ARBEJDSMARKED:
Akademikere holder lønfest
Privatansatte magistre har fået 6,1 pct. mere i lønposen i 2009. Jurister og økonomer har fået 5,9 pct. ekstra. De ellers så godt vante ingeniører halter efter med lønstigninger på 3,6 pct. Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen er overrasket over lønhoppet.
Jyllands-Posten / Henrik Skov, 09.12.09 (Erhverv side 4)
LO: Lønvækst på op til 3 pct
En vending i produktiviteten er en vigtig årsag til, at der er plads til lønvækst i de kommende år, viser LO-analyse forud for overenskomstforhandlingerne, der starter om godt en måned. Overvismand advarer mod generelt lønfald.
Børsen / Thomas Bernt Henriksen, 09.12.09 (Side 22)
Få satser på mangfoldighed
Virksomheder taber arbejdskraft på gulvet ved ikke at ansætte og fastholde medarbejdere med handikap, høj alder, anden religion eller andet, der afviger fra ”det normale”. Kun hver tredje virksomhed fokuserer på mangfoldighed.
Berlingske Tidende / Charlotte Pries Jensen, 09.12.09 (Business side 10-11)
ERHVERV:
DF og S parat til bonusloft i alle brancher
Enorme bonusser i børsnoterede selskaber skal være en saga blot, hvis det står til Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne. De er parate til at gå uden om regeringen for at få gennemført forslaget.
Børsen / Heidi Birgitte Nielsen, 09.12.09 (side 20-21)
TEKNOLOGI OG INNOVATION:
Trecifret mio-tab på vej i Banedanmark
Transportministeren skønner et underskud på 125 millioner kroner i år, fremgår det af et aktstykke til Folketingets Finansudvalg. Forklaringen er angiveligt den manglende privatisering af entreprenørforretningen. Og dette tilskrives vrangvillige tjenestemandsansatte, der har kæmpet mod at komme over på private overenskomster.
Børsen / Jørgen Bendsen, 09.12.09 (Side 21)
UDDANNELSE OG FORSKNING:
Kloge børn skal have særlig støtte
Undervisningsminister Bertel Haarder og professor Niels Egelund vil give de dygtigste elever samme retskrav på særlig hjælp, som bogligt svage har. Skoleledere og forældre er åbne over for forslaget.
Berlingske Tidende / Bodil Jessen, 09.12.09 (Side 1 og 12)
Debat: En campus for de unge giver bedre studerende og gør studielivet sjovere
Undervisningsminister Bertel Haarder skriver, at det er en fryd at se nye centre for ungdomsuddannelser – campusser – skyde op rundt i landet. Samtidig opfordrer han skolerne til flere fusioner – eller samarbejde som om en fusion var en realitet.
Politiken / - , 09.12.09 (2. sek. side 9)
MILJØ, ENERGI OG KLIMA:
Klimaaftale sikrer verden et solidt opsving
Bæredygtigheden af det økonomiske opsving vil blive påvirket af, hvorvidt verdens lande når frem til en god aftale på COP15, vurderer tidligere præsident for World Economic Forum, Jose Maria Figueres Olsen.
Børsen / Jacob Klok, 09.12.09 (Side 16-17)
Gratis for EU at skærpe klimamål til 30 procent
Økonomisk krise og kvoteoverskud gør det markant billigere at nå EU’s klimamål end antaget, da man vedtog det for et år siden, viser nye beregninger. Det gør det indlysende, at EU nu går fra 20 til 30 pct. CO2-reduktion i 2020, siger NGO’er. EU-top mødes om sagen i morgen.
Information / Jørgen Steen Nielsen, 09.12.09 (side 11)
Ulande raser over dansk klimaudkast
Men Klimaministeriet i aftes afviste eksistensen af et officielt dansk udspil til ny klimaaftale, beskylder ulandenes talsmand statsminister Lars Løkke Rasmussen for at svigte verdens tillid.
Berlingske Tidende / Mads Kolby, 09.12.09 (side 4-5) + Jyllands-Posten / Lars From. 09.12.09 (side 9)+ Politiken / Ellen Ø. Andersen, 09.12.09 (Side 8)
Ny rapport: Isolering kan redde klimaet
Mindre varmespild er bedst og billigst til at reducere CO2. Analyse fra IEA konkluderer, at energieffektivisering i bl.a. boliger og transport kan stå for 60 pct. af den CO2-reduktion, der ifølge videnskaben er nødvendig.
Politiken / Michel Rothenborg, 09.12.09 (Side 1 og 8)
Afgifter spolerer dansk klimaeventyr
Høje afgifter på biogas til busser og biler spænder ben for et dansk erhvervseventyr, der reducerer CO2 i både landbrug og transportsektoren. Europas største energiselskab Eon dropper Danmark og investerer milliarder i biogas i Tyskland og Sverige.
Børsen / Jakob Martini, 09.12.09 (Side 14-15)
Vestas: Det bliver først rigtigt sjovt i 2011
Ordretørken fortsætter hos Vestas. Men vi skal nok nå målene, forsikrer IR-chef. Vestas fik i tredje kvartal flere ordrer hjem end forventet.
Berlingske Tidende / Simon Bendtsen, 09.12.09 (Business side 6)
Topchefer drages af klimatopmødet
Officielt er danske topchefer ikke inviteret til FN’s klimsatopmøde. Alligevel lokker topmødet – og det store opbud af medier. Flere af cheferne party-crasher, for at komme til at tale med journalister.
Jyllands-Posten / Michael Stenvei, 09.12.09 (Erhverv side 7)
Debat: Det eneste alternativ er udeladt
REO’s formand, Bertel Lohmann Andersen, kritiserer statsministeren for ikke at have a-kraft med blandt mulighederne for alternativ energi.
Jyllands-Posten / - , 09.12.09 (Side 25)
Debat: Thor P. spiller hasard med velstanden
Sundheds- og forebyggelsesminister Jakob Axel Nielsen går i rette med Folketingets formand i klimadebatten, selv om han selv skriver, at han ikke har nogen dyb indsigt i klimaproblematikken. Han konkluderer, at det er nødvendigt at tegne en forsikring, for prisen er intet at regne mod, hvad velstandstabet bliver, hvis uheldet for alvor er ude.
Berlingske Tidende / -, 09.12.09 (2. sek side 8)
ØVRIGE NYHEDER:
Offentlige vurderinger sænkes markant
Hver anden danske bolig sælges nu under den offentlige vurdering, viser tal fra EDC. Det koster boligkøberne, der skal betale tinglysningsafgift. Til marts kommer de ny og markant lavere vurderinger – som i hovedstadsområdet bliver halveret.
Børsen / Dorthe Bach, 09.12.09 (Side 28)