Udskriv siden

1. september 2006

OMTALE AF IDA

Debat: At spare sig fattig
Hvis man vil landets ældre - og især de kommende ældre - det godt, skal man lade være med at så tvivl om det økonomiske fundament for Højteknologifonden, sådan som Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti gør det i Børsen, skriver formand for forskningsudvalget i Ingeniørforeningen, Thomas Bøhm Christiansen, i et debatindlæg. Han påpeger, at det er en kortsigtet løsning at spare på bidraget til den "sparebøsse", som skal sikre, at Danmark også i fremtiden er et rigt samfund.
Børsen/Thomas Bøhm Christiansen, 1.9.06. (Debat/3)

IDA trapper konflikt op
For fredag indfører Ingeniørforeningen blokade mod Aalborg Industries. Dermed optrapper foreningen nu den konflikt de indledte i går, da foreningen kollektivt indleverede opsigelser fra 13 medarbejdere. Hvis Ingeniørforeningen og Alborg Industies ikke finder en løsning på problemet, står virksomheden uden ingeniører den 1. oktober. Formand for Ansatte Ingeniørers Råd, Leif Dyrmose, håber dog ikke situationen vil komme så vidt.
IngNet/Lene Wessel, 31.8.06. (online)+Netredaktionen/-, 31.8.06.+Børsen/Louise Jebsen, 1.9.06. (1. sektion/15)

Ingeniører siger op hos Aalborg Industries
Ingeniørforeningen afleverede onsdag opsigelserne fra 13 ingeniører på Aalborg Industries, som herhjemme beskæftiger cirka 500 medarbejdere.
Erhvervsbladet/Ritzau, 31.8.06. (1. sektion/6)+Børsen Online

Hemmelig aftaler
Ingeniørforeningen har mistanke om, at adskillige virksomheder aftaler, ikke at ansætte hinandens medarbejdere. Foreningen foreslår et lovindgreb, så den slags aftaler bliver forbudt.
Midtjyllands Avis/-, 26.8.06.+Centrum Aften/-, 25.8.06.+Dagbladet Ringsted/-, 25.8.06.

Offentligt ansatte snydes for fryns
Tal fra Ingeniørforeningen viser, at offentligt ansatte medlemmer ofte mangler fryns. Blandt offentligt ansatte får 63 procent ingen fryns, mens det kun gælder for 26 procent af de privatansatte ingeniører.
Jydske Vestkysten/-, 27.8.06.

De radikale foreslår straksafskrivninger på it-udstyr
De radikale foreslår nu, at it-udstyr skal kunne afskrives straks, mens andre driftsmidler skal saldoafskrives med 28 procent per år. Den hurtigere afskrivning skal give et mere konkurrencedygtigt erhvervsliv. Både Ingeniørforeningen og Dansk Handel og Service er positive over for tanken. "Særligt nu med mangel på arbejdskraft vil det være hensigtsmæssigt med bedre mulighed for at få produktionsapparatet up to date," siger Jørn Guldberg, formand for Erhvervs, It, og Teknologiudvalget i Ingeniørforeningen.
ComOn/-, 24.8.06.

Ingeniører: Vi skal ikke dele aviser ud
Det er hovedløst at tvinge ingeniører i job uden for faget, som beskæftigelsesministeren lægger op til i den hede debat om ledige. Det mener formanden for Ingeniørforeningens arbejdsmarkedsudvalg Ole Marqweis.
Jp.dk/Ritzau, 25.8.06.+Børsen Online+Nordjyske Stiftstidende/-, 27.8..06+Jyske Vestkysten/-, 26.8.06.

ARBEJDSMARKED

Mangel på arbejdskraft i byggebranchen
Byggeriet mangler arbejdskraft. På nuværende tidspunkt mangler der 3.500 ingeniører, konstruktører og timelønnede indenfor området. For NCC er det største problem mangel på ingeniører og konstruktører, som kan lede byggeprojekterne. Direktør i NCC Susanne Kynne siger, at man kunne starte ekstra projekter, som kunne give beskæftigelse til 200 timelønnede, hvis man havde ingeniører og konstruktører nok.
DR Radioavisen 31.8.06. kl. 20.00

Høje boligpriser driver arbejdskraft ud af storbyen
Det er så dyrt at bo i hovedstadsområdet, at arbejdsgivere har svært ved at rekruttere medarbejdere.
Industriens Dagblad/Jens Frederik Faurby, 31.8.06. (forsiden)

FAMILIE-, LIGESTILLING- OG KØNSPOLITIK

I Island tager fra tre måneders barsel
Islændingene har reserveret tre måneders barsel til fædrene, men orloven falder bort, hvis de ikke benytter den. Herhjemme har Familie- og Arbejdslivskommission også diskuteret muligheden for at reservere mere barsel til fædre.
Politiken/Mette Iversen, 1.9.06. (1. sektion/13)

UDDANNELSE, FORSKNING OG KOMPETENCEUDVIKLING

Danmark i bund med forskere i fremstillingsvirksomheder
Danmark halter efter EU's gennemsnit, når det gælder antallet af forskere og ingeniører i fremstillingsindustrien. Mens EU-landene i gennemsnit har mere end 17 procent af deres forskere og ingeniører ansat i industrivirksomheder, gælder det mindre end 15 procent af de danske forskere og ingeniører. Det viser en ny opgørelse fra EU's statistiske kontor, Eurostat, der har opgjort, hvor stor en del af EU-landenes styrke af ingeniører og forskere, der er ansat i industrivirksomheder.
Industriens Dagblad/-, 1.9.06. (online)

Danmark ud af top 100 for universiteter
Danmark er ikke med på en liste over de 100 bedste globale universiteter, som det amerikanske magasin Newsweek offentliggør i sit nyeste nummer.
Politiken/Nadia Claudi, 1. sektion/3)

Debat: Megaløft til dansk forskning
"Nu går det løs. Med offentliggørelsen af regeringens forslag til næste års finanslov tager vi hul på en hidtil uset indsprøjtning af midler til opbygning af det danske videnssamfund som vi skal leve af i fremtiden," er meldingen fra videnskabsminister Helge Sander (V) i et debatindlæg.
Berlingske Tidende/Helge Sander, (Debat/12)

Kronik: Mere fusionsenergi i dansk forskning
Det kan være lettere at deltage i internationale samarbejdsprogrammer, hvis man har et stærkt universitet i ryggen. Og udenlandske forskere og studerende vil finde det mere attraktivt at komme til Danmark, hvis de bliver mødt af en stærk og velfungerende organisation, mener adm. direktør for Dansk Industri, Hans Skov Christensen. Han vurderer, at universitetsfusioner giver mulighed for at etablere flerfaglige universiteter.
Berlingske Tidende/-, 1.9.06. (Debat/13)

Mangler: Kvindelige forskere
Over halvdelen af de studerende, der bliver optaget på landets universiteter, er kvinder. Men det betyder ikke nødvendigvis, at der kommer flere kvindelige ledere og forskere i den nærmeste fremtid, siger en seniorforsker, der påpeger, at der i mange år har været over 50 procent kvindelige studerende og alligevel kun omkring 24 procent kvindelige lektorer.
Information/Signe Højgaard Nielsen, 1.9.06. (1. sektion/6)

Mere udsyn efterlyses
Studerende og universiteter må op i omdrejninger, hvis Danmark skal med i den internationale liga for uddannelser. Det handler ikke bare om flere penge, lød beskeden på en konference om internationalisering.
Information/Mette-Line Thorup, 1.9.06. (1.section/12)

Udenlandske studerende utilfredse med Danmark
En undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at mange udenlandske studerende ikke føler sig velkomne i Danmark.
Information/Kristian Villesen, 1.9.06. (1. sektion/13)

POLITIK OG ØKONOMI

Fogh under hårdt pres på velfærd
Ny måling fra Greens Analyseinstitut viser, at et flertal af vælgerne ikke tror, at den offentlige service kan forbedres, uden at der tilføres flere ressourcer.
Børsen/Mette Dyrskjøt, 1.9.06. (1. sektion/18)

SKAT OG PENSION

Højeste pension til akademikere
Akademiker-pensionskasser har generelt været bedre til at forrente opsparingen end de kommercielle pensionsselskaber. Dels bruger de ikke penge på markedsføring eller aktionærer, dels skal kunder ikke hele tiden have en bid af kagen. Det betyder, at ingeniører med pensionopsparing i Dansk civil- og akademiingeniørers Pensionskasse (DIP) har udsigt til at få mere pension for pengene, end hvis de havde haft en traditionel opsparingsordning i et kommercielt pensionsselskab.
Berlingske Tidende/Anne Louise Houmann, 1.9.06. (Indland/14)

FØDEVARER OG SUNDHED

Forskere: Juice kan være medicin mod demens
Ny forskning viser, at et vist forbrug af frugt- og grøntsagsjuice kan medvirke til at udskyde demenssygdommen Alzheimers.
Politiken/Kaare Skovmand, 1.9.06. (1. sektion/3)

ØVRIGE NYHEDER

Ingen brug for eksperter
I en opsigtsvækkende bog gør forfatteren James Surowiecki op med myten om, at eksperter træffer de bedste beslutninger. Grupper af personer er klogere end selv de klogeste i gruppen, konkluderer han og peger på, at "kollektiv visdom" kan ændre såvel virksomheder som samfund.
Børsen/Torben Riise, 1.9.06. (1. sektion/22)

Gå til søgning
Du er ikke logget ind
Production2012-03-26_0021_rev5231FE2