OMTALE AF IDA
Skoler mangler information om god og sund mad
En ny undersøgelse fra Ingeniørforeningen viser, at landets skoleledere godt ved, at de har en opgave i at fodre eleverne med lærdom og ikke mindst sunde spisevaner. Samtidig siger halvdelen af skolelederne på skoler, der ikke har en madordning, at de har behov for vejledning. Men skolelederne vender sig mod de private leverandører, når de indsamler viden om skolemanden. Jørn Guldberg, der er formand for Ingeniørforeningens udvalg for Erhverv, IT og Teknologi, mener, at det er stærkt uholdbart. "Vi kan ikke forlade os på nogle, der primært har indtjening som deres fokus. Vi har brug for et ordentligt vidensgrundlag for at sikre skolemadens kvalitet," siger han og forslår et nationalt Center for Måltidsinnovation.
Jyllands-Posten/Kristine Amalie Linnet, 17.8.07. (1. sektion side 3)
Ingeniører i lederjob svigter fritidslivet
Hver anden vestdansk ingeniør i lederjob er så opslugt af arbejdet, at sport, venner og familieaktiviteter neddrosles på grund af mangel på tid. Det viser en undersøgelse fra Ingeniørforeningen, hvis formand Lars Bytoft mener, at ingeniørerne bør blive bedre til at sige fra. De bliver nemlig ikke bedre ledere at bare at knokle og skubbe alt andet til side.
Erhvervsbladet, 17.8.07. (1. sektiion side 6)+Randers Amtsavis, 17.8.07.+amtsavisen.dk
Debat: Kampen om arbejdskraft
"Politikerne er ved at falde over egne og andres ben for at love de offentligt ansatte store lønstigninger ved de kommende overenskomstforhandlinger. Det er på høje tid, men der skal mere end store ord og halvtomme løfter til," skriver Ole Høyer, formand for Ansatte Ingeniørers Råd i Ingeniørforeningen.
Weekend Avisen, 17.8.07. (1. sektion side 10)
ARBEJDSMARKED
Hvilshøj lover lettere adgang til forretningsvisum
Danske virksomheder skal fremover have mulighed for at blive forhåndsgodkendt til at få visum til deres forretningsforbindelser og udenlandske medarbejdere. Det mener integrationsministeren, som vil skrue en forhåndsgodkendelse sammen til de virksomheder, der ofte har brug for et forretningsvisum, for at få folk til landet.
Berlingske Tidende/Annette Bonde, 17.8.07. (Business side 8)
Ansatte skal på chefløn
Samtlige medarbejdere på Coloplast vil inden for to år være indlemmet i de bonusordninger, der for få år siden var forbeholdt chefgrupper. Samme tendens ruller i øjeblikket over det ganske land, viser undersøgelse fra Center fra Ledelse.
Børsen/Pia Lykke, (Executive side 2-3)
FAMILIE- OG LIGESTILLINGSPOLITIK
Familierne skal fungere bedre
Der skal skabes bedre rammer for, at vi kan få flere børn og passe både familielivet og arbejdslivet, mener familieministeren, der vil nedsætte flere ekspertudvalg til igen at undersøge, hvordan det kan lade sig gøre.
Kristeligt Dagblad/Laura Elisabeth Schnabel, 16.7.06. (1. sektion side 3)
UDDANNELSE, FORSKNING OG KOMPETENCEUDVIKLING
Forældre bakker massivt op om test i folkeskolen
Et stort flertal i befolkningen støtter fokus på faglighed og evaluering i folkeskolen, viser ny undersøgelse, Information har foretaget. Bertel Haarder glæder sig over resultatet, mens opposition og lærerforeningen efterlyser en større diskussion af, hvordan der testes.
Information/Peter Keiding, 17.8.07. (forsiden)
B&O skruer op for uddannelse og forskning
I samarbejde med Ingeniørhøjskolen og universitetet i Århus opretter B&O fire lektorater, hvor de betaler halvdelen af lønnen.
Børsen/Thorsten Asbjørn Lauritsen, 17.8.07. (Executive side 5)
ERHVERV, IT OG TEKNOLOGI
Kronik: For få kvinder i bestyrelseslokalerne
"Det er desværre kun nullermænd, som kommer af sig selv. Flere kvinder i bestyrelser er et spørgsmål om handlekraft og vilje - og mod. Bestyrelserne skal beslutte sig for at ville have flere kvinder, så skal de nok få det. Kvinderne skal beslutte sig for at ville bidrage med deres talenter gennem bestyrelsesarbejde, så skal de nok få lov," skriver Mette Reebirk, director CBS Connect, og Trine Winterø, direktør for Region Hovedstadens Tech Transfer, i en fælles kronik.
Berlingske Tidende, 17.8.07. (debat side 13)
POLITIK OG ØKONOMI
Gigantisk velfærdsudspil fra S
Intet mindre end 29 velfærdsrettigheder til landets unge, gamle, syge, hjemløse og socialudsatte. Sådan lyder buddet fra Helle Thorning-Schmidt, når hun i den kommende tid skal forsøge at overbevise vælgerne om, at hun er den rette statsminister for Danmark. "Med velfærdsrettighederne bliver det borgeren, der kommer i centrum," siger Thorning-Schmidt. Flere socialdemokratiske borgmestre undsiger imidlertid velfærdsplanen.
Politiken/Matias Seidelin, 17.8.07. (forsiden)+Information/Peter Keiding, (1. sektion side 5)+Berlingske Tidende/Morten Henriksen, (forsiden)
ENERGI OG MILJØ
Debat: Behov for kloakinvesteringer
"Denne sommers store mængder regn har aktualiseret det vedligeholdelsesefterslæb, der er på kloakområdet. Et efterslæb, som blandt andet Dansk Byggeri har påpeget i flere år," hedder det fra direktør i Dansk Industri, Michael H. Nielsen.
Berlingske Tidende, 17.8.07. (Debat side 12)
ØVRIGE NYHEDER
Mere kollektiv trafik skal fjerne bilkøerne
Regionerne vil bruge milliarder af kroner på en bedre kollektiv trafik. Trafikforsker Alex Landex fra DTU er enig. Han vurderer, at ti procent eller endnu flere kan flyttes fra bilerne over i busser, tog, S-tog og letbaner, hvis der for alvor satses på den kollektive trafik. "Vi kan ikke løse trafikproblemerne alene med mere asfalt," siger han.
Jyllands-Posten/Lars From, 17.8.07. (forsiden+side 5)