ARBEJDSMARKED
OK at fyre ansatte for at bagtale på nettet
Man må ikke tale dårligt om sin arbejdsgiver på nettet. Så langt rækker ytringsfriheden ikke. Dét måtte selv HK Privat erkende, da foreningen skulle føre sag for en sælger, der havde sværtet sin arbejdsgiver til på nettet. HK mener ansatte skal have besked i personalehåndbogen.
Erhvervsbladet/-, 31.10.06. (online)
Statens ansatte elsker deres job
Lønnen er lav og utilfredsstillende, for de ansatte i staten. Alligevel er otte ud af ti statsansatte godt tilfredse, engagerede og motiverede i deres daglige arbejde. Forklaringen på dette paradoks er først og fremmest jobbets indhold. Statens ansatte oplever, at deres arbejde har et samfundsnyttigt formål.
Politiken/Michael Olsen, 1.11.06. (1. sektion/15)
E-mails hakker dagen i stykker
For mange mennesker er det helt normalt at blive afbrudt arbejdet af mail, mobil og sms mange gange i løbet af en dag. Økonomisk Ugebrev har samlet en række internationale undersøgelser, og de viser, at den måde vi indretter vores arbejde på har sine omkostninger. Flere undersøgelser viser, at der kan gå mellem fem og 25 minutter efter en afbrydelse før medarbejderen igen er fuldt koncentreret om sin opgave.
Berlingske Tidende/-, 1.11.06. (Business/9)
Novo bag job-kampagne
Novo Nordisk begynder på udsatte steder i koncernen at mærke, at der er rift om de dygtige medarbejdere. "I nichestillinger inden for it, finans og medicinske specialer begynder vi at mærke, at der er færre ansøgere. Og vi mærker, at der er rift om vore egne medarbejdere," lyder det fra virksomheden. For at udvise rettidig omhu arrangerer Novo Nordisk nu seminarer i Tyskland for at lokke læger til.
Jyllands-Posten/-, 1.11.06. (erhverv/8)
Reform af sygedagpenge i finanslov
Regeringen lægger op til en reform af reglerne for sygedagpenge i forbindelse med indgåelse af finansloven. Regeringen er nu indstillet på at åbne op for det nuværende loft, der betyder, at man kun kan få sygedagpenge i 52 uger.
Børsen/Nikolaj Sommer, 1.11.06. (1. sektion/18)
MILJØ OG ARBEJDSMILJØ
Kritik af arbejdsmiljøregler
Foreningen af Rådgivende Ingeniører og BST-foreningen kritiserer de nye arbejdsmiljøregler for at forvride konkurrencen og fjerne virksomhedernes incitament til forbedringer. Arbejdstilsynet skal fremover i stigende grad rådgive virksomhederne om blandt andet ergonomi og psykisk arbejdsmiljø, hvilket et flertal i Folketinget i begyndelsen af måneden bevilgede 20 millioner kroner til. Men at lægge mere rådgivning i regi af Arbejdstilsynet er at blande kontrol og rådgivning sammen, og det vil underminere kontrollens uvildighed, mener både Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Arbejdsmiljørådgiverne i BST-foreningen.
I DAG/-, 31.10.06.
Byggeboom fører til ulykkesboom
Tempoet i byggebranchen er så højt, at det giver alvorlige problemer. På et år er antallet af arbejdsulykker næsten fordoblet, mens antallet af kritiske mangler er femdoblet. Det viser en ny undersøgelse. Arbejdstilsynets seneste razziaer på landets byggepladser viser samtidig, at på seks ud af ti byggepladser er sikkerheden ikke i orden.
Børsen/Peter B. Rasmussen, 1.11.06. (1. sektion/4)
Fagbevægelsen kræver bedre betalt fædreorlov
Nybagte fædre skal have adgang til mere barselsorlov med fuld løn, mener en række fagforbund som 3F og HK, der vil rejse kravet ved overenskomstforhandlingerne i 2007.
Information/Iver Houmark Andersen, 1.11.06. (1. sektion/7)
Debat: Stress er absolut ikke en privat sag
Regeringen tager fejl, når den hævder, at det er familiernes ansvar at finde balancen mellem arbejds- og familieliv, mener LO’s næstformand, Tine Aurvig-Huggenberger.
Jyllands-Posten/-, 1.11.06. (debat)
FAMILIE-, LIGESTILLING- OG KØNSPOLITIK
Fokus på mindre virksomheder
Hvis kvinder vil have bestyrelsesposter, må de vende blikket mod de små og mellemstore virksomheder, lyder et af budskaberne for en ny database for kvindelige bestyrelseskandidater, som i dag lanceres af Dansk Industri og Kvinfo.
Berlingske Tidende/Suna Haugaard, 1.11.06. (Karriere/4)
UDDANNELSE, FORSKNING OG KOMPETENCEUDVIKLING
Den frie debat på universiteterne er forstummet
Hver anden lektor mener, at de universitetsansattes mulighed for at kritiserer ledelsen er blevet forringet efter universitetsloven er trådt i kraft. Frygt for sanktioner gør, at især de yngre ansatte holder kæft, viser en undersøgelse som Information har lavet. Det dræber debatten, mener eksperter og opposition, som kræver loven ændret.
Information/Kristian Villesen, 1.11.06. (1. sektion/12-13)
POLITIK OG ØKONOMI
Risiko for overophedning
Lønpres og risiko for prisfald på boliger kan give hård landing med øget ledighed og lavvækst, vurderer Danske Bank.
Jyllands-Posten/Ulrik Horn, 1.11.06. (1. sektion/20)
Thor P erkender nyt budgetskred
Finansministeren erkender nu for første gang, at regeringen heller ikke i 2007 vil kunne overholde sine egne vækstmålsætninger for det offentlige forbrug.
Børsen/Ulrik Sommer, 1.11.06. (1. sektion/16)
ENERGI
USA-politik giver dansk medvind
Høje energipriser og dårlig forsyningssikkerhed har sat vedvarende energi på dagsordenen i USA. Det skaber et marked for vindmøller, biogas og andre vedvarende energikilder, som danske virksomheder gerne vil have del i.
Berlingske Tidende/Ritzau, 1.11.06. (udland/20)
Behov for flere penge til energiforskning
Danmark bruger alt for få penge på forskning i nye energikilder og taber det globale kapløb om lovende nye teknologier. Det mener både Vækstfonden og Dansk Industri, der opfordrer regeringen til at sende flere penge.
Berlingske Tidende/Jakob Risom, 1.11.06. (Business/6)
FØDEVARER OG SUNDHED
Problemer med fødevarekontrollen
Kontrollen af fødevarer er ikke forbedret siden forårets skandaler om svigt i kontrollen, siger fødevarekontrollanter landet over. Der mangler penge og folk, siger de.
Politiken/-, 1.11.06. (1. sektion/2)
Udsigt til færre salmonellabomber
Langt flere stikprøvekontroller af især udenlandsk kød og krav om tilbagetrækning af de farligste kødpartier. Det er nogle af ingredienserne i ny salmonellahandleplan, hvis første etape træder i kraft nu.
Jyllands-Posten/Tea Krogh Sørensen, 1.11.06. (1. sektion/4)