Udskriv siden

22. december 2009

AKTUEL OMTALE AF IDA

Realistisk plan for at høvle i CO2-udslip
Project Zeros mål om at fjerne en fjerdedel af CO2’en i Sønderborg-området frem mod udgangen af 2015 er helt realistisk. Det siger adjunkt Brian Vad Mathiesen, Aalborg Universitets "Institut for Samfundsudvikling og Planlægning". Adjunkt Brian Vad Mathisen har været tovholder på IDAs Ingeniørforeningen i Danmark klimaplan, der viser en vej frem mod et CO2-frit Danmark i 2050.
JydskeVestkysten Sønderborg/Niels Ole Krogh, 22.12.09 (2. sektion side 6)

ARBEJDSMARKED

Jyske direktører går for halv pris
Større konkurrence om ledere og hyppigere jobskift har skabt en tilstand med dobbelt op på direktørlønninger i Storkøbenhavn sammenlignet med Midtjylland. Det fremgår af lønstatistik for 2009 fra leder – og økonomorganisationen C3.
Børsen/Tom Frovst, 22.12.09 (side 6)

TEKNOLOGI OG INNOVATION

Danskerne vil have mere asfalt
Danskerne vil have færre bilkøer og mere asfalt til bilerne. 57 pct. af befolkningen er ifølge en ny Gallup-undersøgelse foretaget for Berlingske Tidende enig eller overvejende enig i, at der ved det næste trafikforlag i 2011 skal bevilges betydeligt større milliardbeløb til nye veje og vejudbygninger, end det har været tilfældet i år. Berlingske Tidende/Hans Larsen, 22.12.09 (forside)

Danmark får sin første privatfinancierede motorvej
Det bliver konsortiet Kliplev Motorway Group (KMG), som består af østrigske Straberg og danske Züblin Scandinavia, der har vundet det første OOP-udbud på vejområdet i Danmark. Med sejren i OOP-udbuddet skal KMG nu bygge og drive den førstkommende 26 kilometer lange motorvej mellem Kliplev ved E45 og Sønderborg. Berlingske Tidende/-, 22.12.09 (business side 4)

Vi skal køre i hybridbiler og højhastighedstog
Danskerne får inden for en overskuelig fremtid mulighed for at køre med højhastighedstog til Berlin, Stockholm og Århus. Flere af landets trafikselskaber forudser, at Folketinget om ti år vil være klar til at beslutte, at Danmark skal kobles på det europæiske net for højhastighedstog på stækningen Stockholm-København-Hamburg-Berlin. Derudover forventer eksperter, at hybridbiler som både kører på el/brint og diesel/Benzin, vil vinde frem.
Berlingske Tidende/Hans Larsen, 22.12.09 (side 8-9)

Millionstøtte til højteknologi
Højteknologifonden har uddelt 120 mio. kr. til 12 nye projekter, udvalgt blandt i alt 95 forslag. De 12 projekter er af eksperter vurderet til at være af høj international standard. Arbejdet i projekterne skal nu udvikle viden og finde løsninger, som ruster Danmark til fremtiden. De nye produkter skal bl.a. søge at udvikle mere energibesparende vinduer og laserudstyr til vindmøller.
Børsen/Ritzau, 22.12.09 (side 14)

UDDANNELSE OG FORSKNING

Universiteter skal have bonus for at opnå mål
Universiteterne skal have reelt selvstyre, lyder det fra videnskabsminister Helge Sander. I stedet for et hav af regler, skal universiteterne styres efter, om de lever op til deres mål. Universiteterne er nervøse for, at målstyring vil føre til endnu mere detailstyring og bureaukrati. Information/Lise Richter, 22.12.09 (side 5)

MILJØ, ENERGI OG KLIMA

Brat prisfald på CO2-kvoter
Priserne på CO2-kvoter raslede i går ned på European Climate Exchange (ECX) i London som reaktion på udfaldet af FN’s Klimatopmøde i København. Mens klimatopmødet stod på, faldt priserne på CO2-kvoter i takt med, at forhandlingerne i København gik i hårdknude.
Jyllandsposten/Keld Louie Pedersen, 22.12.09 (erhverv side 2)

Forsyningssikkerhed skal drive energipolitikken
Sikkerhedspolitik og dansk forsyningssikkerhed er de nye mantraer i energipolitikken. Det understreger klima – og energiminister Lykke Friis (V), der blankt afviser, at det skuffende resultat på klimatopmødet skal bremse omstillingen til en grøn dansk energipolitik. Det handler nemlig ikke kun om at redde klimaet, men også om at sikre, at Danmark ikke bliver afhængig af olie – og gasproducenter i Rusland og Mellemøsten.
Børsen/Mette Dyrskjøt, 22.12.09 (side 14-15)

COP15 skaber usikkerhed om amerikansk klimalov
Den amerikanske præsident Barack Obama fik ikke meget at arbejde med fra det globale klimatopmøde i København, når han skal forhandle en ny klimalov hjem i USA næste år. Det vurderer flere kilder over for dagbladet Børsen. Det kan kaste et negativt skær over mange danske virksomheder, der vil opnå fordele ved det amerikanske marked for klimateknologi, hvor Vestas står i forreste række. "Der er en god grund til at være bekymret", siger vice adm. direktør i DI, Ole Krog.
Børsen/Jakob Skouboe, 22.12.09 (side 8-9)

POLITIK OG ØKONOMI

Løkke skal redegøre for klimakoks
SF vil have statsminister Lars Løkke Rasmussen til at redegøre for sin og Danmarks rolle i klimaskuffelsen i Bella Center. Det er SF’s energiordfører, Anne Grethe Holmsgaard, der kalder statsministeren i samråd. "Det momentum, der skulle have været bygget op for at presse landene til at yde mere, blev reelt punkteret i oktober, da det danske formandskab skiftede strategi og stod uden en samlet plan", skriver Holmgaard. Både SF og Enhedslisten vil også have behandlet den fremtidige indsats for klimaet på et samråd.
Børsen/Ritzau, 22.12.09 (side 14)

Det offentlige investerer færre penge under krisen
Selvom planen var, at de offentlige investeringer skulle stige for at hjælpe økonomien, viser nye tal fra Danmarks statistik, at investeringerne ikke er steget i de første ni måneder af 2009. Faktisk er de faldet en anelse. Hvis regeringen skal nå sin egen målsætning, skal investeringerne i årets kvartal stige med 60 pct. i forhold til samme periode året før, og det er helt urealistisk, siger Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der har analyseret tallene.
Politiken/Esben Kjær, 22.12.09 (side 9)

SKAT OG PENSION

Private pensioner beskæres
Adskillige tusinde ældre må se i øjnene, at deres pensionsselskaber næste år vil opsluge stort set alle de skattelettelser, som de havde udsigt til i kraft af skattereformen. Finanskrisen har betydet, at selskaberne vil udhule deres private pensioner med op til 3 pct. For den enkelte pensionist vil det typisk svare til en indtægtsnedgang på 200-250 kr. pr. måned.
Jyllandsposten/Bo Jørgensen, 22.12.09 (forside + side 3)

ØVRIG OMTALE AF IDA

Debat: Unge har brug for et job - ikke pasningsordninger
Det, de nyuddannede har brug for, er først og fremmest et job, så de kan få det første fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor skal man stimulere virksomhederne til at ansætte de unge akademikere nu og her. Ingeniørforeningen har gentagne gange opfordret til, at regeringen igen puster liv i den succesfulde isbryderordning, hvor mindre virksomheder kan få løntilskud til at ansætte ledige akademikere. De eksisterende ordninger er utilstrækkelige og alt for bureaukratiske for virksomhederne. Vi ved, at den gamle isbryderordning virkede for både de ledige og virksomhederne, skriver Morten Thiessen, formand for Ingeniørforeningens arbejdsmarkedsudvalg.
Information.dk/-, 21.12.09

Ingeniørforening bekymret for ledige dimitender
Regeringen har afsat 37 millioner kroner til ledighedstruede unge, så de kan blive på deres uddannelser et halvt år ekstra. Morten Thiessen, der er formand for Ingeniørforeningens arbejdsmarkedsudvalg, ville ønske, at regeringen viste mere mod og klarsyn. Det skriver han i et debatindlæg. Han mener ikke, det er ambitiøst nok at holde de unge væk fra ledighedsstatistikken ved at forlænge deres uddannelsesforløb. Dette skrev Beskæftigelsesministeriet i deres presseklip mandag.
Bm.dk/-, 21.12.09

Gå til søgning
Du er ikke logget ind
Production2012-03-26_0021_rev5231FE1