initiativ til en landsdækkende kampagne, der skulle få unge til at vælge ingeniøruddannelsen, skriver videnskabsminister Helge Sander (V) og undervisningsminister Bertel Haarder (V) blandt andet i et debatindlæg.
Berlingske, 30.06.06, Magasin side 12
Lobbyister skal lokke højtuddannede til Danmark
Danske ambassader skal ansætte talentspejdere, som kan lokke højtuddannede indere, pakistanere og andre specialister fra tredje verdens lande til Danmark. Det foreslår formanden for Ingeniørforeningen (IDA) Lars Bytoft.
Han mener, at ambassaderne i dag gør alt for lidt for at markedsføre Danmark over for studerende på universiteter og andre højere læreanstalter i udlandet.
- Ambassaderne burde ansætte nogle talentspejdere eller lobbyister, som går ud på uddannelsesinstitutionerne i for eksempel Indien, Pakistan og Bangladesh og fortæller om mulighederne i Danmark. Ellers smutter de gode hjerner til lande som Holland, Canada, Irland og New Zealand i stedet for Danmark, siger Lars Bytoft.
Jyske Vestkysten/RB, 27.06.06, Erhverv side 30
Dagbladet Holstebro, Struer (overskrift Talentspejdere), 27.06.06, side 13
MetroXpress Danmark/Ritzau (overskrift Talent), 27.06.06, side 12
ARBEJDSMARKED
Højtuddannede længst i ledighedskø
Sammenligner man ledige akademikere med ledige ufaglærte, så går der 14 uger, inden halvdelen af de ufaglærte er i arbejde, mens der går 24 uger, før halvdelen af akademikerne er i job. Hos Akademikernes Centralorganisation påpeger man, at det især er nyuddannede akademikere, som bruger tid på at finde job.
Børsen/Ritzau, 30.06.06, 1. sektion side 16
Lav ledighed øger arbejdstid
Den lave ledighed tvinger danskerne til at arbejde flere timer. Men det er ikke nok, mener Dansk Industri, DI.
- Det er en god idé at arbejde mere, men arbejdsmarkedet har brug for langt flere hænder. Samtidig skal det kunne betale sig at arbejde mere end 37 timer, og det kan det ikke i dag med de høje marginalskatter, siger Klaus Rasmussen, cheføkonom i DI.
Hos bankøkonomerne gentager man den seneste tids advarsler om en overophedning af økonomien på grund af den lave ledighed og det medfølgende pres på lønniveauet.
JP/Michael Schrøder, 30.06.06, Erhverv & Økonomi side 2
A-kasser hindrer mobilitet
Fra årsskiftet skal a-kasserne i forbindelse med velfærdsreformen overtage arbejdet med at skaffe forsikrede ledige i job. Men det er ikke umiddelbart positivt, mener arbejdsgiverne.
- Vi ser det ikke som et positivt skridt. A-kasserne har svært ved at se ud over deres egne faggrænser. Vi frygter, at det vil gå ud over både den faglige og den geografiske mobilitet, siger Jørgen Bang-Petersen, chefkonsulent hos Dansk Arbejdsgiverforening, DA.
LO undres over DAs kritik.
- Nu har arbejdsgiverne i årevis brokket sig over AF-systemet. Nu skal de åbenbart finde noget andet at brokke sig over, siger næstformand i LO, Tine Aurvig-Huggenberger, der er overbevist om, at DAs medlemsorganisationer mener, det er en god idé at få placeret a-kasserne centralt.
Erhvervsbladet/Vibeke L. Svansø, 29.06.06, 1. sektion side 2
FAMILIE-, LIGESTILLING- OG KØNSPOLITIK
Opsvinget kvæler ligeløn
Det økonomiske opsving skader ligelønnen. Det er nemlig de traditionelle mandejob, der høster den store lønfremgang for tiden. Det siger Karen Sjørup, leder af Center for Ligestillingsforskning på Roskilde Universitet.
Hun mener, at den øgede forskel på nogle grupper på arbejdsmarkedet afspejler sig på gennemsnittet.
- Kvinder på samme uddannelsesniveau som håndværkere, for eksempel kontor- og butiksassistenter, ligger slet ikke på så højt et lønniveau, siger Karen Sjørup.
I-Dag Industriens Dagblad/Sara Mahler, 29.06.06, 1. sektion forsiden og side 2
Danmark i top i europæisk kamp for kvindelige ledere
Med en repræsentation på 17,9 procent er Danmark sammen med Norge og Sverige i top tre, når det gælder andelen af kvinder i bestyrelsen. Det viser en undersøgelse fra interesseorganisationen European Professional Women’s Network. Det er dog ikke nok, mener Finansrådet, der gerne ser flere kvinder på ledende poster. Samtidig påpeger professor Dorte Marie Søndergaard fra Danmarks Pædagogiske Universitet, at der er for få kvinder, hvis Danmark fortsat skal have de kvalificerede ledere, der er brug for.
- Vi har meget små årgange, så hvis den gruppe i befolkningen, man rekrutterer fra er for smal, så har vi et problem, siger hun.
I-Dag Industriens Dagblad/Carsten Nymann, 29.06.06, 1. sektion side 2
UDDANNELSE, FORSKNING OG KOMPETENCEUDVIKLING
Industrien er betænkelig ved reform
Dansk Industri, DI, er ikke så begejstret for den nye gymnasiereform, som lærere, rektorer og elever er. En gennemgang, DI har foretaget, viser nemlig, at færre elever kan søge optagelse på videregående naturvidenskabelige og tekniske uddannelser efter studentereksamen. Derfor anbefaler DI nu undervisningsministeriet at justere reformen.
- Vi mener, at fysik på B-niveau bør være obligatorisk på alle naturvidenskabelige retninger fra næste år, siger Rasmus Normann Andersen, uddannelseskonsulent i DI.
JP/Michael Enggaard, 30.06.06, 1. sektion side 2
ERHVERV, IT OG TEKNOLOGI
Østrig fører
Danmark ligger pænt i feltet, når det gælder digitale ydelser fra det offentlige til virksomheder og private. Men vi er blevet overhalet af lande som Estland og Slovenien.
Det viser en undersøgelse, som it-virksomheden Capgemeni har foretaget for EU-kommissionen.
- Danmark er fortsat i toppen. Men det er også klart, at vi allerede har gennemført de hurtige og enkle tiltag. Derfor kræver det en noget større indsats at videreudvikle den digitale forvaltning, siger salgsdirektør i Capgemeni Danmark, Pia Rybenfeldt.
Det er Østrig, der ligger øverst på Capgemenis liste.
JP/Ritzau, 30.06.06, Erhverv & Økonomi side 6
SKAT OG PENSION
Ingen skatterabat til iværksættere
Der er ikke mindre skat i vente for nye virksomheder. Et flertal uden om regeringen vil ikke give iværksættere skattelettelser, sådan som skatteminister Kristian Jensen (V) foreslår.
Dansk Folkeparti ser skattelettelser som konkurrenceforvridende.
- Særlig skattefordele til iværksættere – eller direkte støtte som det jo egentlig er - vil undergrave etablerede virksomheder, siger DFs erhvervsordfører, Mikkel Dencker.
Socialdemokraterne mener ikke, der er logik bag skattelettelser til iværksættere.
- Det er ikke via skatten, at man skaber innovation og fremmer forholdene for iværksættere, siger erhvervsordfører Niels Sindal.
Danmark skal ifølge velfærdsforliget være blandt verdens mest innovative lande i 2015.
Berlingske/Morten Henriksen, 30.06.06, Business side 7
DI: Lavere topskat skal redde væksten
Sænk topskatten senest i 2008. Det er den eneste måde, hvorpå Danmark undgår at miste vækst, velstand og i sidste ende velfærd. Det påpeger Dansk Industri, DI, over for regeringen.
- Lysten til at arbejde mere stiger, hvis folk får mulighed for at beholde en større del af lønne selv, siger DI’s topchef, Hans Skov Christensen. Han mener, at skattelettelser skal gives intelligent, så samfundet får mest muligt for pengene.
900.000 danskere betaler i dag topskat, og det svarer til 40 procent af alle med fuldtidsjob.
Børsen/Ulrik Horn, 30.06.06, 1. sektion side 16-17
ENERGI
Fire milliarder for meget
Det Internationale Energiagentur, IEA, vil ikke anbefale andre lande at følge Danmarks energipolitik på vindmølleområdet. Det er vurderingen i den 2006-rapport, der netop er kommet fra IEA. Ifølge rapporten fungerer det kun med vindenergi i Danmark, fordi de skandinaviske nabolande kan træde til med vand-energi, hvis vinden skulle fejle.
Samtidig mener IEA, at vindmøllerne er for kostbare i forhold til CO2-reduktion. Vi får ikke nok for pengene.
Weekendavisen/frede Vestergaard, 30.06.06, 1. sektion side 5
Sverige viser vej til det oliefri samfund
Med tilladelsen til, at Energiselskabet Vattenfall kan bygge verdens største vindmøllepark i Østersøen, er Sverige for alvor gået i gang med at skabe det oliefri samfund. Sveriges energiforbrug skal om mindre end 15 år være reduceret med mindst 20 procent, mens transportens forbrug af benzin og diesel skal være halveret. Samtidig skal boligopvarmning foregå uden brug af olie, ligesom industriens forbrug af olie skal mindskes med 25-40 procent. Det er nogle af de mål, som den svenske Kommission mod olieafhængighed har stillet op.
- Vi viser, at det med en indsats allerede nu er muligt at møde en kommende mangel på olie og stigende oliepriser på en måde, som samtidig stimulerer udvikling, vækst og beskæftigelse, siger kommissionens generalsekretær, Stefan Edman.
Information/Jørgen Steen Nielsen, 30.06.06, side 13
Bioenergi har skavanker
EU-kommissionen er blevet lidt skeptisk overfor biobrændstoffer. Dels kan dyrkningen af biomasse have negativ indflydelse på miljøet, og dels kan biobrændsel kun dække en sjettedel af EU’s energibehov i 2030, siger EU’s miljøkommissær Stavros Dimas.
I-Dag Industriens Dagblad/Claus Djørup, 29.06.06, Transport og logistik side 8