AKTUEL OMTALE AF IDA:
Verdens ingeniører har fælles klimaplan
Der er nu opbakning fra alverdens ingeniører organiseret i WFEO til dansk inspireret klimaplan til at nedbringe CO2-udslippet, oplyser Ingeniørforeningen. Dermed står 15 millioner ingeniører fra 90 lande bag et udspil, som IDA og søsterorganisationer fra 11 lande vedtog i september på konference i København. Ingeniørforeningens formand, Lars Bytoft, mener, det har givet Danmark gode kort på hånden til at nå en klimaaftale. ”Det forudsætter naturligvis bindende mål, og at verdens lande allerede inden 2012 udvikler konkrete planer for, hvordan de vil reducere udledningen af drivhusgasser frem til 2050. Ingeniørerne er enige, nu mangler kun statslederne.”
TV 2 Nyhederne Online /-, 02.12.09 + Lorry.dk /-, 02.12.09 + Skive Folkeblad /-, 02.12.09 (side 10) + Bornholms Tidende /-, 02.12.09 (Side 4)
Forbundsformænd diskuterer klimajob
Klimatopmødet byder også på fagligt topmøde, når forbundsformænd diskuterer på fyraftensmøde 16. december i DGI-byen. Forbundsformændene Johnny Skovengaard, TIB og Poul Erik Skov Christensen, 3F, møder PROSA’s Niels Berelsen og Dansk Metals Arne Jensen. ”Videnskaben taler sit klare sprog, den menneskeskabte forandring er en realitet. Ingeniørforeningen har regnet sig frem til, at 90 procent af udledningen skal skæres væk inden 2050”, siger Hans Henrik Samuelsen.
Arbejderen / Hans Brinkmann, 03.12.09 (Side 12)
Erhvervslivet inspirerer gymnasieelever
30 elever fra htx i Holbæk besøgte Thermo Fischer Scientific i Roskilde for at få inspiration til at udvikle ideer. Det var en af inspirationsdagene for Science Cup Denmark, hvor i alt 1.250 gymansieelever fra hele landet konkurrerer i innovation. Bag Science Cup står Ingeniørforeningen, DI og Undervisningsministeriet. Erhvervsavisen Roskilde /-, 02.12.09 (side 4)
Nyt erhvervssamarbejde
Næstved-Egnens Udviklingsselskab har sammen med to andre erhvervsfremmeorganisationer i Sydsjælland, Faxe Erhvervsråd og Vordingborg Udviklingsselskab, indgået en samarbejdsaftale med Ingeniørforeningens Sjællands-afdeling. Samarbejdsaftalen omhandler generelle erhvervstiltag, herunder erhvervsuddannelse, fælles arrangementer og konferencer, påvirkning af relevante offentlige råd og fora m.v. Som et første fælles arrangement planlægges en konference i første halvdel af 2010, hvor der vil blive sat fokus på den faste forbindelse over Femern Bælts betydning for den fremtidige erhvervs- og beskæftigelsesudvikling i Sydsjælland.
Sjællandske Næstved /-, 03.12.09 (side 7)
ARBEJDSMARKED:
Birthe Rønn Hornbech skal jagte green card-svindlere
Integrationsministeren skal begrænse de svindlere i Asien, der truer den danske green card-model. Men hun afviser at begrænse selve ordningen. Antallet er eksploderet fra 1.000 i 2008 til over 4.000 ansøgninger i år.
Politiken / Martin Kaae, 03.12.09 (Side 5)
Debat: Finanslovsaften er kun et lille skridt i den rigtige retning
De økonomiske vismænd Peter Birch Sørensen, Michael Rosholm, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen og Eirik Schrøder Amundsen skriver, at finanslovsaftalen for 20 kun puster lidt liv i dansk økonomi. Frygten for store underskud bør ikke stå i vejen for en noget større saltvandsindsprøjtning. Krisen bør heller ikke stå i vejen for nye strukturreformer. Tværtimod. Vismændene anbefaler bl.a. forslagene fra Arbejdsmarkedskommissionen – fx ændringer af efterlønnen. Information /-, 03.12.09 (Side 20)
ERHVERV:
Konkurser avler ildsjæle
Mens antallet af konkurser når nye højder, er der stadig over 1.000 mennesker, der i november valgte at etablere sig med nyt selskab. Det er godt nok færre end de foregående måneder. De nystartede virksomheder vil sikkert klare sig godt, forudser ekspert.
Jyllands-Posten / Lone Andersen, 03.12.09 (Erhverv side 2)
TEKNOLOGI OG INNOVATION:
Motorveje giver ekstra anlægsjob i 2011
Det nye 5 milliarder kroner dyre motorvejsforlig giver ikke flere spader i jorden til næste år. Men alle projekter skal være færdige til 2016. Transportminister Lars Barfoed peger på, at der med finansloven blev afsat 2,7 milliarder kroner til ekstra vedligeholdelse af veje – over 4 år. Eksperter tror ikke, at de flere milliarder kroner vil fjerne bilkøerne.
Børsen / Ulrik Horn, 03.12.09 (Side 22) + Jyllands-Posten / Dorte Ipsen Boddum 03.12.09 (Side 6) + Berlingske Tidende / Hans Larsen 03.12.09 Side 4-5) + Politiken / Mette Østergaard, 03.12.09 (side 7)
UDDANNELSE OG FORSKNING:
Løkkes top ti-drømme koster en milliard
Statsminister Lars Løkke Rasmussen vil have mindst ét dansk universitet i den europæiske top til 2020. Det kan han godt få, men det kommer til at koste 200 millioner kroner ekstra om året. I hvert fald hvis det skal være Københavns Universitet, siger rektor Ralf Hemmingsen.
Berlingske Tidende / Jens Ejsing. 03.12.09 (Side 6)
Debat: Privat universitet med brugerbetaling
Lektor Hans Hauge, Århus Universitet, skriver, at Lars Løkke Rasmussen godt kan få et dansk universitet inden for den europæiske top 10. Men målet kan kun nås med et privat eliteuniversitet med brugerbetaling. Hvis vi lapper videre på det nuværende system, får vi udvidet masseuniversitet og mere oppositionsvidenskab.
Berlingske Tidende / -, 03.12.09 (2. sek. side 9)
Sander lokker studerende
Videnskabsminister Helge Sander vil betale udenlandske studerende for at blive i Danmark efter endt uddannelse. DI og Dansk Erhverv bifalder forslaget. Ministeren foreslår, at staten betaler afgifterne til uddannelserne, mens kommende arbejdsgivere betaler de studerende løn. De studerende skal så forpligte sig til at arbejde for virksomheden i 2 år. Samtidig kritiserer DJØF og Dansk Erhvervs forslag om begrænsninger af green card-ordningen.
Jyllands-Posten / Beile Grünbaum, 03.12.09 (Erhverv side 9)
MILJØ, ENERGI OG KLIMA:
Klimaekspert går til angreb på skeptikere
Lord Stern angriber skeptikernes forsøg på at underminere ”det overvældende bevis” for de menneskeskabte klimaforandringer ved at have offentliggjort hackede emails i den såkaldte ”Climate-gate”. Indien er klar med klimamål i kampen mod global opvarmning.
Berlingske Tidende / Michael Bjerre, 03.12.09 (Side 24)
Politisk kamp om isen i Arktis
Isen i Arktis bruges som bevis på, at den globale opvarmning er meget voldsom. Men der manipuleres med sandheden og tales usandt. Udbredelsen af isen var mindst i 2007 og er siden vokset. Det har fået nogle forskere til at tale om isens tykkelse i stedet for udbredelse, mens andre mener, forskellene skyldes naturlige udsving.
Jyllands-Posten / Lars From, 03.12.09 (Side 4-5)
Engel hungrer efter ordrer i USA
Verdens største vindmøllefabrikant, danske Vestas, har investeret milliarder i USA, men markedet ligger dødt. Topchef Ditlev Engel erkender det store sats, men der er intet alternativ, hvis man vil have fat i det afgørende amerikanske marked.
Børsen / Jakob Skouboe, 03.12.09 (Side 4)
Fuld fart frem mod grønnere indtjening
Jo større fokus der er på klimaet, og jo klarere regler der kommer på området, desto mere tjener A. P. Møller-Mærsk, siger adm. direktør Nils Smedegaard Andersen. Han er overbevist om, at virksomheden ville gå bedre, hvis kunderne ikke bare så på pris og ydelse men også på ansvarlighed omkring forureningen.
Politiken / Martin Aagaard, 03.12.09 (Side 17)
Topvirksomheder skuffede over lave klimaambitioner
En række af de største danske virksomheder kræver nu i en fælles erklæring mere politisk handling op til klimatopmødet. Skuffende, at man har opgivet ambitionen om en bindende aftale, siger Niels Due Jensen fra Grundfos. I alt er 24 store virksomheder samlet i Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling.
Information / Christian Lehmann, 03.12.09 (Side 4)
Global aftale skal gøre investeringer attraktive
Offentlig klimabistand skal bane vejen for lavine af private investeringer i omstilling til CO2-venlig økonomi. Kombination af global klimaaftale og nationale lovgivninger er 2 nødvendige ingredienser i en cocktail, der skal skaffe privat investorkapital til at gøre verdensøkonomien CO2-venlig, lyder budskabet af ATP.
Børsen / Mette Dyrskjøt, 03.12.09 (Side 24)
Kunder betaler gerne for klimavenlige varer
Et stort flertal af danskerne er villige til at betale mere for en vare, hvis den er energirigtig. Et fingerpeg til handelsvirksomhederne, siger DI.
Berlingske Tidende / Ole Damkjær, 03.12.09 (Side 5)
En hård ingeniør
Kinas præsident Hu Jintao er uddannet vandingeniør. og allerede i 1960’erne talte han om vandkonversering. En af verdens mægtigste mænd er stadig en gåde. Han portrætteres op til klimatopmødet i København.
Berlingske Tidende / Kim Rathcke Jensen, 03.12.09 (Side 22)
Pas på de kontroversielle gæster
Der er særlig grund til at være påpasselig med, hvilke mennesker ens virksomhed bliver sat i forbindelse med under klimatopmødet.
Jyllands-Posten / Berit Ertmann, 03.12.09 (Erhverv side 10)
LIGESTILLING:
Kvindelige ledere taber lønkamp
Lønforskellen mellem mandlige og kvindelige ledere er steget med 20 pct. på et år. Det viser Ledernes Hovedorganisations nye lønstatistik. Samfundsforsker Anette Borchorst, Aalborg Universitet, kalder det ren diskrimination.
Jyllands-Posten / Anders Mørkbak Bruun, 03.12.09 (Erhverv side 1 og 6)
POLITIK OG ØKONOMI:
Bankvækst skaber risiko for ny krise
De små europæiske lande er truet af, at bankerne på ny er i kolossal vækst, siger finansprofessor. Årsagen er, at de vil få svært ved at absorbere nye tab, hvis de pludselig opstår.
Børsen / Peter Rosendahl, 03.12.09 (Side 26-27)
Dyr olie klipper toppen af statens underskud
Stigningen i de globale oliepriser mindsker statens under skud med 3,5 milliarder kroner i 2010. Regeringens økonomer forventer et statsunderskud på 90 milliarder kroner i 2010. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet beregningerne på olieindtægterne.
Børsen / Jacob Klok, 03.12.09 (Side 22-23)
FØDEVARER OG SUNDHED:
Skarp kritik af madordning
Ideen med en frokostordning i daginstitutioner er god, men den stjæler penge og tid fra børnene, lyder en flig af kritikken fra forældre og pædagoger. Professor i fødevaresociologi Lotte Holm, Københavns Universitet, taler om sørgelig discountløsning.
Børsen / Gro Høyer Thielst, 03.12.09 (Side 32-33)