Maj 2006

SU til iværksættere kan øge innovation
Seks måneders SU, efter at kandidatuddannelsen er færdig, som det Radikale Venstre har foreslået, kan redde meget innovation fra at gå tabt, mener IDA.
- Vi ved, at omkring halvdelen af de studerende får innovative ideer i forbindelse med deres speciale eller andre projekter, siger Jørn Guldberg, formand for IDAs erhvervsudvalg.
Han mener, at ekstra SU til udvalgte studerende vil være med til at fastholde dem i et innovativt miljø. Alternativet er, at de nyuddannede får job, og dermed mindre tid til at udvikle ideerne, eller kommer på dagpenge og dermed mister kontakten til det innovative miljø på universiteterne.
I-Dag Industriens Dagblad/Jens Frederik Faurby, 26.05.06, 1. sektion forsiden og side to

Ingeniørerne skriger på flere unge
I 2020 vil der mangle 13.000 ingeniører, og det er grunden til, at IDA sammen med blandt andre DI nu er gået i gang med en kampagne for at skaffe flere ingeniørstuderende. Målet er at punktere fordomme om ingeniører, siger formanden for IDAs uddannelsesudvalg, Thomas Christiansen.
- Unge tror, at en ingeniør er en med hvid kittel og store fede briller, der står og kukkelurer i et laboratorium og ikke har med mennesker at gøre. Det syn er hårdt at bakse med, men virkeligheden er en helt anden, fortæller Thomas Christiansen.
Kampagnen henvender sig til unge i gymnasiet.
Urban/Emil Møller Svendsen, 24.05.06, side 42-43

Charmeoffensiv mod potentielle ingeniørstuderende
Virksomhederne i Trekants-området mangler ingeniører, og mange danske virksomheder flytter produktion til udlandet på grund af mangle på ingeniører.
Derfor er Rosborg Amtsgymnasium med i kampagnen fra IDA, DI samt Beskæftigelses- og Videnskabsministerierne, der med informationspakker og cykellygter søger at få flere unge ind på ingeniørstudierne.
Rosborg Gymnasium er blandt stifterne Danske Science Gymnasier, en sammenslutning af gymnasier med fokus på naturvidenskab.
Ugeavisen Vejleposten, 17.05.06, side 36

Nydanskere strømmer til fagforbund
Fagforbundene oplever ikke den store succes medlemsmæssigt i disse år. Men så alligevel. For der er sket et boom i antallet af medlemmer med anden etnisk herkomst end dansk.
- Vi er jo ikke ligefrem vant til medlemsfremgang i denne del af fagbevægelsen. Men det, vi ser nu, er, at efterkommerne af de oprindelige indvandrere er på vej ud på arbejdsmarkedet. Derfor får vi mange nye, unge medlemmer. Det er jo præcis det, vi ønsker, siger HK’s analysechef, Henrik Hofman. HK har i de seneste fem-seks år fået op mod 3.000 medlemmer med anden etnisk baggrund.
Politiken/Michael Olsen, 29.05.06, 1. sektion side 5

Massefyrede har nemt ved at få job
Det er ikke nødvendigvis ensbetydende med længere tids arbejdsløshed at blive en del af en massefyring, viser en ny undersøgelse. Massefyrede får hurtigt arbejde igen, og det skyldes, at arbejdsgiverne har den holdning, at fyringen ikke er vedkommendes egen skyld og at der er tale om god arbejdskraft. Derfor er politiske tiltag unødvendige, mener Niels Westergård-Nielsen, professor ved Handelshøjskolen i Århus.
- De massefyrede er en gruppe, der klarer sig ret godt. Derfor er der ingen speciel grund til at hjælpe dem i jobsøgningen i forhold til andre ledige, siger han.
Berlingske/Morten Henriksen, 29.05.06, 1.sektion forsiden og Business side 8-9

Svenske arbejdere skal lokkes til Danmark
Erhvervsorganisationen HTSI vil have svenske arbejdere til at løse flaskehalsproblemerne på det danske arbejdsmarked. Der kan besættes mange ledige stillinger i Danmark af svenske arbejdere uden særlige kvalifikationer, mener HTSI.
- Vi vil på det kraftigste opfordre til, at der hurtigst muligt gøres noget konkret for at fjerne flaskehalse ved at få svenskerne til at blive jobsøgende på den danske side af Øresund, siger Lars Krobæk, adm. dir. i HTSI.
Organisationen mener blandt andet, at økonomiske tilskyndelser vil kunne få svenskerne til at søge over Øresund.
Børsen/Karsten Jensen og Nikolaj Sommer, 29.05.06, 1. sektion side 16-17

Etik bliver afgørende for erhvervslivet
Etisk og social ansvarlighed er blevet et vigtigt emne i virksomhederne, og efterhånden er det topchefer, der overtager ansvaret på området. Kravene til etisk og social ansvarlighed, kaldet CSR, gælder såvel virksomheder som samarbejdspartnere.
- I disse år ser vi i de danske virksomheder, at CSR rykker fra personaleafdelingerne og helt op på direktionsgangen, fordi der bliver en central del af virksomhedens strategi, siger Ole Kirkelund, forskningsleder hos The Copenhagen Center for Corporate Responsibility, et uafhængigt forskningscenter under Beskæftigelsesministeriet.
I det hele taget gælder det om at leve op til de krav, som omverdenen stiller på sociale, etiske om miljømæssige områder, fastslår Ole Kirkelund.
Kristeligt Dagblad/Morten Mikkelsen, 26.05.06, 1. sektion forsiden (Del af tema)

Svag stigning i offentlig forskning
Forskningen fik bedre vilkår i Danmark i 2004. I forhold til året før steg udgifterne ved de højere læreanstalter med 4,1 procent i perioden 2003 til 2004. I 2004 blev der forsket for 11,7 mia. kroner, mens tallet i 2003 var 11,4 mia. kroner. Det er især på sundhedsområdet, at der forskes mest i Danmark, og hovedparten af forskningen foregår i Hovedstadsområdet. Det viser den seneste årsstatistik for forskningen i den offentlige sektor.
Børsen/NB, 29.05.06, 1. sektion side 16

Den danske fastnettelefon samler støv
Fastnettelefonens dage ser ud til at være ovre. I hvert fald falder forbruget af minutter markant.
- Hidtil har der været en lineær afgang, men nu ligner det en eksponentiel udvikling. Det går hurtigere, end det nogensinde har gjort med at flytte trafik væk fra fastnettet, siger Torben Rune, teleanalytiker hos firmaet Netplan.
Det skyldes blandt andet, at den generation, der flytter hjemmefra nu, ikke opretter fastnetabonnementer, og da det er billigere at ringe fra mobil til mobil, så falder brugen af fastnettelefoner, mener Torben Rune.
Berlingske/Ritzau, 28.05.06, 1. sektion side 9

Dyrt, nyt nødradiosystem kaldes forældet
Efter næsten syv år er regeringen klar til at lægge et milliard-beløb i et fælles radiosystem til politi, brandvæsner og redningsmandskaber, så disse kan tale sammen under større ulykker. Men det system, der ligger til at vinde, TETRA, bliver fra flere sider kritiseret for at være forældet og have problemer. Blandt andet kan man ikke sende live-video fra ulykkessted til kommandocentral. Det er Radioudvalget under Rigspolitiet, der anbefaler regeringen at investere i TETRA, men udvalget udelukker ikke andre systemer. Kommunikationssystemet sendes i udbud om nogle måneder.
Berlingske/Christian Brøndum og Thomas Breinstrup, 29.05.06, Business side 22

Vedvarende energi er blevet big business
Der er penge i vedvarende energi, og det er ikke længere græsrødder men multinationale selskaber, der står for udbredelsen og udviklingen af miljøvenlige energiformer. I løbet af de sidste ti år er dansk eksport af energiteknologier voksen dobbelt så hurtigt som den samlede danske vareeksport. Sidste år eksporterede Danmark energiteknologi for 39 mia. kroner – en stigning på 30 procent i forhold til 2004.
- Udviklingen kommer i høj grad fra industrien. De store multinationale virksomheder er efterhånden mere grønt orienterede end deres regeringer. Meget ofte er det store internationale virksomheder, der er i front, både med holdninger og med satsninger, siger Hans Larsen, afdelingschef for systemanalyse på Forskningscenter Risø.
Det er dog ikke for at tækkes miljøaktivister, at virksomhederne går ind i sagen, men fordi det kan ses på bundlinjen, mener Hans Larsen.
Information/Malin Schmidt og Marisa Matarese, 29.05.06, side 8-9 (Del af tema)

Fødevarer i topklasse
Der er ikke nogen fare ved at spise dansk kød og æg, viser et notat fra den fælles faglige enhed for den danske svine-, okse-, fjerkræ- og ægsektor, Danish Meat Association, DMA.
DMA har gennemgået fødevaresikkerheden i Danmark på baggrund af data fra Dansk Zoonosecenter, der holder øje med udviklingen af fødevarebårne sygdomme.
Det viser sig, at fødevaresikkerheden i dansk kød og æg er i top, og samtidig er forekomsten af salmonella langt lavere end i udenlandske produkter.
JP/Ritzau, 29.05.06, Erhverv & Økonomi side 2

Den tyrkiske kemiker
Den tyrkiske kemiingeniør Turgut Battal flyttede til Danmark i 2004 sammen med sin danske kone. Han arbejder hos Cheminova og er godt tilfreds med det danske arbejdsmarked og med tilværelsen i Danmark, hvor blandt andet golf har hjulpet med at få ham integreret. Han mener, at Danmark skal åbne mere op, hvis der skal kompetent arbejdskraft udefra til at udfylde de ledige stillinger. Ellers vil man tage andre steder hen, hvor man bliver budt velkommen, siger han.
JP/Jesper Olesen, 29.05.06, Erhverv & Økonomi side 7