OMTALE AF IDA
Dong presser Ingeniørforeningen
Anklagemyndighederne i Stralsund i Nordtyskland undersøger nu, om Dong Energy har forsøgt bestikkelse for at få opført et kraftværk i området. Hos Dong tager man anklagerne meget alvorligt, og en intern undersøgelse er sat i gang. Dong forsøger tilsyneladende at lukke munden på sine kritikere i sagen. Efter sin medvirken om sagen i TV-avisen søndag har ingeniørernes formand modtaget et brev fra Dongs advokater, hvor man truer med at retsforfølge ham. Formand for Ingeniørforeningen Lars Bytoft siger, at han opfatter brevet som et forsøg på at kue foreningen. Foreningen har inviteret Dongs direktør til et møde, men man har endnu ikke hørt fra DONG.
DR1 TV-avisen 06.12.07 klokken 21.00
Nye veje til finansiering af infrastruktur
Dansk Industri lancerede i sidste uge et forslag om, at brugerbetaling kan være med til at finansiere nye veje. Det er en god ide at lade privat kapital være med til at finansiere nye investeringer infrastruktur, men løsningen er ikke brugerbetaling. En mere begavet løsning kunne være, at staten indgår aftaler med private investorer og betaler dem efter hvor meget deres anlæg kan aflaste den presset på vejene. Hvis det offentlige i højere grad turde udbyde løsninger på problemer alt for specificerede opgaver, kunne det desuden frigive en masse kreativ energi hos de private leverandører og dermed en mere innovativ opgaveløsning, skriver Per Diget, formanden for Ingeniørforeningens Erhvervsudvalg.
Børsen/-, 7.12.07. (1. sektion side 2)
Svært at holde på udenlandske studerende
Mens Danmark kæmper for at skaffe nok højtuddannet arbejdskraft, forlader flere hundrede udenlandske ingeniører hvert år landet umiddelbart efter, at de har afsluttet en dansk kandidatuddannelse. En opgørelse fra Videnskabsministeriets styrelse for internationalisering af uddannelserne, Cirius, viser, at over 822 udlændinge i 2005-6 var i gang med en ingeniøruddannelse Danmark, og ifølge Ingeniørforeningen forlader knap halvdelen af dem dog landet igen, når de har afsluttet uddannelsen. Cirius opfordrer nu danske virksomheder til at gå aktivt ud og tilbyde de udenlandske studerende praktikforløb og studiejob, der kan knytte dem til det danske arbejdsmarked.
Børsen/Kathrine Rossau, 7.12.07. (1. sektion side 21)
DONG
Dong undersøges for tysk bestikkelse
Anklagemyndigheden i Stralsund i Nordtyskland har indledt efterforskning mod Dong Energy efter anmeldelse af fra en borger om, at Dong skulle have tilbudt bestikkelse i sagen om at opføre et kulkraftværk i Lubmin ved Greifswald. Dong Energy går nu i gang med en intern kulegravning for at få overblik over påstandene.
Børsen/Mette Dyrskjøt, 7.12.07. (1. sektion side 8)
Bestikkelsessag mod Dong smuldrer
Anklagerne om, at Dong skulle have anvendt bestikkelse for at kunne bygge et nyt stort kulkraftværk i Lubmin, smuldrer. "Jeg har ingen sympati for, at Dong vil bygge et kraftværk, men de har ikke forsøgt at bestikke mig", siger Lubmins borgmester Klaus Kühnemann. Dermed tager han brodden af angrebet fra den tyske anklagemyndighed.
Nyhedsavisen/Ole Wekjse Svarre, 7.12.07. (2. sektion side 16)
Topchef: Dong er klar til biobrændsel i Tyskland
Dongs topchef Anders Eldrup afviser de seneste dages kritik af selskabets planer om, at opføre et stort kulkraftværk i Tyskland er forfejlet. Kulkraftværket kan godt fyre med biobrændsel, hvis Dong vil, siger Eldrup.
Berlingske Tidende/Bent Højgaard Sørensen, 7.12.07. (Business side 8)
Rådgivende Ingeniører: Brug kul
Dong får støtte om sine planer om et kulfyret kraftværk i Tyskland fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, der mener, at Dong vil bidrage positivt til det tyske CO2-regnskab, fordi det nye kratværk vil være 20 procent mere effektivt end gennemsnittet af tyske kraftværker og derved spare Tyskland for omkring 3 millioner ton CO2 årligt. FRI mener, at Danmark bør satse massivt på kul for at generere strøm, og at politikerne bør afsætte betydelige summer til nye og mere effektive kulkraftværker
Business.dk/-, 5.12.07.
ARBEJDSMARKED
A-kasser i tættere samarbejde
Det vil koste en række medarbejdere jobbet, når Akademikernes a-kasse, AAK, og Ingeniørernes a-kasse, IAK, i løbet af 2008 vil samarbejde om administrative opgaver. Der vil dog stadig være tale om to selvstændige a-kasser, fortæller Ole Marqweiss, formand for IAK. "Målet er at gøre det billigere gennem øget samarbejde", fortæller Ole Marqweiss.
Berlingske Tidende/Ritzau, 7.12.07. (Business side 11)+Fyens Stiftstidende/Ritzau, 7.12.07. (1. sektion side 19)+Frederiksborg Amtsavis/-, 7.12.07. (1. sektion side 5)+Skivefolkeblad.dk/-, 6.12.07+Horsens Folkeblad.dk/-, 6.12.07.Fredericiadagblad.dk/Ritzau, 6.12.07+Amtsavisen.dk/Ritzau, 6.12.07+Epn.dk/-, 6.12.07+Nordjyske.dk/-, 6.12.07+Business.dk/Ritzau, 6.12.07+Vejleamtsfolkeblad.dk/-, 6.12.07+Viborg-Folkeblad.dk/-, 6.12.07+Jv.dk/-, 6.12.07.
R: Ingen lønpulje uden jobplan
De radikale er bekymrede for økonomien, hvis S og DF kommer igennem med krav om en lønpulje, og sætter dermed finansminister Lars Løkke Rasmussen under dobbeltpres. Partiet vil ikke være med til at give én krone til lønpuljer, med mindre regeringen samtidig gennemfører arbejdsmarkedsreformer, der her og nu giver mere arbejdskraft.
Jyllandsposten/Anne Mette Svane, 7.12.07. (1. sektion side 4)
TEKNOLOGI OG INNOVATION
Trafikmelding: Alt kører, når vi har fundet 200 milliarder
Spildtid på overfyldte veje koster samfundet 10 milliarder kroner årligt. Beregninger viser, at der er behov for investeringer på mindst 200 milliarder kroner, hvis regeringen skal opfylde Infrastrukturkommissionens mål om, at ingen trafikanter skal opleve unødig trængsel i 2030. Folketinget bevilliger årligt 2 milliarder kroner på finansloven til nye trafikanlæg, og det beløb står slet ikke mål med udfordringerne i fremtiden.
Berlingske Tidende/Hans Larsen, 7.12.07. (1. sektion side 12)
MILJØ, ENERGI OG KLIMA
Ude godt men hjemme skidt
Et offensivt dansk klimadiplomati skal bane vejen for en ny global CO2-aftale i København. Men regeringen har ikke meget at prale af på den internationale scene. Energiforbruget og udledningen af drivhusgasser vokser, viser alle de vigtigste nøgletal fra Energistyrelsen.
Weekendavisen/Henrik Dørge, 7.12.07. (1. sektion forsiden)
Højere energiafgift
Hvis energiafgiften havde fulgt med inflationen, ville statskassen i år tjene 3,6 milliarder kroner mere, oplyser skatteminister Kristian Jensen i et svar til Folketingets skatteudvalg. Fremover skal energiafgifterne stige i takt med priserne som led i betalingen af regeringens skattepakke, og afgifterne kan hæves af miljøhensyn, hvis pengene går til at sænke andre skatter og afgifter, oplyser Kristian Jensen.
Jyllandsposten/Ritzau, 7.12.07. (Erhverv side 4)
Kommuner optrapper indsats for klimaet
Flere kommuner har vedtaget målsætninger om at være CO2-neutrale, og andre kommuner som Albertslund, Vejle og København har vedtaget egentlige klimastrategier. Kommunernes indsats er afgørende på klimaområdet, siger klima- og energiminister Connie Hedegaard.
Jyllandsposten/Henrik Vinther Olesen, 7.12.07. (1. sektion side 3)
FAMILIE- OG LIGESTILLINGSPOLITIK
Kvinder vil have barslen for sig selv
Kvinder sidder tungt på barselsorloven og deler den kun modstræbende med deres mænd. Det viser en ny undersøgelse, der peger på, at kvinder på mange måder selv er skyld i, at de ikke opnår ligestilling i hjemmet, så længe de ikke er villige til at slippe nogle af deres privilegier.
Information/Mette-Line Thorup, 7.12.07. (1. sektion forsiden+side 6+7+2. sektion side 8+9)
Kvindelige ledere bliver snydt i løn
Kvindelige og mandlige ledere, der gør det samme stykke arbejde, indkasserer langt fra den samme løn, viser lønstatistikken fra Ledernes Hovedorganisation for 2007. Torkild Justesen, direktør i Ledernes Hovedorganisation, har svært ved at tro sine egne tal og slår fast, at forklaringen ikke er baseret på jobindhold, anciennitet eller ansvar, men alene på køn. Frynsegoder er med til at øge lønforskellen, påpeger forsker.
Berlingske Tidende/Suna Haugaard, 7.12.07. (Business side 5)
POLITIK OG ØKONOMI
OECD advarer om lang nedtur
Dansk økonomi er overophedet og de kommende år vil byde på en kraftig opbremsning, advarer OECD, der spår, at Danmark i 2009 vil have den laveste vækst blandt 30 medlemslande. Jørgen Elmeskov, direktør i OECD, fastslår, at Danmark må stramme finanspolitikken eller acceptere en længerevarende økonomisk nedtur.
Børsen/Thomas Bernt Henriksen, 7.12.07. (1. sektion forsiden+side 16+17)
KL til alvorlig snak med Løkke
Kommunerne skal ikke regne med tilgivelse, hvis de i fremtiden bryder de økonomiske aftaler med regeringen. Men kommunerne får i første omgang selv chancen for at forklare dette års aftalebrud, er meldingen fra finansminister Lars Løkke Rasmussen, der har inviteret KL til en pædagogisk samtale i statsministeriet.
Børsen/Ritzau, 7.12.07. (1. sektion side 16)