Udskriv siden

2. januar 2008

OMTALE AF IDA

Eksperter: Godset skal tilbage på skinner
Hvis CO2-udslippet skal ned for alvor, så skal godset flyttes til jernbanen, og der skal investeres massivt i jernbanetransporten. Det er budskabet fra Ingeniørforeningen, der har bedt et panel på 954 af foreningens eksperter på området om deres vurdering. Et overvældende flertal peger på, at der skal satses på godstransporten, og det er foreningens formand, Lars Bytoft enig i. "Godstransportnettet skal udbygges, og i de store havne skal der være direkte adgang til banenettet. Det er sådan set ret simplet, så man kan undre sig over, at det ikke er gjort for lang tid siden," siger Lars Bytoft.
Fyens Stiftstidende/Martin Hein, 02.01.08. (1. sektion side 8)+Nordjyske Stiftstidende/Martin Hein, 02.01.08. (1. sektion forsiden)+Nordjyske.dk/-, 01.01.08+Ditcentrum.dk/-, 01.01.08.

Danskerne er glade for udlændinge
Et stort flertal af danskerne mener, at det danske samfund bør lægge sig i selen for at lokke flere højtuddannede specialister, dygtige forskere og omsorgsfulde plejeassistenter hertil. Kun hver tiende dansker mener ikke, at Danmark skal tiltrække udenlandsk arbejdskraft, viser en undersøgelse foretaget for Dansk Erhverv. Ingeniørforeningens formand, Lars Bytoft, er glædeligt overrasket og kalder det afgørende for danske arbejdspladser, at de formår at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft.
Berlingske Tidende/Charlotte Beder, 28.12.07. (Business side 12)+Berlingske.dk/Charlotte Beder, 29.12.07+Business.dk/Charlotte Beder, 28.12.07+Viborg Stifts Folkeblad/Charlotte Beder, 29.12.07. (Side 5)+Lemvig Folkeblad/Charlotte Beder, 29.12.07. (Side 5)+Dagbladet Ringkøbing-Skjern/Charlotte Beder, 29.12.07. (Side 5)+Dagbladet Holsterbro-Struer/Charlotte Beder, 29.12.07. (Side 5)+

Unge ingeniører vil være ledere
En undersøgelse foretaget for Undervisningsministeriet, Videnskabsministeriet, Dansk Industri og Ingeniørforeningen blandt 1.600 ingeniørstuderende viser, at omkring 20 procent går rundt med lederambitioner. Undersøgelsen viste også, at de studerende er tilfredse med deres studievalg, og at 87 procent vil anbefale ingeniørstudiet til andre. Esben Søltoft, formand for Ingeniørforeningens Uddannelses- og Forskningsudvalg, glæder sig over undersøgelsen. "Det viser, at ingeniørfaget ikke bare er tørre tal og formler, men derimod positive og ambitiøse studerende, der vil uddanne sig til fremtidens ledere", mener han.
Berlingske Tidende/Casper Dall, 29.12.07. (Business side 3)+Business.dk/Casper Dall, 29.12.07.

Mangel på ingeniører hæmmer væksten
Danmark mangler årligt 1000 ingeniører, og det begynder danske virksomheder nu at kunne mærke i form af tabte ordrer, forsinkede leveringer og stigende lønpres. I en undersøgelse foretaget af Rambøll Management for Ingeniørforeningen svarer over 60 procent af de adspurgte virksomheder, at manglen på ingeniørforeningen begrænser deres vækst og udviklingsmuligheder. Morten Thiessen, formand for Ingeniørforeningens Arbejdsmarkedsudvalg, forudser mere outsourcing.
Århus Stiftstidende/Casper Dall, 22.12.07. (1. sektion side 26)

Navne
Jørgen Jessen, civilingeniør, tidligere direktør i Rambøll og mangeårigt medlem af bestyrelsen for Ingeniørforeningens Hygiejnetekniske Faggruppe, fyldte 75 år den 29. december.
Berlingske Tidende/-, 29.12.07. (1. sektion side 31)

ARBEJDSMARKED

Nytårstale provokerer fagbosser
Formaninger fra statsminister Anders Fogh Rasmussen om løntilbageholdenhed ved forårets overenskomstforhandlinger er en rød klud i ansigtet på de godt 800.000 offentligt ansatte. Det mener de ansattes topforhandlere, som skarpt frabeder sig den form for indblanding i forhandlingerne, som de mener, at statsministerens nytårstale er udtryk for. "En unødig provokation", siger FOA-formand Dennis Kristensen, der mener, at en konflikt er rykket tættere på.
Jyllandsposten/Anne Mette Svane, 02.01.08. (1. sektion forsiden)

Historisk jobfest klinger af
Det økonomiske opsving de sidste fire år har kastet nye job af sig i hidtil uset omfang. 160.000 nye fuldtidstillinger er skabt siden 2003, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. En så massiv fremgang på tilsvarende få år er kun set
eneste gang før. ’Overraskende’, ’imponerende’ og ’enestående’ lyder det fra cheføkonom i Danske Bank, Steen Bocian.
Berlingske Tidende/Lars Erik Skovgaard, 02.01.08. (Business forsiden+side 4+5)

Restgruppen af ledige er langt fra job
Tusindvis af arbejdsløse er meget langt fra at finde et permanent job. Næsten halvdelen af de ledige er så marginaliserede, at de ikke umiddelbart kan komme i arbejde, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Politiken/Thomas Flensburg, 02.01.08. (1. sektion side 16)

Jobcentre har fortsat it-problemer
Der er stadig it-problemer på landets jobcentre et år efter, de blev oprettet. Men nu får de ansatte på centrene og dermed også de ledige og virksomhederne snart at vide, hvornår it-systemerne kører efter planen. "Vi får at vide, at der en ny plan på vej. I den vil vi angiveligt kunne læse, at it-systemerne er helt på plads inden sommerferien", siger Christian Grønnemark, formand for beskæftigelsesudvalget i HK/Kommunal.
Børsen/Ritzau, 02.01.08. (1. sektion side 12)

Nye lønregler skaber kaos i virksomheder
Nye regler om lønudbetaling giver stor travlhed i virksomhedernes lønadministration. I det nye år skal medarbejderne i tusindvis af virksomheder vælge mellem at holde fri i fem skemalagte dage i 2008 eller få pengene indsat på en konto. Mange af virksomhederne har haft så travlt med de nye regler inden jul, at de vil bakse med lønadministrationen langt ind i januar.
Erhvervsbladet.dk/Rikke Brøndum, 02.01.08.

ERHVERV

Virksomheder spår nyt jubelår
Danske eksportvirksomheder har fået styrket troen på eksportmulighederne fremover. De venter nu en eksportvækst på 11 procent i år, og hver anden virksomhed forventer at udvide medarbejderstaben i år. Det viser en stikprøve, som Rambøll Management har foretaget blandt 304 danske eksporttunge virksomheder.
Jyllandsposten/Henrik Skov, 02.01.08. (Erhverv forsiden+side 5)

UDDANNELSE OG FORSKNING

Debat: Det koster at satse
Forskning kræver nytænkning, og at der sættes spørgsmålstegn ved det etablerede. Derfor skal der være frihed til at vælge, hvad man vil forske i. Men det nuværende bevillingssystem, hvor midler til forskning skal søges fra fonde, indskrænker den frihed, skriver nobelpristager i kemi og professor emeritus Jens Christian Skou i en kommentar.
Information/-, 02.01.08. (1. sektion side 12+13)

TEKNOLOGI OG INNOVATION

Kontrol skal stoppe trafikdrab
Kurven over døden på vejene knækkede i den helt forkerte retning i 2007. Næsten 400 blev dræbt i trafikken i 2007, og det er det højeste antal siden 2003. Nultolerance og effektiv kontrol med trafikanter, der er påvirket af spiritus eller narkotika, skal sammen med ubemandet automatisk fartkontrol slå antallet af dræbte i trafikken tilbage på nedadgående kurs i 2008.
Politiken/Bo Maltesen, 02.01.08. (1. sektion forsiden+side 8-11)

MILJØ, ENERGI OG KLIMA 

Dong Energy opruster til klimatopmøde
Dong Energy sætter nu flere skibe i søen for at kunne fremvise en række CO2-venlige energiløsninger til FN’s klimatopmøde i København i december 2009. Små vindmøller ved Avedøreværket bliver skiftet ud med nye store, der er sat turbo på fremstilling af biobrændstof fra affald, og verdens største havvindmøllepark vil stå færdig i 2009.
Børsen/Mette Dyrskjøt, 02.01.08. (1. sektion side 15)

POLITIK OG ØKONOMI

Afkøling af dansk økonomi er i gang
Danske topchefer afviser frygten for en overophedning. Det viser en ny konjunkturundersøgelse blandt 776 danske topchefer foretaget af Greens Analyseinstitut. Væksten i privatforbruget er på vej ned, lyder vurderingen fra erhvervslederne.
Børsen/Thomas Bernt Henriksen, 02.01.08. (1. sektion forsiden+side 12+13) 

Gå til søgning
Du er ikke logget ind
Production2012-03-26_0021_rev5231FE2