OMTALE AF IDA
Dobbelt SU til ingeniørstuderende
"Færdiguddannede ingeniører er dem, der bidrager absolut mest til værditilvæksten i samfundet, så hvorfor ikke belønne dem, der gerne vil være det som samfundet har mest brug for," siger Lars Bytoft formand for Ingeniørforeningen til Politiken i et interview med udgangspunkt i foreningens forslag om, at ingeniørstuderende skal have 10.000 kroner i SU om måneden. Han tilføjer, at det er et gennemarbejdet forslag, som hænger økonomisk sammen, men at det klart, at det er et provokerende og kontroversielt forslag.
Politiken/Gregers Andersen, 9.10.06. (2. sektion/4)
Mere SU skal få unge til at blive ingeniører
Unge skal lokkes ind på ingeniøruddannelserne med lovning på dobbelt så høj uddannelsesstøtte som normalt. Det foreslår Ingeniørforeningen.
Nordjyske Stiftstidende/Ritzau, 10.09.06.+JP.dk+Centrum Morgen+Århus Stiftstidende+MetroXpress Aften+
Strid om medarbejderklausuler
Det kan i visse situationer være nødvendigt at lave medarbejderklausuler, der forhindrer en kunde i at overtage en virksomheds medarbejdere. Det mener to brancheforeninger i Dansk Industri, ITEK og Dansk Management Råd (DMR). Derfor har de i fællesskab lavet et kodeks, hvor de lister otte anbefalinger til deres medlemsvirksomheder. I fagforeningerne Ingeniørforeningen, DJØF og HK mener man dog, at et kodeks slet ikke burde komme på tale. De efterlyser alle et forbud mod medarbejderklausuler. "Vi er imod, at to parter indgår en aftale, hvor en tredje er involveret uden reelt at have indflydelse. Vi mener ikke, at det er rimeligt med den slags klausuler. Det bør ikke være lovligt," siger Leif Dyrmose formand for Ansatte Ingeniørers Råd under Ingeniørforeningen.
Børsen/Louise Jebsen, 9.10.06. (1. sektion/13)
ARBEJDSMARKED
Medlemsflugt hos fagforeninger
I årets første ni måneder har de tre største fagforbund mistet over 30.000 medlemmer. Ifølge arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, vandrer flokke af lønmodtagere med sindsro ud af den etablerede fagbevægelse for at melde sig ind i discountfagforeninger. LO-forbundene er ikke i tvivl: Skal medlemmerne tilbage, skal de kunne se, mærke og føle, at de får noget ekstra for deres fagforeningskontingent.
Politiken/Michael Olsen, 9.10.06. (forsiden)
Videnstunge job forlader Danmark
En negativ globaliseringsbølge er ved at tage fart, og den kan ramme Danmark hårdt. For mangel på højtuddannet arbejdskraft er begyndt at sende videnstunge job ud af landet, advarer konsulent virksomheden Rambøll Management.
Ugebrevet Mandag Morgen/-, 9.10.06. (online)
Fokus på ledige danskere
Øget import af udenlandsk arbejdskraft er ikke løsningen på arbejdskraftmanglen. Fokus bør i stedet rettes mod de ledige danskere og herboende indvandrere. Det er det klare budskab fra ni ud af ti danskere i ny undersøgelse.
Ugebrevet A4/-, 9.10.06. Online
Cepos: Længere arbejdstid
Velstanden vil stige og det økonomiske opsving herhjemme kan fortsætte for fuld skrue, hvis danskerne arbejdede lige så mange timer, som man gør i de andre OECD-lande, mener tænketanken Cepos.
Jyllands-Posten/Kristian Klarskov, 9.10.06. (Erhverv/5)
Danfoss-koncernen på iransk jobjagt
Danfoss forsøger sig med jobannoncer på iransk i bestræbelser på at undgå mangel på arbejdskraft. "Kigger man på statistikkerne, viser det sig faktisk, at mange af dem, der er kommet til Danmark fra Iran har en ingeniøruddannelse," siger Ole Daugbjerg, kommunikationsdirektør i Danfoss.
Jyllands-Posten/Michael Stenvei, 9.10.06. (forsiden)
Høj prestige i arbejde med IT
Der er meget prestige i at arbejde med IT. Det viser en undersøgelse fra Ugebrevet A4. Blandt 26 jobtitler som for eksempel arkitekt, journalist og tandlæge ligger programmør/systemudvikler på en 6. plads lige efter civilingeniør.
Berlingske Tidende/-, 9.10.06. (Tele&it/23)
LO forudser større lønstigninger
De danske lønninger vil stige lidt mere i 2007 end lønningerne i udlandet, forudser LO. Arbejdsgiverne mener det vil skade konkurrenceevnen, men det afviser LO.
Berlingske Tidende/Annette Bonde, 9.10.06. (Business/16)
FAMILIE-, LIGESTILLING- OG KØNSPOLITIK
Svenske kvinder på vej mod tre års børneorlov
Det skal være nemmere for kvinder at kombinere arbejds- og familieliv. Det mener den borgerlige svenske regering, som tiltrådte fredag med løfter om et nyt pasningstilbud til forældre så de kan gå hjemme med deres børn i op til tre år.
Politiken/Kristina Olsson, 7.10.06. (forsiden)
UDDANNELSE, FORSKNING OG KOMPETENCEUDVIKLING
DTU på vej mod international elite
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har indgået et strategisk samarbejde med Techniches Universität München som skal være med til at sikre, at DTU rykker op i superligaen og derved får del i de 308 milliarder kroner, som EU vil skyde i forskningsområdet de kommende år.
Børsen/Anne Klejsgård Hansen, 9.10.06. (1. sektion/21)
Universiteter mangler penge til at søge penge
Mange institutter kan ikke være med i konkurrencen om forskningspenge. De har nemlig ikke råd til at betale deres del af regningen. Når institutterne deltager i EU-forskningsprojekter skal de bedrage med egne penge, en såkaldt medfinansiering. "Allerede nu har omkring halvdelen af vores institutter nået en grænse, hvor de ikke længere kan tage nye projekter ind," siger Jørgen Honoré, direktør på DTU.
Politiken/Morten Jastrup, 9.10.06. (1. sektion/6)
Virksomheder bruger universiteter til headhunting
Universiteter oplever i stigende grad, at virksomheder henvender sig for at komme i kontakt med de dygtigste studerende.
Information/Thomas Hebsgaard, 9.10.06. (1. sektion/12)
Uddannelser skal tvinges til fusion
Trods modstand tyder alt på, at mellemlange videregående uddannelser skal tvinges sammen i syv store professionshøjskoler.
Berlingske Tidende/Annette Hagerup, 9.10.06. (forsiden+11-12)
ERHVERV, IT OG TEKNOLOGI
Stor vækstpotentiale i små it-virksomheder
En fjerdedel af de mindre it-virksomheder udnytter ikke deres eksport-potentiale på grund af mangel på viden og medarbejdere. Det viser en ny undersøgelse.
Jyllands-Posten/Lene Møbjerg, 9.10.06. (Erhverv/8)
LO vil have trafikkommission
LO-storkøbenhavns formand, Peter Kay Mortensen, kalder det rystende, at Trafikministeriet endnu ikke har nedsat en trafikkommission, der skal se på de fremtidige problemer på de danske veje.
Jyllands-Posten/-, (1. sektion/6)
POLITIK OG ØKONOMI
Finansloven er umulig at forstå
Finansloven er blevet så svær at læse, at kun meget få danskere kan finde ud af det. Og det er et demokratisk problem, mener eksperter.
Information/Kristian Villesen, 7.9.06. (1. sektion/4)
ENERGI
Danmark for passiv i forhold til energi
Analyse fra Dansk Industri peger på, at der ikke bliver brugt penge nok på offensiv forskning inden for energiteknologi. Organisationen frygter, at det danske eksporteventyr inden for alt fra vindteknologi til biobrændstof er ved at blive tabt på gulvet.
Politiken/Niels-Peter Granzow Busch, 9.10.06. (1. sektion/11)
Norge kan skære CO2 udslip med to tredjedele
Norge kan mindske sine udledninger af CO2 med 50-80 procent inden 2050, uden at det belaster økonomien mærkbart. Det viser en stor undersøgelse, bestilt af den norske regering.
Information/Jørgen Steen Nielsen, 9.10.06. (1. sektion/9)