Udskriv siden

9. januar 2008

OMTALE AF IDA

Ny energiplan sigter lavt
Regeringen synes på vej til enighed med Socialdemokraterne, de radikale og SF om målene for de kommende års energibesparelser. Der sigtes efter en reduktion i det samlede bruttoenergiforbrug på 0,5 procent om året i fire år, og det er langt mindre ambitiøst end målene i den uafhængige rapport, som eksperter og fagfolk udarbejde for Teknologirådet, og som Venstre før valget kaldte realiserbar. Tilsvarende er Ingeniørforeningens bud på en energiplan, ’Energiplan 2030’, to en halv gang så ambitiøst som regeringens udspil.
Information/Jørgen Steen Nielsen, 9.1.08. 1. sektion side 7)

Ingeniørmangel giver stress
Manglen på ingeniører påvirker arbejdsmiljøet blandt ingeniører. De bliver stressede af det stigende arbejdspres, viser en undersøgelse fra Ingeniørforeningen, og det får nu ingeniørvirksomheder til at sige nej til ordrer.
Nyt Job/-, 9.1.08. (Side 6)

ARBEJDSMARKED

Flere gulerødder til pensionister
Danskere mener, at ældre skal belønnes, hvis de vælger at blive på arbejdsmarkedet, efter de er fyldt 64 år. Det viser en ny meningsmåling, som analyseinstituttet Zapera har lavet for Dansk Erhverv. 78 procent mener, at der skal være økonomiske gulerødder til de danskere, der bliver på arbejdsmarkedet efter deres 64-års fødselsdag. Dansk Erhverv er begejstret.
Børsen/Ritzau, 9.1.08. (1. sektion side 14)

Analyse: Når Svensson giver en hånd med
Hvis det økonomiske opsving skal fastholdes, må vi tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Derfor skal jobkortordningen ændres, mener de økonomiske vismænd. Green Card-ordningen bør forenkles, så alle med en anerkendt bachelorgrad kan opnå arbejds- og opholdstilladelse i Danmark, skriver Det Økonomiske Råds formandskab i en analyse.
Politiken/-, 9.1.08 (1. sektion side 8)

ARBEJDSMILJØ

Hver anden leder må stoppe mobning
Mobning på jobbet er et stort og udbredt problem, viser en undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation, som bliver offentliggjort fredag. Over halvdelen af de adspurgte ledere har måtte gribe ind over for mobning i deres egen afdeling.
Jyllandsposten/Susanne Svendsen, 9.1.08. (Erhverv side 5)

TEKNOLOGI OG INNOVATION

Dansk trafik skal tilbage på sporet
Regeringens infrastrukturkommission lægger op til enorme investeringer de kommende år, hvis ikke trafikken skal gå i stå. Indsatsen fokuseres i hovedstadsområdet og Østjylland, hvor behovet er størst. Fremkommeligheden på vejene skal forbedres der, hvor trængslen er størst, hedder det i rapporten, som også anbefaler brug af moderne teknologi til at dirigere trafikken mere fleksibelt og en styrkelse af den kollektive transport.
Politiken/Morten Skjoldager, 9.1.08. (1. sektion side 12)

Trafikvisioner er renset for kroner og øre
Infrastrukturkommissionen undlader at vise milliardregningen for de omfattende forbedringer af transportnettet, der lægges op til, og det lyder nu fra flere sider, at kommissionsrapporten næppe bliver det redskab, som regeringen efterspurgte, da den nedsatte kommissionen i 2006. Pensionsselskaber er klar til at spytte i kassen.
Politiken/Kenneth Lund, 9.1.08. (1. sektion side 12)

Pas på glansbilledet af private penge i infrastruktur
Mens erhvervsorganisationer og pensionskasser jubler over udsigten til øget privat deltagelse i finansiering i drift og vedligehold af infrastruktur, maner andre til besindighed. Det er komplekst og ikke nødvendigvis billigere for staten, lyder advarslen fra trafikforsker.
Berlingske Tidende/Charlotte Beder, 9.1.08. (Business side 12+13)


Debat: Trafikinvesteringer der betaler sig
De statslige investeringer i infrastruktur skal ske, hvor det samfundsøkonomisk er mest rentabelt. Det er ikke kun et spørgsmål om bekvemmelighed for den enkelte borger, men om at opretholde Danmarks vækst og konkurrenceevne, skriver Keld Hansen, formand for Kommunekontaktråd Hovedstaden og borgmester i Herlev Kommune og Jens Stenbæk, formand for Kommunekontakt Sjælland og viceborgmester i Holbæk Kommune.
Berlingske Tidende/-, 9.1.08. (Debat side 11)

MILJØ, ENERGI OG KLIMA 

Elkunder vil af med afgift
Virksomheder og husholdninger betalte sidste år 2,6 milliarder kroner i CO2-afgift over elregningen. Men CO2-afgiften er i forvejen betalt gennem kraftværkernes køb af CO2-kvoter. Erhvervslivet, forbrugere og DF kræver ændringer.
Jyllandsposten/Michael Stenvei, 9.1.08. (Erhverv forsiden)

DI: Energiudspil skader dansk konkurrenceevne
Regeringens grønne klimaambitioner vil spænde ben for erhvervslivets konkurrenceevne, mener Dansk Industri. "Politisk må man beslutte sig for et hvilket som helst ambitionsniveau i klimapolitikken. Vi forlanger kun, at man lader være med at operere med dobbelte energiafgifter, så danske virksomheder rammes af så høje energiafgifter, at det går ud over konkurrenceevnen," siger underdirektør i Dansk Industri Richard B. Larsen.
Jyllandsposten/Michael Stenvei, 9.1.08.(Erhverv side 7)

Møder om energi
Det slovenske formandskab forhandler med Tyskland og Frankrig om den nye energipakke, som kan løse op for eksport af dansk vindkraft. Det slovenske formandskab er gået i dialog med Tyskland og Frankrig om ’en tredje vej’ i stedet for ejeradskillelse, såkaldt ’unbundling’, på de europæiske energimarkeder. Sagen har stor dansk interesse, eftersom det også handler om effektivt at kunne videresende dansk vindenergi til det centraleuropæiske marked.
Jyllandsposten/Ritzau, 9.1.09. (Erhverv side 8)

FAMILIE- OG LIGESTILLINGSPOLITIK

Ligeløn motiverer kvinderne
Når et firma giver ligeløn og samme muligheder for at søge lederstillinger for mænd og kvinder, tiltrækker det flere kvalificerede kvinder og øger sandsynligheden for, at kvinderne bliver i virksomheden. Det viser ny forskning fra Handelshøjskolen ved Aarhus Universitet. Forskningsprojektet dokumenterer for første gang, at virksomheder, der fokuserer på ligestilling, er bedre til at tiltrække og fastholde højtuddannede kvinder, og giver dermed kvinders krav om ligeløn fornyet slagkraft.
Information/-, 9.1.08. 1. sektion side 12)

POLITIK OG ØKONOMI

Vismænd fastholder krav om stramning
De økonomiske vismænd afviser udtalelserne fra Danske Banks cheføkonom Steen Bocian, der i går slog fast, at muligheden for at stramme finanspolitikken er forpasset. En finanspolitisk stramning af den størrelse, vi har foreslået vil have en stabiliserende effekt på løndannelsen og smitte af på de offentlige overenskomster, så man vil kunne undgå lønstigninger, siger Micheal Rosholm, vismand og professor i økonomi ved Handelshøjskolen i Århus.
Børsen/Thomas Bernt Henriksen, 9.1.08. (1. sektion side 17)

Fogh afviser frygt for overophedning
Dansk økonomi er endnu ikke kørt af sporet, selv om lønninger stiger kraftigt på arbejdsmarkedet lige nu, og lønforventningerne er endnu højere, men de kommende måneder er afgørende for, om Danmark slipper helskindet ud på den anden side af opsvinget. Det vurderer statsminister Anders Fogh Rasmussen i kølvandet på advarslerne om overophedning.
Børsen/Ulrik Horn, 9.1.08. (1. sektion side 17)

SKAT OG PENSION

Op mod 75.000 selvstændige uden pensionsopsparing
Selv om selvstændige sidste år indbetalte mere til pension, sparer op mod 40 procent slet ikke op til livet som pensionist, anslås det fra de selvstændiges a-kasse, ASE. Mange selvstændige regner med, at deres forretning kan sikre pensionen. Urealistisk forestilling, siger vicedirektør i Vækstfonden.
Børsen/Anne Louise Houmann, 9.1.08. (1. sektion side 20)

FØDEVARER OG SUNDHED

Danmark er EU’s dyreste land at bo i
Danmark er de seneste tre år blevet dyrere at bo i end Schweiz og har nu EU’s suverænt højeste priser på forbrugsprodukter, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Økonomer skyder skylden på manglende konkurrence.
Politiken/Andreas Lindqvist, 9.1.08. (1. sektion side 12) 

Gå til søgning
Du er ikke logget ind
Production2012-03-26_0021_rev5231FE1