Udskriv siden

29. januar 2008

OMTALE AF IDA

Magtfordrejning
Mellem 500 og 1.000 lønmodtagere kan nu se frem til at modtage de penge, som de blev snydt for, efter deres virksomhed gik konkurs. Højesteret har nemlig slået fast, at den måde som Lønmodtagernes Garantifond har administreret pengene på, er i strid med loven. En af dem, der blev snydt for penge, er en ingeniør i virksomheden Trivirix. Ingeniøren blev sagt op, da selskabet gik konkurs, og han gik glip af sine opsparede feriepenge. Lønmodtagernes Garantifond havde nemlig besluttet ikke at udbetale feriepenge, uden at man dog havde et lovmæssigt grundlag for sagen. Formand for de ansatte medlemmer i Ingeniørforeningen Ole Høyer påpeger, at beslutningen var magtfordrejning.
DR Radioavisen, 28.01.08 klokken 17.00.

Fyrede lønmodtagere snydt for millioner
1000 lønmodtagere er blevet snydt for omkring syv millioner kroner i feriepenge af Lønmodtagernes Garantifond. Højesteret slår nu fast, at det var i strid med loven, da fonden i 2005 stoppede med at udbetale feriepenge til ansatte i konkursramte virksomheder. Det er Ingeniørforeningen, der har ført sagen mod LG. "Nu har vi Højesterets ord for, at der er grænser for, hvilke kunstgreb embedsværket kan slippe af sted med", siger Ole Høyer, formand for Ansatte Ingeniørers Råd.
TV2 Nyhederne Online/-, 29.1.08+TV2 Finans Online/-, 28.1.08+Business.dk/-, 28.1.08+Epn.dk/-, 28.1.08+Ekstrabladet.dk/-, 28.1.08+Jv.dk/-, 28.1.08+Frederiksborg Amts Avis/-, 29.1.08. (1. sektion side 5)+Århus Stiftstidende/-, 29.1.08. (1. sektion side 21)+Fyens Stiftstidende/-, 29.1.08. (1. sektion side 15)+Fyensstiftstidende.dk/-, 29.1.08+Nordjyske.dk/-, 29.1.08+Horsens-Folkeblad.dk/-, 28.1.08.

Garantifond taber millionsag om feriepenge
Det var en forkert tolkning af loven, da Lønmodtagerne Garantifond i 2005 stoppede med at udbetale feriepenge til ansatte i konkursramte virksomheder. Det slår Højesteret fast, og fonden må nu til lommerne og udbetale et millionbeløb. Ingeniørforeningen har ført sagen mod LG, og formand for Ansatte Ingeniørers Råd, Ole Høyer, kalder den uhyre principiel.
Business.dk/-, 28.1.08+Amtsavisen.dk/-, 28.1.08+Epn.dk/-, 28.1.08+Ekstrabladet.dk/-, 28.1.08+Stiften.dk/-, 28.1.08+Horsens-Folkeblad.dk/-, 28.1.08+Jv.dk/-, 28.1.08+Vejleamtsfolkeblad.dk/-, 28.1.08+DitCentrum.dk/-, 28.1.08+Viborg-Folkeblad.dk/-,28.1.08+Fredericiadagblad.dk/-,28.1.08+Fyensstiftstidende.dk/-,28.1.08+Nordjyske.dk/-, 29.1.08+Nordjyske Stiftstidende/-, 29.1.08. (1. sektion side 16)

Fond taber feriepengesag
Beskæftigelsesministeren vil nu blive krævet at stå til ansvar for, at en ministeriel embedsmand for tre år siden gav forkert rådgivning om reglerne om udbetaling af feriepenge i konkursboer. Det dårlige råd kommer til at koste Lønmodtagernes Garantifond op imod 70 millioner de næste fem år, efter fonden i går tabte en principiel sag ved Højesteret, og det tab må ministeren må dække ind, mener formand for Ansatte Ingeniørers Råd Ole Høyer. Fonden kan holde til 30 procent flere konkurser i de næste fem år uden at varsle prisstigninger.
Jyllandsposten/Bo Jørgensen, 29.1.08. (Erhverv side 2)

ARBEJDSMARKED

Pres på regeringen efter greencard-fiasko
DA, DI og vismænd efterlyser mere handling fra regeringen på både greencard og jobkort, end jobplanen lægger op til. DA vil i morgen rejse sagen over for beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen og integrationsminister Birthe Rønn Hornbech, der har det formelle ansvar for ordningen.
Børsen/Ulrik Horn, 29.1.08. (1. sektion side 16+17)

Regeringens skattelettelser får ikke befolkningen til at arbejde mere
De dynamiske effekter af lavere skat på arbejde er stærkt overvurderede. Det er nemlig kun fem procent af danskerne, som vil bruge regeringens nye skattelettelser til at arbejde mere, viser ny undersøgelse.
Information/Peter Keiding, 29.1.08. (1. sektion side 5)

ERHVERV

Tysk sag mod Dong kan poppe op igen
Borgmesteren i Lubmin, Klaus Kühnemahn, har ikke opgivet bestikkelsesanklagerne mod Dong Energy, og den 31. januar skal Lubmins byråd tage stilling til at ophæve hans immunitet, så han kan afgive vidneforklaring over for anklagemyndigheden. For øjeblikket har anklagemyndigheden indstillet efterforskningen, fordi Klaus Kühnemahn ikke har fået byrådets tilladelse til at afgive forklaring.
Information/Ritzau, 29.1.08. (1. sektion side 22)

UDDANNELSE OG FORSKNING

Hver femte er usikker på valg af studium
20 procent af de studerende ved videregående uddannelser er i tvivl om deres studievalg, og 16 procent har overvejet studieskift inden for det seneste halve år, viser en undersøgelse fra Gallup. Tallene kommer ikke bag på eksperter og folk, der arbejder med de tvivlende unge til dagligt, men undervisningsministeren undrer sig over, at unge ikke sætter sig bedre ind i uddannelsernes indhold.
Berlingske Tidende/Lise Rønfeldt Bagger, 29.1.08. (1. sektion side 4+5)

TEKNOLOGI OG INNOVATION

Industrien efterlyser digitalt løft i Danmark
Danmark har store muligheder inden for energi, trafik og sundhed, områder som repræsenterer de største vækst- og indtjeningsmuligheder i de kommende år, og samtidig er disse områder højt profilerede på grund af klimakonferencen, Infrastrukturkommissionen og kvalitetsreform. Disse muligheder skal udnyttes, mener brancheorganisationen ITEK under Dansk Industri, som har udarbejdet en strategi for teknologibaseret vækst frem til 2010 med fokus på indsatsområder inden for it.
Børsen/Niels Barfod, 29.1.08. (Digital side 2)

Virksomheder tænker traditionelt
Når danske små og mellemstore virksomheder skal udvikle sig og få nye ideer, tænker de i overvejende grad traditionelt og leder efter input i deres egen branche. Men det er imidlertid i mødet mellem brancher, at ny teknologi opstår, viser en undersøgelse fra Teknologisk Institut.
Børsen/Louise Vogdrup-Schmidt, 29.1.08. (1. sektion side 15)

MILJØ, ENERGI OG KLIMA

Statistisk rod underminerer EU’s mål for grøn energi
I al stilhed har EU-Kommissionen ændret den måde, man bruger til at opgøre andelen af vedvarende energi i Europa. Hidtil er alle officielle tal angivet i bruttoenergiforbrug – den energi, der bliver puttet ind i energisystemet – men nu har EU i stedet valgt at måle i nettoenergiforbrug – den energimængde, der når ud til forbrugerne. Det betyder, at der skal produceres mindre grøn energi end antaget.
Politiken/Thomas Lauritzen, 29.1.08. (1. sektion side 3)

Danmark medunderskriver af censureret miljørapport
Olie- og gasudvinding i den sårbare arktiske natur risikerer at ende i en miljøkatastrofe, hvis der ikke tages håndfast forholdsregler. Men forskernes advarsler er fjernet fra en videnskabelig om rapport om miljøfarerne.
Politiken/Andreas Lindqvist, 29.1.08. (1. sektion side 8)

Debat: Femernbro aflaster miljøet
Femern-aftalen er en trafikal, økonomisk og miljømæssig gevinst for Danmark, skriver Sven Erik Hovmand, fhv. minister og formand for Femern Bælt Forum. Broen kan spare miljøet for en CO2-udledning svarende til udledningen fra 20.000 personer, når den erstatter de energitunge færger og desuden sparer 160 kilometers omvejskørsel mellem Hanborg og København.
Børsen/-, 29.1.08. (1. sektion side 2)

Debat: Energiindsats mod CO2
Kampen mod de menneskeskabte klimaforandringer kræver en stor indsats, og at vi holder os fokus for øje og satser på de områder, hvor potentialet for reduktion af CO2-udledningen er størst. Et sådant fokus bør være på byggeri og den eksisterende bygningsmasse, hvor 40 procent af det samlede danske energiforbrug anvendes. I nybyggeriet kan det både ud fra et byggeteknisk og økonomisk perspektiv lade sig gøre og betale sig at opføre energibesparende bygninger, skriver Lars Goldsmidt, administrerende direktør i FRI, og Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri.
Jyllandsposten/-, 29.1.08. (Erhvervsejendomme side 16)

POLITIK OG ØKONOMI

Forsker: Ikke udsigt til mindre bureaukrati
Befolkningens krav om gennemsigtighed i den offentlige økonomi og regeringens eget fokus på akkreditering og dokumentation forhindrer en reel afbureaukratisering, mener velfærdsforsker Asbjørn Sonne Nørgaard. Han opfordrer politikerne til at vise mod til decentralisering.
Information/Mette Klingsey, 29.1.08. (1. sektion side 4) 

Gå til søgning
Du er ikke logget ind
Production2012-03-26_0021_rev5231FE2