OMTALE AF IDA
Privatansatte vil have goder som i det offentlige
Ansatte i den private sektor er færdige med at ønske sig frynsegoder som mobiltelefoner eller fitnesskort. Nu er det balancen mellem arbejds- og familieliv, mindre stress og mere ferie, det drejer sig om - goder der ellers traditionelt hører den offentlige sektor til. Lars Bytoft, formand for Ingeniørforeningen, ser kravet om de bløde goder som en naturlig forlængelse af kravet om de traditionelle frynsegoder. "I og med at lønnen er fornuftig, så går vi ligesom videre til næste trin, der så også er opfyldt med internet, telefon, søndagsaviser. Og så er det klart, så må man se på mere ferie for eksempel," siger han.
Børsen/Kathrine Rossau, 7.9.07. (1. sektion side 20)
Offentlige akademikere halter bagefter i lønkapløbet
Ingeniører i det offentlige tjener over 8.000 kroner mindre om måneden end deres kolleger i det private erhvervsliv. Ingeniørforeningens formand Lars Bytoft kræver, at akademikernes lønkrav opprioriteres i de offentlige ansattes forhandlingsfællesskab KTO. Arbejdsmarkedsforsker Jørgen Steen Madsen ser ingeniørernes udmelding som et tegn på, at den interne lønkamp mellem de offentligt ansatte er skudt i gang.
Berlingske Tidende/Annette Bonde, 7.9.07. (Indland side 15)+business.dk
Principsag om fyring
Ingeniørforeningen anlægger nu en principiel sag mod en arbejdsgiver for et medlem, der blev fyret som 62-årig uden at få kompensation. Hvis han havde været 59, ville han have fået 100.000 kroner som følge af 18 års ansættelse.
Jyllands-Posten/Henrik Skov (Erhverv forsiden+side 6)+jp.dk
IT-folk kan omgå logning af teleoplysninger
Hver anden it-ingeniør mener at kunne omgå den logning af teleoplysninger, som bliver indført næste lørdag. Det viser dage fra ingeniørundersøgelse. I Ingeniørforeningen advarer man mod at indføre for mange forhindringer for brugen af it i forsøget på at afsløre terrorister. "Hvis vi gør det alt for besværligt at bruge it på halv- og heloffentlige steder, vil det bombe Danmark væk fra positionen som en af de førende it-nationer, siger Jørn Guldberg, formand for Ingeniørforeningens Teknologi- og Innovationsudvalg.
Børsen.dk/Ritzau,7.9.07.+Berlingske.dk+amtsavisen.dk+skivefolkeblad.dk+nordjyske.dk+business.dk+fredericiadagblad.dk
+vejleamtsfolkeblad.dk+horsensfolkeblad.dk+stiften.dk+viborgfolkeblad.dk
Århus-konsortium på vej til Mars
Aarhus Universitet og de to private Århus-virksomheder Innoware og Kirkholm Maskiningeniører samarbejder om at levere højteknologisk måleudstyr til Mars-ekspedition 2013. Civilingeniør Kjeld Bruno Pedersen, der er adm. direktør for Kirkholm Maskiningeniører, er fuldstændig enig i den kritik, som Ingeniørforeningens formand, Lars Bytoft, netop har rejst af, at regeringen og danske politikere er uden visioner, når det gælder rumforskning. Han påpeger, at undersøgelser viser, at nationale investeringer i rumfartsindustrien kommer mangefold igen i form af ordrer og arbejdspladser.
Børsen/Oskar Lund, 7.9.07. (1. sektion side 14)
Kvinder lader sig ikke styre af lavere skat
Uanset indretningen af skattesystemet afviser syv ud af 10 kvindelige ingeniører at arbejde mere, mens halvdelen af deres mandlige kolleger siger det samme. Det får Ingeniørforeningen til at advare regeringen mod at tro, at afskaffelsen af mellemskatten væsentligt øger udbuddet af højtuddannet arbejdskraft.
I dag.dk, 7.9.07.
ARBEJDSMARKED
Svært at tiltrække udenlandske hjerner
Danmark er dårligere til at tiltrække udenlandske forskere end en lang række af de andre EU-lande. Det viser undersøgelse fra af EU’s statistiske bureau, Eurostat.
Børsen/Kathrine Rossau, 7.9.07. (1. sektion side 20)
Akademikere flygter fra offentlig sektor
De højtuddannede akademikere forlader i al ubemærkethed de offentlige lederstillinger. Det truer den bebudede kvalitetsreform på livet, og DJØF advarer om et sammenbrud på det offentlige ledermarked, hvis der ikke sker reformer nu.
Børsen/Susanne Tholstrup, 7.9.07. (Executive)
Mangel på arbejdskraft i Østeuropa rammer Danmark
Det er ikke kun danske arbejdsgivere, der mangler arbejdskraft. Udvandringen til Vesteuropa har presset de østeuropæiske arbejdsmarkeder i bund. Det rammer danske virksomheder, der har lagt produktion i Østeuropa hårdt.
Erhvervsbladet/Vibeke Svansø, 7.9.07. (forsiden)+Berlingske Tidende, (forsiden)
MILJØ, ENERGI OG KLIMA
Vækstfonden øger investeringer i miljø og energi
Vækstfonden vil øge antallet af investeringer på det hurtigt voksende miljø- og energiområde.
Børsen/Bjarne Bang, 7.9.07. (1. sektion side 12)
Gevinst ved stordrift drukner i nye udgifter
Stordriftsfordele i de nye kommuner giver allerede i år besparelser på op imod en milliard kroner, men kommunerne vil bruge yderligere to milliarder kroner.
Jyllands-Posten/Henrik Vinther Olesen, 7.9.07.(forsiden)
SKAT OG PENSION
K anklage: S løber fra valgløfte
Et socialdemokratisk skatteudspil fra 2005 er så tæt på regeringens nye skattepakke, at flere konservative under torsdagens finanslovsdebat undrede sig over, hvorfor Socialdemokraterne ikke vil stemme for nu.
Børsen, 7.9.07. (1. sektion side 20)