OMTALE AF IDA
Svært at få langtidsledige i job
Det er ikke nemt for langtidsledige at få job, men det vil AC nu ændre på, ved at målrette en kampagne mod at få langtidsledige i arbejde. Der er stor forskel på, hvilke grupper, der er langtidsledige. Hos Ingeniørfoeningen er det de ældre medlemmer, der er hårdest ramt
- Det er en smule mærkeligt, når virksomhederne står og råber på ingeniører. Der er jo tale om folk med stor erfaring, som har opkvalificeret deres viden, siger IDAs formand, Lars Bytoft.
Berlingske/Annette Bonde, 02.03.06, Business side 5
Udenlandske ingeniører skal opkvalificeres
LOs forslag om at anerkende udenlandske uddannelser for dermed at modvirke manglen på blandt andet ingeniører, modtages med en vis skepsis i IDA. Formand Lars Bytoft Olsen mener, det kan være svært at overføre uddannelser direkte, da der kan være forskelle på, hvad en ingeniør lærer i Danmark og i udlandet, for eksempel kan der være andre lovkrav til en bygningsingeniør.
- Hvis man tror, at et æble et sted i verden også er det samme æble et andet sted, risikerer man at skuffe begge parter, siger han. I steder bør man finde ud af, hvad de udenlandske ingeniører reelt kan, og så give dem værktøjer og opkvalificering, så de kan udføre de pågældende job, mener Lars Bytoft Olsen.
Industriens Dagblad/Dan Bjerring, 02.03.06, 1. sektion side 7
IDA: Udenlandsk uddannelse er for lidt
Hvis indvandrere med en udenlandsk uddannelse skal ind på det danske arbejdsmarked, kan man ikke nøjes med at anerkende deres uddannelse. Det er i stedet nødvendigt med en afklaring af den enkeltes kompetencer. Det fastslår Bolette Mohr Sillassen, der er formand for ligestillingsudvalget i Ingeniørforeningen i Danmark (IDA). Dermed går hun i rette med LO, som i dagbladet Børsen har efterlyst en højre grad af anerkendelse af udenlandske uddannelser. IDA arbejder aktivt med problemstillingen gennem projekterne Kompetenceværktøjskassen og Det perfekte match. Begge projekter afklarer, hvilke kompetencer indvandreringeniører har, og ikke mindst hvad der skal til for at få dem ind på arbejdsmarkedet.
Ugebrevet A4,/netredaktionen/Karsten Christensen, 28.02.06
Danske virksomheder patenterer for lidt
Hvis ikke danske virksomheder bliver bedre til at tage patent på deres idéer, så risikerer man, at udenlandske virksomheder stjæler dem, mener Patent- og Varemærkestyrelsen. Men ifølge Jørn Guldberg, formand for IDAs Erhvervs-, IT- og Teknologiudvalg er der ikke tradition for at tage patenter blandt danske virksomheder.
- Vi plejer at være gode til at dele vores viden her i Danmark, men det er andre spilleregler, der gælder i den globale konkurrence. Vi skal passe på ikke at miste vores know how, siger han. Han efterlyser en videnhandelsb´plads, hvor virksomheder hurtigt kan få overblik over patenter.
Industriens Dagblad/Anne Gooseman, 02.03.06, 1. sektion side 7
ARBEJDSMARKED
Akademikere kæmper med stor langtidsledighed
Samtidig med, at virksomhederne efterlyser kloge hoveder, kæmper akademikerne med en langtidsledighed, der er tre gange højere end i 2001. Det viser nye tal fra Akademikernes Centralorganisation (AC).
ACs formand, Sine Sunesen, mener, at det viser, hvor farligt det er at være uden for arbejdsmarkedet i længere tid.
- Akademikerne er særligt udsatte, fordi arbejdsgiverne mener, at der er en ret hurtig udløbsdato på vores kvalifikationer, siger hun.
Berlingske/Annette Bonde, 02.03.06, Business side 4
S vil forbyde eksklusivaftaler
Socialdemokratiet har besluttet at støtte regeringens lovforslag mod eksklusivaftaler. Lovforslaget kommer efter den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom mod den type aftaler. Den socialdemokratiske globaliseringsordfører, Kim Mortensen, fastslår, at han er i mod domstolens afgørelse.
- Det er et nederlag for den mere end 100-årige tradition og model, vi har her i Danmark for, at arbejdsmarkedets parter selv aftaler sig til rette. Men vi retter os i denne som i alle sager efter, hvad Menneskerettighedsdomstolen siger, siger han.
JP/Dorthe Ipsen Boddum, 02.03.06, Erhverv&Økonomi side 2
Flugt fra efterløn
Stadig flere danskere fravælger efterlønnen, viser tal fra Arbejdsdirektoratet. I det seneste år har 45.000 valgt ikke at betale til efterlønnen, så der nu er 1,3 mio. danskere tilbage på ordningen.
Ifølge arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet er det især de unge, der vælger efterlønnen fra. Debatten har gjort de unge usikre på ordningen, og derfor vælger de den fra og sikrer sig på anden måde, siger han.
ErhvervsBladet/Morten Johnsen, 01.03.06, 1. sektion side 5
Videnpiloter er fortsat eftertragtede
Der er stadig stor efterspørgsel blandt de små og mellemstore virksomheder efter de såkaldte videnpiloter, der er akademikere, der ansættes med løntilskud.
Det viser de seneste tal fra videnpilotordningen. Dermed ser det ud til, at virksomhederne ikke er blevet skræmt væk af sidste års problemer med at få bevillingerne til at følge med efterspørgslen.
- Sidste år endte vi i en lidt uheldig situation, hvor der ikke var penge tilbage og vi frygtede lidt, at nogen ville være gået kolde på det, men det har vi slet ikke oplevet, siger fuldmægtig i Videnskabsministeriet Mette Holm Dalsgaard.
Også hos AC er man tilfredse med ordningen.
Det er i øjeblikke ansat 150 videnpiloter rundt om i landet.
Industriens Dagblad/Jon Arskog, 02.03.06, 1. sektion side 7
ERHVERV, IT OG TEKNOLOGI
Universiteter sammen om nanoteknologi
DTU i Lundtofte og Københavns Universitet går sammen i et forsøg på at skabe et nyt højteknologisk samarbejde. Samarbejdet skal være et nyt nanokonsortium, der skal rumme 200 forskere på forskellige områder indenfor nanoteknologien. Det nye konsortium skal sikre, at Danmark har en forskningsenhed, der i såvel størrelse som kvalitet kan måle sig internationalt.
Med dette samarbejde samles viden fra to ambitiøse og dygtige universiteter. Danmark bliver stærkere i den globale videnkonkurrence, siger DTU-rektor Lars Pallesen.
Børsen/Niels Barfoed, 02.03.06, 1. sektion side 6
Flere it-studerende søges
Den daske it-branche er presset af mangel på folk. Derfor er 12 institutledere fra de danske it-uddannelser gået sammen for at øge samarbejde og søsætte en række nye initiativer. Derfor vil institutterne i den kommende tid arbejde på at få større faglig bredde, mere internationalisering og flere studerende, især kvindelige.
JP/Anders Lai, 02.03.06, Digitalt forsiden
POLITIK OG ØKONOMI
EU vil have globaliseringen til at glide nedEU-kommissionen vil oprette en globaliseringsfond, der skal yde supplerende støtte til de europæiske borgere, der er blevet fyret som følger af globaliseringen og derfor har svært ved at se det positive ved den nye globale verdensorden. Ifølge kommissionsformand Jose Manuel Barroso har foden både til formål at afbøde globaliseringens virkninger og at give udviklingen et bedre image.
Fonden har et rådighedsbeløb på op til 500 mio. euro om året.
Berlingske/ritzau, 02.03.06, Business side 19
FØDEVARER OG SUNDHED
Kold skulder til økologi
Knap seks ud af ti danskere tænker ikke økologisk, fremgår det af en undersøgelse som analyseinstituttet Greens har foretaget. 58,8 procent af de adspurgte svarede, at de ikke foretrækker økologisk frem for almindeligt producerede fødevarer. Det er en stigning i forhold til april 2005, hvor 54,7 procent ikke foretrak økologisk.
Indkøbschef i detailhandelskæden Irma, Hans Chr. Ipland, er overrasket over stigningen, men mener at det betyder, at danskerne ikke bare vil betale for økologi i sig selv, men også vil have friske og pæne varer.
Børsen/Anne Axholm, 02.03.06, FødevarerSundhed side 2