Udskriv siden

31. marts 2006

OMTALE AF IDA

Kompetencerne skal plejes hos de mindre virksomheder
Den danske industri kan ikke kun sættes lig med de store koncerner. De små og mellemstore virksomheder er i høj grad med til at sætte dagsordenen, men man kommer ikke sovende til succes. Hvor man i større virksomheder typisk vil have flere at trække på, når én fra firmaet tager på kursus, så er det straks vanskeligt i mindre ingeniørvirksomheder med én eller ganske få medarbejdere. Løsningen kan i den forbindelse være en form for kompetenceudvikling, der i stort omfang integreres i den enkelte ingeniørs daglige arbejde. Ingeniørforeningen i Danmark, IDA, har i samarbejde med Elite ved Aalborg Universitet, Dansk Erhvervsfremme og Netværkscenteret Aalborg Universitet sidste år lanceret projektet Lonely Wolf, med henblik på at booste kompetenceudviklingen i de mindre virksomheder. I projektet får den enkelte ingeniør et regionalt netværk af kolleger til faglig sparring og til udveksling af erfaringer og inspiration,
I-Dag/ Jakob Povl Holck, 30.03.06, s. 18

Værktøjer til nyt job
Murene omkring arbejdsmarkedet kan være tårnhøje for flygtninge og indvandrere med en akademisk uddannelse. Derfor har Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) lavet en kompetenceværkstøjskasse, som skal hjælpe højtuddannede indvandrere med at bryde barriererne ned til de københavnske arbejdspladser. Værktøjskassen består af fem redskaber, som sagsbehandlere og indvandrere i Københavns Kommune og to andre kommuner skal bruge til at få de højtuddannede ind på arbejdsmarkedet. Formålet er at gøre gruppen af indvandrere opmærksomme på deres egne kvalifikationer, så de bedre kan sælge sig selv til en arbejdsgiver.
- Det er vigtigt, at de højtuddannede kommer hurtigt i arbejde. En ingeniøruddannelse bliver hurtigt forældet, hvis den ikke bliver brugt, fortæller formand for IDA's familie- og ligestillingsudvalg Bolette Sillassen.
JP København, 30.03.06

ARBEJDSMARKED

Unge svigter efterlønsordningen.
Først i næste uge spiller regeringen ud med sit forslag til en velfærdsreform, men de unge i a-kasserne har fornemmet, hvilken vej vinden blæser. Antallet af unge, der betaler ind til efterløn, er faldet markant på få år. Det viser nye tal fra Arbejdsdirektoratet, som offentliggøres i dag. I 2000 betalte 82,1 procent af de unge i alderen 35-30 år ind til efterløn. Det tal er nu faldet til 67,2 procent.
JP/ Dorte Ipsen Boddum, 31.03.06, 2. sektion forsiden.

Offentlig sektor dræner erhvervslivet
Når den stor andel af ældre i den offentlige sektor snart trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, vil det give alvorlige problemer med at få fat i arbejdskraft for den private sektor. Sådan lyder konklusionen fra seniorøkonom i den økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, Jens Høj.
- De nye overgange, der skal ud på arbejdsmarkedet er relativt små, og samtidig vil de mange ældre i den offentlige sektor begynde at trække sig tilbage, siger Jens Høj, der har kigget på mulige konsekvenser af udviklingen i det offentlige arbejdsmarked. Efterspørgslen på arbejdskraft i det offentlige vil, ifølge Jen Høj, skubbe den private sektor tilbage i køen, når der skal rekrutteres medarbejdere.
I-Dag, 30.03.06, forsiden.

Overarbejde frem for nyansættelser
Små og mellemstore virksomheder løser i stigende grad problemerne med arbejdskraftmangel ved at lade medarbejderne arbejde over frem for at ansætte flere. Det afslører en ny analyse fra institut for Konjunktur-Analyse (IFKA). IFKA har i sin undersøgelse spurgt 161 mindre, danske virksomheder med 200 eller færre ansatte om, hvordan de sammenlignet med sidste år har løst problemerne med mangel på arbejdskraft. 23 procent af virksomhederne svarer, at de løser problemerne gennem overarbejde.
- Denne tendens afspejler, at problemerne med at finde kvalificeret arbejdskraft ikke længere kan løses gennem rekruttering af nye medarbejdere, da arbejdsløsheden generalt er meget lav, siger adm. direktør Charlotte Rassing fra IFKA.
Erhvervsbladet Ledelse/ Lars Løcke, 30.03.06, forsiden.

UDDANNELSE, FORSKNING OG KOMPETENCEUDVIKLING

Ny uddannelse for vækstens skyld
Viden er vejen til vækst og succes i fremtiden, men Norden har et problem med at skabe tilstrækkeligt med videnjob, og det kan give problemer i fremtiden. Derfor går Scandinavien International Managment Institute (SIMI), Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og svenskeKungliga Tekniska Högkolan (KYH) sammen for at komme problemet til undsætning. Helt konkret har de tre institutioner til hensigt at skabe en international uddannelse, Nordic Growth Program, forvidensbaserede vækstvirksomheder for at ruste dem tilfremtiden, så de kan klare sig i den globale konkurrence.
Børsen Executive/ Jacob Brejnebøl Knudsen, 31.03.06

ERHVERV, IT OG TEKNOLOGI

It-virksomheder øger beskæftigelsen
For første gang siden 2000 har de danske IT-virksomheder øget antallet af beskæftigede i 2005. Det fremgår af en ny it-statistik fra Danmarks Statistik og Videnskabsministeriet, der blev offentliggjort onsdag. I 2000 var beskæftigelsen i it-virksomheder oppe at ringe på 104.000 fuldtidsansatte, og den faldt til 91.000 i 2004. Men i 2005 blev udviklingen vendt, da erhvervet øgede beskæftigelsen til 92.000. Det skyldes bl.a. at branchen eksporterede it-varer for 34,1 mia. i 2005.
Erhvervsbladet/ Søren Dietrichsen, 30.03.06, s. 8

Gå til søgning
Du er ikke logget ind
Production2012-03-26_0021_rev5231FE1