Udskriv siden

20. august 2009

AKTUEL OMTALE AF IDA:

Debat: Reformer er nødvendige
Danmark har mere end nogensinde brug for en gennemgribende arbejdsmarkedsreform, hvis vi skal have en realistisk mulighed for at løse de problemer, det danske arbejdsmarked står med – nu og på længere sigt. Det er vigtigt, hvis vi skal bevare sammenhængskraften på arbejdsmarkedet og sikre, at det også i fremtiden skal fungere dynamisk og fleksibelt. Dette skriver Morten Thiessen, formand for Ingeniørforeningens Arbejdsmarkedsudvalg.
Berlingske Tidende/-, 20.08.09 (Kultur side 14)

Debat: Det er nødvendigt at pille ved efterlønnen
Ingeniørforeningen har i forbindelse med Arbejdsmarkedskommissionen anbefalinger til reformændring af det danske arbejdsmarked udarbejdet et forslag til en arbejdsmarkedsreform, der er konjunkturafhængig. Dvs. at når ledigheden er over syv pct. bevarer folk således retten til efterløn i samme periode som nu, siger Morten Thiessen.
Børsen/-, 20.08.09 (side 2)

Debat: Sæt forskerne på finansloven
Regeringen skal træde i karakter og sætte midler af til at fastansætte yngre forskere. For at forskningen, uddannelserne og innovationen kommer op gear, kræver det, at karriereforløbet for forskere gentænkes, og at universiteterne får midler til, på et langt tidligere tidspunkt, at fastansætte lovende yngre forskere. Dette udtaler formand for Ingeniørforeningens Uddannelses – og Forskningsudvalg, Esben Søltoft i forbindelse med regeringens kommende udspil til en ny finanslov.
Politiken/-, 20.08.09 (kultur side 7)

ARBEJDSMARKED

Stik din chef eller din kollega
30 virksomheder venter på Datatilsynets tilladelse til at oprette interne sladretjenester, hvor de ansatte kan komme med mistanker om korruption og bedrageri. Der er flere ansøgninger på vej fra virksomheder. Fagbevægelsen er bekymret for de medarbejdere der drister sig til at blæse i fløjten og indberette chefer, der begår ulovligheder. LO er nemlig ikke overbevist om, at de ansatte er tilstrækkeligt beskyttede, hvis de vover pelsen og indberetter en uredelig chef.
Politiken/Michael Olsen, 20.08.09 (forside + side 10)

TEKNOLOGI OG INNOVATION

Danfoss jagter elbil-eventyr
Den danske industrigigant Danfoss melder sig nu i kampen om en af fremtidens helt store forretningsområder – teknologi til det milliardstore marked for el-biler. Koncernen vil levere el – og hybridbiler, der spås til at blive et kæmpe forretningsområde. De klimavenlige køretøjer forventes de næste 10 år at vælte ud på verdens veje i millionvis.
Børsen/Jimmy Hansen, 20.08.09 (forside + side 4)

Pendlere får færre tog med ny jernbane
Togpendlere kan blive de store tabere, hvis der bygges en ny jernbane fra København til Ringsted via Køge. Trafikminister Lars Barfod fik forleden opbakning til en ny jernbane fra 14 andre kommuner, men hvis visionen skal blive til virkelighed, kræver det holdbare investeringer i jernbanen nu. Der skal mere kapacitet til for at kunne håndtere de hurtige forbindelser, skriver de 14 kommuner i en fælles udtalelse.
Berlingske Tidende/Caspar Dall, 20.08.09 (side 8)

UDDANNELSE OG FORSKNING

Debat: Erhvervslivet bakker op om heldagsskole
Regeringen har med statsminister Lars Løkke Rasmussen og undervisningsminister Bertel Haarder i spidsen sat skub i debatten om heldagsskolen. En heldagsskole vil give eleverne en langt mere spændende, udfordrende og sammenhængende hverdag og samtidig sikrer man, at de unge er bedre forberedt på at vælge den rigtige uddannelse efter folkeskolen. Dette skriver chefkonsulent for Dansk Erhverv, Gorm Johansen i dagens debatindlæg. Han mener, at der skal arbejdes videre med tanken om heldagsskolen, så vi kan komme helt i mål – det vil gavne både elever og erhvervslivet.
Politiken/-, 20.08.09 (kultur side 9)

Revalideringer styrtdykker i kommunerne
Uddannelse og omskoling via revalidering er halveret siden 2000. Antallet af personer på revalidering er faldet med næsten 50 pct. fra ca. 41.600 i 2000 til 21.800 i 2008, viser tal fra Danmarks statistik. Forskere og fagbevægelse advarer mod, at det skader de lediges muligheder for at få job. LO og FIF mener, at revalidering er et af de bedste instrumenter til at få folk med eksempel arbejdsskader tilbage i job.
Politiken/Jens Peter Houe, 20.08.09 (side 11)

MILJØ, ENERGI OG KLIMA

Dong og Boeing går sammen om klimateknologi
Danske Dong Energy slår pjalterne sammen med den internationale flygigant Boeing om udvikling af intelligente løsninger til bl.a. elbiler og vindmøller. De to virksomheder har fået indgået et innovationssamarbejde omkring nye kommunikationsteknologier, der skal styre fremtidens intelligente energisystem.
Børsen/Jakob Martini, 20.08.09 (side 12)

POLITIK OG ØKONOMI

Finanslov har underskud på 60 milliarder kroner
Næste års finanslov har underskud på 60 milliarder kroner. På trods af det afviser finansminister Claus Hjort Frederiksen at rette på økonomien ved at skære i efterløn eller dagpenge, som arbejdsmarkedskommissionen foreslår i dag. Han siger, at regeringen prioriterer løsningen af krisen som det altoverskyggende problem. Han mener ikke det er aktuelt at kaste sig over dagpengereform eller ændringer af efterløn så længe vi har den økonomiske krise.
Berlingske Tidende/Annette Bonde, 20.08.09 (side 6)

Slagsmål om aflyste reformer
Økonomiske eksperter i DI advarer mod mange smertefulde reformer, hvis politikerne ikke tør reformere dagpenge og efterløn nu. Arbejdsmarkedskommissionens formand, Jørgen Søndergaard mener, at det er meget uheldigt, fordi krisen faktisk øger behovet for reformer. Lavkonjunkturen og de mange krisepakker vil blot gøre det endnu mere synligt for enhver, at den offentlige sektor ikke er fuldt finansieret.
Jyllandsposten/Anne Mette Svane, 20.08.09 (side 6)

 

Gå til søgning
Du er ikke logget ind
Production2012-03-26_0021_rev5231FE2