Marts 2006

Ingeniørforening vil have penge til omskoling
Regeringen bør være mere aktive i bestræbelserne på at få flere ind på ingeniøruddannelserne, mener Ingeniørforeningen, IDA. Formanden for IDAs arbejdsmarkedspolitiske udvalg, Ole Markweiss, peger på, at regeringen blandt andet kan genindføre den pulje til omskoling, som den tidligere SR-regering oprettede, da elektronik- og IT-branchen havde flaskehalsproblemer. Denne omskoling kunne blandt andet gavne de 3,8 procent ledige ingeniører, der findes i dag.
Industriens Dagblad/Jon Arskog, 28.02.06, 1. sektion side 7

Ingeniørmangel forgylder konsulenter
Manglen på ingeniører er til gavn for de danske IT-konsulenter. Når virksomhederne mangler ingeniører outsourcer de mange opgaver, og selv om mange af de opgaver går til lavtlønslande som Indien, så har danske konsulentvirksomheder også glæde af outsourcingen.
Industriens Dagblad/Jon Arskog, 28.02.06, 1. sektion side 7

Vi arbejder mere
De danske lønmodtagere arbejder mere, viser tal fra Danmarks Statistik. Fra tredje kvartal 2004 til tredje kvartal 2005 steg antallet af danskernes arbejdsforbrug med 0,4 procent. I tredje kvartal sidste år arbejdede danskerne 900.843 mio. timer. Set over en tiårig periode fra 1995 til 2004 er kvinders arbejdstid steget med 10 procent og mændenes med 3,7 procent. Det er dog stadig mænd, der arbejder mest, nemlig 57 procent af alle arbejdstimer.
JP/ritzau, 01.03.06, Erhverv & Økonomi side 2

Selvstændige kommer ikke med i barselsfond
Familie- og forbrugerminister Lars Barfoed (K) vil ikke give de selvstændige deres egen barselsfond og heller ikke give dem lov til at være med i den fælles udligningsordning, som Folketinget har indført for de lønmodtagere, der ikke er med i LO og DAs fond. En ordning vil være til mere skade end gavn for de selvstændige, siger ministeren.
Både S og R kritiserer regeringen for at gå uden om de selvstændige.
Meget få kvinder bliver selvstændige, og det er ikke mærkeligt, når de ikke får samme barselsforhold som lønmodtagere, fastslår de radikales arbejdsmarkedsordfører Elisabeth Geday.
JP/Dorthe Ipsen Boddum, 01.03.06, Erhverv & Økonomi side 5

Kønnene stadig delt på arbejdsmarkedet
Der er fortsat faste remmer for hvor man arbejder, hvis man er kvinde eller mand. Der er således flest kvinder ansat i det offentlige og flest mænd ansat i det private. Kvinder beskæftiger sig med kontor og omsorg mens mændene tager sig af håndværk og lederskab. Det viser resultater af en undersøgelse, som seniorforsker ved Socialforskningsinstituttet Helle Holt fremlagde på en minikonference arrangeret af Enhedslisten.
Opdelingen af mænd og kvinder sker allerede i valget af uddannelse og branche og fortsætter i fordelingen af opgaver på arbejdspladsen. Og selv om en kvinde har samme uddannelse som en mand, er det oftest manden, der havner på lederposten. Helle Holt mener blandt andet, det skyldes forventningerne til det enkelte køn, og den måde arbejdspladsen er indrettet.
Ugebrevet A4 - Netredaktionen/ Julie Troldborg, 28.02.2006,

Reform skævvrider familiers forbrug
Med udligningsreformen kan specielt sjællændere mærke pengepungen blive lettere, mens jyderne kan mærke den bliver tungere da rådighedsbeløbene ændre sig på grund af ændringer i skatten. Samtidig øger udligningsreformen forskellen mellem jyske og sjællandske boligejeres rådighedsbeløb, siger Ulrikke Ekelund, cheføkonom i BRFkredit.
Udligningsreformen har fået en hård medfart af hovedstadskommunerne, og Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard (S) kalder den direkte fjendsk over for hovedstaden, der bliver straffet, hvis væksten er højere end i resten af landet.
Børsen/Ulrik Horn, 01.03.06, 1. sektion side 18-19

DI frygter, at reform vil skræmme virksomheder væk
Regeringen er en væksthæmmer, mener Dansk Industri, DI. Grunden er, at regeringen har inddraget selskabsskatten i den økonomiske udligning.
- Når kommunerne skal aflevere en pæn stor del af den selskabsskat, de kræver ind, har de intet incitament til at skaffe flere virksomheder til deres område, siger underdirektør i DI Gitte Bengtsson.
Formanden for foreningen Det skæve Danmark, der består af landets fattigste kommuner, kalder DIs frygt for noget snak
- Det er jo stadig en fordel med et sundt erhvervsliv i kommunen, fordi det trækker borgere til, siger han.
Politiken/Hanne Fall Nielsen, 01.03.06, 1. sektion side 6

Mangel på arbejdskraft truer økonomien
Presset på det danske arbejdsmarked i form af stærkt faldende ledighed bekymrer Nationalbanken. Derfor advarer den mod lempelser i finanspolitiken og skriver i sin kvartalsoversigt, at dansk økonomi er bedst tjent med, at efterspørgslen ikke stimuleres yderligere. Samtidig frygter Nationalbanken, at lønningerne skal løbe løbsk som følger af flaskehalsene. En løsning kan ifølge banken være at hente udenlandsk arbejdskraft til Danmark.
Børsen/Thomas Bernth Henriksen, 01.03.06, 1. sektion side 22

Dansk eksportsucces ikke langtidsholdbar
Med en eksportvækst på 11 procent er Danmark et af de kun fire EU-lande, der kan glæde sig over en tocifret vækst i eksporten. De tre øvrige er Grækenland (13 procent), Holland (12 procent) og Luxembourg (11 procent). Den store stigning undrer dog DI, da eksporten ganske vist steg i 2005, men det samme gjorde omkostningerne. Derfor regner DI heller ikke med, at stigningen bliver på mere end tre procent i 2006, siger økonomisk konsulent i DI, Hans Uldall-Poulsen.
Industriens Dagblad/Martin Flink, 28.02.06, 1. sektion side 2

Opsving skaber bølge af nye virksomheder
Gode tider giver flere lysten til at starte egen virksomhed. Således så 58.000 nye virksomheder dagens lys i 2005, og det er et højere tal end da dotcom-æraen var på sit højeste omkring årtusindskiftet. Det viser nye tal fra Experian (tidl. Købmandsstandens Oplysningsbureau). Ifølge Experians tal er København og Frederiksberg de store motorer med en vækst i antallet af nyetableringer på henholdsvis 42,6 og 38,8 procent.
Børsen/Thomas Bernth Henriksen, 01.03.06, 1. sektion side 4

Rettelse
I gårsdagens presseklip stod der, at regeringen havde afsat 20 mio. kroner over tre år til uddannelse af ingeniører – det rigtige beløb er 120 mio. kroner.