OMTALE AF IDA
Debat: Afskaf tvangsmedlemskaber af pensionskasser
"Nu har regeringen så fundet ud af, at de vil styrke det personlige ansvar. Vi skal alle tage noget mere hånd om vores eget liv. Det vil jeg da gerne, men jeg kan for eksempel ikke få lov til selv at bestemme, hvem der skal forvalte min pensionsopsparing. Jeg er medlem af Dansk Ingeniørforening, men nogen fra fagforbundene har i deres visdom indgået en overenskomst, som jeg arbejder efter. Overenskomsten bestemmer, at jeg, fordi jeg i min ungdom har taget en cand.scient.-uddannelse, skal være medlem af MP Pension," skriver Lars Kalsen bl.a. i et debatindlæg.
Nyhedsavisen, 8.7.06.
FAMILIE- OG LIGESTILLINGSPOLITIK
Forskere spår mere arbejde til børnefamilier
Arbejdslivsforskere vurderer, at børnefamilier ingen gavn får af regeringens forslag til en sundere balance mellem arbejdsliv og familieliv. Forskerne mener, at regeringen vægter behovet for hænder til arbejde højere end problemet med den ubalance, som Familie- og Arbejdslivskommissionen har lokaliseret hos netop børnefamilierne.
Jyllands-Posten/Anders Aarkrog Jepsen, 9.8.07. (1. sektion side 3)
UDDANNELSE, FORSKNING OG KOMPETENCEUDVIKLING
Universiteter satser forskelligt
Universiteterne er uenige om, hvor langt man skal gå for at trække studerende til de ledige studiepladser, som stadig er i spil efter første optagelsesrunde. Mens universiteterne i København og Århus er tilbageholdende med at tilbyde en studieplads til ansøgere, der ikke kom ind i første hug, er universiteterne i Odense og Aalborg glade for at kunne byde så mange som muligt velkommen efter ferien.
Jyllands-Posten/Marie Hauberg Pedersen, 9.8.07. (Indland side 2)
Debat: Forældre som gæstelærere
Lad engagerede forældre være gæsteundervisere, så for eksempel matematik og fysik bliver sat i en dagligdagsramme, der opleves relevant og nærværende for den enkelte elev," lyder forslaget fra Lasse Skovby Rasmusson og Niels Olsen, hhv. direktør og projektleder, for Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV).
Berlingske Tidende, 9.8.07. (Debat side 8)
POLITIK OG ØKONOMI
S appellerer til LO om valgpenge
LO bør yde lige så stor støtte til Socialdemokratiet i Danmark, som fagbevægelsen gør i en lang række lande, mener Socialdemokraternes gruppeformand Carsten Hansen. Han påpeger, at det er et demokratisk problem, at den borgerlige fløj har mange flere penge at føre valgkamp for.
Berlingske Tidende/Morten Henriksen, 9.8.07. (1. sektion side 6)
SKAT OG PENSION
Staten får 20 milliarder i ekstra skatter i år
Statskassen får en ekstra milliardgave i år. Alene i årets første fire måneder er der kommet 7 milliarder kroner mere i kassen end budgetteret. Fortsætter de gode tider, så vil staten i år få cirka 20 milliarder kroner mere i skatteindtægter end forventet. Det vil give et stort råderum til skattelettelser, mener økonomer.
Børsen/Ulrik Horn, 9.8.07. (1. sektion side 14)
ENERGI
R: Frås med el, vand og varme skal straffes
De radikale vil gøre miljøet til partiets vigtigste mærkesag. Alle grønne afgifter skal stige med over 20 procent - og hver enkelt dansker skal udstyres med en såkaldt el-kvote, så overforbrug udløser en ekstraskat, lyder forslaget.
Politiken/Rasmus Emborg, 9.8.07. (1. sektion side 4)
FØDEVARER OG SUNDHED
Forskning med fokus på sundhed i øko-mad
Økologiske fødevarer er bedre for miljøet, men er de nu også sundere for os mennesker? Den problematik skal nu klarlægges gennem en række fælles, europæiske forskningsprojekter, hvor Danmark har andel i syv projekter.
Børsen/Jette Warrer Knudsen, 9.8.07. (FødevareSundhed/2)
Danskerne skal betale mere for mad
De globalt hastigt stigende fødevarepriser får de danske supermarkeder til at varsle højere priser i fremtiden.
Børsen/Mikkel Nikolajsen, 9.8.07. (1. sektion side 9)