OMTALE AF IDA:
Højtlønnede rammes af ny skat på pension
Regeringens planer om at beskatte pensionsudbetalinger på over 284.000 kroner om året vil ramme højtlønnede urimeligt hårdt, og kan være med til at aflive det kollektive pensionssystem, der er i det offentlige. Det mener formanden for Ansatte Ingeniørers Råd, Ole Høyer.
”I dag er den samlede indbetaling fra medarbejder og arbejdsgiver på 17 procent. Det betyder, at mange ingeniører vil blive ramt af den nye brandbeskatning. Derfor er vi fremadrettet tvunget til at tænke anderledes, når det drejer sig om pension. I sidste ende kan det betyde, at ingeniørerne vælger at få pengene udbetalt løbende med lønnen, og så risikerer vi, at det bliver dyrt for samfundet på sigt,” siger Ole Høyer.
Radioavisen P1, 01.04.09. klokken 07.00.
Engineers
Kan en ingeniør arbejde inden for medicin og sundhed? Svaret findes på www.go-ing.dk, hvor spillet Engineers, er gratis online-spil om ingeniørverdenen, findes. Spillet knytter sig til en imagekampagne for ingeniørfaget og er igangsat af blandt andet Undervisningsministeriet og Dansk Ingeniørforening. De mange spørgsmål findes i fem sværhedsgrader, og den unge kan kvalificere sig til sværere og sværere spørgsmål ved at vinde point.
Folkeskolen.dk/-, 31.03.09.
ARBEJDSMARKED:
Flere massefyringer på vej
Trods mange fyringer i starten af året er danske virksomheder ikke færdige med at fyre medarbejdere. Det vurderer analytikere i landets førende finanshuse. Mange virksomheder vil nemlig finde ud af, at de første fyringer ikke var tilstrækkelige, lyder det.
Berlingske Tidende/Morten Johnsen, 01.04.09. (1. sektion forsiden+Business side 6+7)
Energiafgifter truer 30.000 job
Regeringens skattereform kan få alvorlige konsekvenser for energitunge selskaber. En række nye energiafgifter truer ifølge Dansk Industri med at lukke virksomheder og koste 30.000 arbejdspladser. Energiafgifterne skal finansiere skattelettelser, men kan betyde, at de energitunge virksomheder flytter til udlandet.
Børsen/Mette Dyrskjøt, 01.04.09. (1. sektion side 18+19)
TEKNOLOGI OG INNOVATION:
Byggeri for milliarder sat i bero
Byggeriprojekter for 2,5 milliarder kroner er udskudt, mens danskerne afventer tilskud fra boligpuljen. Man bør få lov til at søge støtte, selvom man har sat sit byggeprojekt i gang, lyder nødråb fra byggebranchen.
Jyllandsposten/Charlotte Beder, 01.04.09. (1. sektion side 2)
Jyllands flaskehals
Trafikmængden på motorvejsbroen over vejle Fjord er på 10 år steget med 50 procent og er nu så tæt, at trafikken i myldretiden går helt i stå. Den megen trafik giver kø og ulykker, og Vejdirektoratets redegørelse om strækningen konkluderer, at der er behov for et ekstra spor i begge retninger.
Jyllandsposten/Thomas Schouv Andersen, 01.04.09. (1. sektion side 4)
UDDANNELSE OG FORSKNING:
Venstre vil give universiteterne flere penge
Universiteterne kan se frem til flere penge til at undervise studerende i humaniora og samfundsvidenskab. Venstre er villig til at hæve taxametersatserne til de to områder. Dermed imødekommer partiet et stort ønske fra bl.a. Dansk Industri.
Berlingske Tidende/Jens Ejsing, 01.04.09. (1. sektion side 4+5)
Ministerier forhindrer fleksibel uddannelse
Placeringen af de danske uddannelsesinstitutioner i henholdsvis Undervisnings- og Videnskabsministeriet hindrer en fleksibel vej gennem uddannelsessystemet. Det mener forsker i efteruddannelse Morten Lassen og formand for universitetsrektorerne Jens Oddershede.
Information/Lise Richter, 01.04.09. (1. sektion side 12+13)
Ny skat rammer it-undervisningen i folkeskolen
Lærere skal være bedre til at bruge it, siger regeringen. Men den modarbejder selv målet ved at indføre skat, der gør det dyrere for lærere at have arbejdscomputer hjemme, lyder kritikken af den såkaldte multimedieskat fra skoleledere og lærere.
Politiken/Jeppe Laursen, 01.04.09. (1. sektion side 6)
MILJØ, ENERGI OG KLIMA:
Vindmøllebranchen klar til kæmpesatsning
En samlet vindmøllebranche står nu sammen om en ny plan, hvor 50 pct. af Danmarks energiforbrug skal dækkes af vindenergi allerede i 2020. Udspillet bygger på, at flere ældre modeller skal erstattes af nye topmoderne møller.
Børsen/Direkt, 01.04.09. (1. sektion side 15)
Topchefer skal klædes på til klimaledelse
Håndteringen af klimaudfordringer kan blive afgørende for, om virksomheder overlever eller må bukke under i fremtiden. Det hævder en ny bog, der giver konkrete råd og erfaringer om emnet til topledere.
Berlingske Tidende/Søren Springborg, 01.04.09. (Business side 18+19)
KARRIERE OG LEDELSE:
Kvinder mangler tid
Kvindelige ledere mangler tid, viser en undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation baseret på svar fra 760 kvindelige ledere. Fire ud af ti svarede, at de har for lidt tid til deres opgaver. Problemet er uhensigtsmæssige procedurer eller systemer, manglende sparringsmuligheder og uklare signaler fra den øverste ledelse.
Berlingske Tidende/-, 01.04.09. (Business side 18)
POLITIK OG ØKONOMI:
OECD sender dansk vækst helt i bund
Forud for G20-topmødet torsdag skærer OECD dybt i sine vækstskøn for i år og forudser nu, at aktiviteten i OECD-landene vil falde med 4,3 procent i år. Får OECD ret i prognoserne, er der lagt op til en ny byge af nedjusteringer dansk økonomi, og ledigheden kan stige med yderligere 20.000 ud over de forventede 100.000.
Børsen/Thomas Bernt Henriksen, 01.04.09. (1. sektion side 20)
ØVRIG OMTALE AF IDA:
Drop din job-mobil eller kræv mere i løn
Ingeniørforeningen, DJØF og Dansk Metal råder nu deres medlemmer til at droppe arbejdsgiverbetalt telefon, computer og internetadgang, hvis de ikke vil rammes af den kommende multimedieskat. Blandt Ingeniørforeningens cirka 50.000 aktive privatansatte medlemmer er der 64 procent, der har en eller flere arbejdsgiverbetalte multimedieværktøjer, hvad vil sige, at 32.000 af dem vil komme til at skulle betale skatten.
Politiken.dk/Søren Dilling, 30.03.09.
DMS i topform
Dansk Maskinteknisk Selskab afholdt ordinær generalforsamling torsdag i sidste uge. Formand Carsten Stig Nilsson glædede sig over et godt og aktivt år og så frem mod det kommende år med tilsvarende forventninger. Ingeniørforeningen uddelte smileys.
Jern- og Maskinindustrien/Henrik Fougt, 30.03.09.