Udskriv siden

9. marts 2006

OMTALE AF IDA

Grønne virksomheder er på toppen
Danmark er førende på området for grøn energi, og med fortsat fokus på den type teknologi kan Danmark sikre sig internationale styrkepositioner, viser en ny rapport, som analyseenheden FORA har udarbejdet for Miljøstyrelsen. Ingeniørforeningens formand, Lars Bytoft, ser også store muligheder i den grønne teknologi, og han håber, at regeringen fremover vil kigge på grøn teknologi og ikke kun bio- og nanoteknologi.
JP/Line Jacobsen, 09.03.06, Ingeniør forsiden og side 2

Ingeniør i en usikker verden
Det sker, at danske ingeniører bliver bortført i forbindelse med udstationeringer, men det er heldigvis sjældent. Hos IDA er man opmærksomme på risikoen og holder jævnligt seminarer, hvor medlemmerne orienteres om risikoen ved arbejde i udlandet. Leif Dyrmose, formand for Ansatte Ingeniørers Råd i IDA, understreger dog, at en ingeniørs sikkerhed er arbejdsgiverens ansvar. Derfor ser IDA gerne, at virksomhederne har et samarbejde med private sikkerhedsfirmaer, der kan bedømme risikoen ved udsending, forklarer Leif Dyrmose.
JP/Thomas Ambrosius, 09.03.06, Ingeniør side 4

Strid om brandingkampagne
IDA og DI er kommet i strid med Videnskabs- og Undervisningsministerierne om den planlagte brandingkampagne for at skaffe flere ingeniører. Sidste år var ministerierne indstillet på at betale de 30 mio., kampagnen vil koste, men nu mener ministerierne, at alle fire parter skal deles om udgiften. Det vil IDA og DI ikke, da de mener, uddannelse er regeringens ansvar.
Licitationen, 06.03.06, side 2

Flere flaskehalse
Virksomhederne i udlandet videreuddanner selv deres ingeniører, hvis de mangler kompetencer. Det kan man også bruge herhjemme, mener Thomas Bøhm Christiansen, formand for IDAs udannelsesudvalg.
Lolland-Falsters Folketidende, 03.03.06, 2. sektion side 12,
Dagbladet Holstebro, Struer, 03.03.06, 1. sektion side 19
Midtjyllands Avis, 03.03.06, 1. sektion side 4
Nordjyske Stiftstidende, 04.03.06, 1. sektion side 17

Arbejdsgiverne er for kræsne
Netop de store virksomheder bør have ressourcerne til at give deres nye medarbejdere en opdatering af faglige kvalifikationer, siger IDAs formand Lars Bytoft som kommentar til, at virksomhederne ikke mener, at ansøgerne til ingeniørstillinger har de rigtige kvalifikationer.
Århus Stiftstidende/Annette Bonde, 05.03.06, Jobzonen side 5

Svært at få langtidsledige i job
Det er svært at få langtidsledige akademikere i job. Hos IDA er det mest de ældre medlemmer, der mærker til den slags, siger formand Lars Bytoft.
Århus Stiftstidende/Annette Bonde, 05.03.06, Jobzonen side 4

ARBEJDSMARKED

Ingeniør-mangel
Manglen på ingeniører er begyndt at koste virksomhederne på bundlinjen.
Thisted Dagblad, 24.02.06, første sektion side 14
Viborg Stifts Folkeblad, 24.02.06, første sektion side 16

FAMILIE-, LIGESTILLING- OG KØNSPOLITIK

Flere kvinder skal blive iværksættere
Selvom kvinderne stormer ind på de videregående uddannelser, så er det stadig kun hver fjerde kvinde, der er iværksætter. Og det kan blive et stort samfundsmæssigt problem, hvis højtudannede kvinder ikke i højere grad får lyst til at starte egen virksomhed, mener Helle Meibom Færgemann, udviklingskonsulent hos Center for Entrepreneurship (CFE) under Aarhus Universitet. Derfor starter CFE nu kurset A sence of entrepreneurship, der skal give flere kvindelige studerende modet på at blive selvstændige.
JP/Oskar Lund, 09.03.06, Iværksætter side 4

POLITIK OG ØKONOMI

Iværksætterudspil lige på trapperne
Når Globaliseringsrådet 21. marts skal diskutere regeringens strategioplæg for Danmark i den globale økonomi, er det blandt andet innovation og iværksætteri, der er på dagsordenen. Det tyder på, at tre nye initiativer på den front får tildelt en lille milliard kroner.
Børsen/Kasper Kronenberg, 09.03.06, Iværksætter side 2

SKAT OG PENSION

Fiasko for efterlønsreformen
Efterlønsreformen fra 1998 har ikke levet op til målet om, at befolkningen frivilligt skulle sætte tilbagetrækningsalderen op til 62 år. Det mener en af reformens bagmænd, tidligere arbejdsminister Ove Hygum (S). Nye tal fra DA viser, at ønsket om en tilbagetrækningsalder på 62 slet ikke er opfyldt, og det får den tidligere minister til at kræve politisk indgriben.
- Disse tal retfærdiggør, at man igen tager fat på efterlønnen politisk for at få samfundsøkonomien til at hænge sammen på sigt, siger Ove Hygum.
Børsen/Thomas Bernt Henriksen, 09.03.06, 1. sektion side 14-15

FØDEVARER OG SUNDHED

Forbrugerne mangler viden om gmo
En ny analyse foretaget for Forbrugerrådet viser, at danskerne stort set intet ved om gmo, mærkningsregler for gmo-produkter, og hvordan det bruges i konventionelt dyrefoder. Ifølge analysen ved kun 4 procent af danskerne, hvad gmo betyder, mens 80 procent ikke kender betydningen. Forbrugerrådet har netop modtaget en mio. kroner af regeringen til information om gmo-mærkning.
Børsen/Tina Riising, 09.03.06, FødevarerSundhed side 9

ØVRIGE NYHEDER

Arkitektingeniører klar til start
22 nye By og Byg-ingeniører er på vej ud fra DTU og Ingeniørhøjskolen i Århus. Der er tale om en ny diplomuddannelse, der kombinerer tekniske ingeniørfag med de arkitektoniske sider af byggeriet.
Sjællandske, 03.03.06, anden sektion side 17

Gå til søgning
Du er ikke logget ind
Production2012-03-26_0021_rev5231FE2