AKTUEL OMTALE AF IDA
Syv ud af ti studerende har arbejde
Hele 71 procent af ingeniørstuderende har allerede arbejde, når de starter på femte studieår, viser en ny undersøgelse fra Ingeniørforeningen. Tallene viser, at der er brug for mere SU, og ikke mindre som Skattekommissionens forslag lægger op til, mener formand for Ingeniørforeningens Uddannelses- og Forskningsudvalg, Esben Søltoft. Han mener derudover ikke, at de studerende kan arbejde mere end de allerede gør.
Information/Kristian Villesen, 09.02.09. (side 12) + Information.dk/Kristian Villesen, 09.02.09.
Ingeniører vil forvandle nedtur til optur
Ingeniørforeningen fremlægger i dag en vækstpakke til en værdi af 26 milliarder kroner. I løbet af de næste år frem til 2011 foreslår ingeniørerne en række forbedringer af den kollektive trafik, velfærd samt både private og offentlige bygninger. Samtidig medfører pakken ifølge udregninger fra AE-Rådet 35.000 flere i arbejde. ”I stedet for at bruge en masse penge på at sætte hjulene i gang igen, har vi forsøgt at tænke langsigtet for at gøre investeringen til en blivende optur”, siger formand for Ingeniørforeningen, Lars Bytoft.
Jyllands-Posten/Hanne Fall Nielsen, 09.02.09. (side 2) + Jp.dk/Hanne Fall Nielsen, 09.02.09.
Ingeniører klar med vækstplan
Vækstpakke til 26 milliarder kroner skal give bedre kollektiv trafik, udvikle nye virksomheder og få 35.000 flere i arbejde. En vækstpakke til en værdi af 26 milliarder kroner vil kunne forvandle nedtur til optur. Det mener i hvert fald Ingeniørforeningen, som mandag fremlægger en plan til konkrete forbedringer. Ingeniørerne foreslår en række konkrete forbedringer af den kollektive trafik, velfærden og både offentlige og private bygninger. Samtidig skaffer pakken ifølge AE-Rådet, som har brugt Finansministeriets egen regnemodel, 35.000 flere i arbejde. ”I stedet for bare at bruge en masse penge på at sætte hjulene i gang igen har vi forsøgt at tænke langsigtet for at gøre investeringen til en blivende optur”, siger Lars Bytoft, formand for IDA. Derved adskiller vækstpakken sig fra de kendte forslag om at fremrykke offentlige investeringer, siger Lars Bytoft.
Epn.dk/ritzau, 09.02.09. + Viborg-Folkeblad.dk/Ritzau, 09.02.09. + FyensStiftstidende.dk/Ritzau, 09.02.09. + Stiften.dk/Ritzau, 09.02.09. + NordvestNyt.dk/Ritzau, 09.02.09. + Dagbladet-Holstebro-Struer.dk/Ritzau. 09.02.09. + Lokalavisen.dk/Ritzau, 09.02.09. + Lemvig-Folkeblad.dk/Ritzau, 09.02.09. + Folketidende.dk/Rirzau, 09.02.09. + Urban.dk/Ritzau, 09.02.09. + Business.dk/Ritzau, 09.02.09. + Villabyerne.dk/Ritzau, 09.02.09. + Amtsavisen.dk/Ritzau, 09.02.09. + Metroxpress.dk/Ritzau, 09.02.09. + Sondagsavisen.dk/Ritzau, 09.02.09. + BT.dk/Ritzau, 09.02.09. + VejleAmtsFolkeblad.dk/Ritzau, 09.02.09. + Nordjyske.dk/Ritzau. 09.02.09. + Sermitsiaq.gl/Ritzau, 09.02.09. + TV2Fyn.dk/Ritzau, 09.02.09. + Sj-nyheder.dk/Ritzau, 09.02.09. + DagbladetRingSkjern.dk/Ritzau, 09.02.09. + BornholmsTidende.dk/Ritzau, 09.02.09. + Jv.dk/Ritzau, 09.02.09. + EkstraBladet.dk/Ritzau, 09.02.09. + FynsAmtsAvis.dk/Ritzau, 09.02.09.
Danskerne vil beholde skattefri fryns
Skattekommissionen foreslår at gøre frynsegoder på arbejdspladsen skattepligtige, men det falder ikke i god jord, viser en meningsmåling. Formand for Ingeniørforeningen, Lars Bytoft, frygter, at forslaget kan give direkte bagslag og fjerne incitamentet til at arbejde flere timer, som lavere skat på arbejde ellers skulle gøre større.
Børsen/Jette Aagaard, 09.02.09. (side 25)
Debat: Handling frem for tale i klimapolitik
Danmark har i de kommende år en unik mulighed for at sætte den internationale klimadagsorden. Men desværre er vi ved at blive sejlet agterud af nationer, der for alvor investerer i energiudvikling. Det skriver Formand for Ingeniørforeningen, Lars Bytoft sammen med formanden for Dansk Metal, Branchedirektøren i DI Energibranchen og vicedirektør i Dansk Energi. Regeringen bør sætte handling bag ordene og øge den offentlige investering i energi- og klimaforskning og dermed gøre Danmark til et grønt forgangsland, mener de.
Børsen/-, 09.02.09. (side 2)
ARBEJDSMARKED
Flere unge med høj indkomst
En årsindkomst på mere end 500.000 kroner bliver mere og mere almindeligt. Især vokser andelen markant hos de unge, men finanskrisen og økonomisk afmatning risikerer at sætte en stopper for festen.
Berlingske Tidende7Claus Iversen, 09.02.09. (side 8)
UDDANNELSE OG FORSKNING
Fyringer kan føre til flere ingeniører
Bølgen af fyringer, som finanskrisen har ført med sig, kan betyde godt nyt for en række kriseramte uddannelser. I hvert fald har Aalborg Universitets studievejledning fået langt flere henvendelser end de plejer. Især ingeniørstudiet mangler studerende overalt, og Aalborg Universitet har da også gjort en aktiv indsats for at få fat i eventuelle nye studerende ved at henvende sig til store virksomheder, der har stået foran massefyringer.
Information/Lise Richter, 09.02.09. (side 13)
MILJØ, ENERGI OG KLIMA
Danmark risikerer storindkøb af omdiskuteret CO2-kvoter
Danmark har ikke formået at reducere udslippet af drivhusgasser i det omfang, som staten havde planlagt, og må derfor i stedet benytte sig af muligheden om at købe sig til reduktioner ved at støtte projekter i udlandet, som nedbringer udslippet af drivhusgasser. Det vurderer lederen af Danmarks Tekniske Universitet, Kirsten Halnæs.
Politiken/Jakob Hvide Beim, 09.02.09. (side 5)
Danmarks klimaplan dumper i ny energirapport
Der er store huller i den danske klimaplan. Det konkluderer en ny rapport, som Danmarks grønne tænketank, Concito, har bestilt. Formand for tænketanken, Martin Lidegaard mener, at konklusionen i rapporten er værre end han havde drømt om. Konstateringen i rapporten står i stærk kontrast til Klima- og Energiminister, Connie Hedegaards udmelding, i forbindelse med udsendelse af handlingsplanen for Danmarks Klimaplan i 2006.
Politiken/Jakob Hvide Beim, 09.02.09. (Forside + side 5)
Akut pengemangel truer Foghs grønne vision
Statsministerens vision om at gøre Danmark til grøn vindernation er truet på grund af akut pengemangel til de iværksættere, som skal tegne fremtidens milliardindustrier inden for klima- og energiteknologi. Topchefer, analytikere og investorer råber på politisk handling her og nu, hvis ikke Danmark skal miste en gunstig position som frontløber inden for klimaløsninger.
Børsen/Jakob Martini, 09.02.09. (Klima side 20)
SKAT OG PENSION
Skattekommissionen afviser kritik af SU-forslag
Universiteterne frygter konsekvenserne af et SU-forslag, men et medlem af Skattekommissionen kalder frygten ubegrundet: De studerende lader sig slet ikke afskrække af gæld, og protesterne er rene automatholdninger, lyder det.
Informastion/Mancher Neel Gjertsen, 09.02.09. (side 5)
Danskerne ønsker ikke uretfærdig skattereform
Skattekommissionens forslag vil betyde, at afstanden mellem rig og fattig vokse, viser kommissionens tal og beregninger fra både AE-Rådet og LO. Men et stort flertal af danskeren vil ikke acceptere en skattereform, der øger uligheden, viser ny måling.
Information/-, 09.02.09. (side 7)
FØDEVARER OG SUNDHED
Ingen klimahjælp til forbrugerne
Klimabevidste forbrugere skal ikke regne med at få hjælp fra fødevareindustrien, til at kunne vælge de mest miljørigtige produkter. Tre ud af fire forbrugere efterlyser klimaafmærkning af fødevarer, men det er alt for dyrt og ressourcekrævende, mener fødevareindustrien. Fødevarer tegner sig for en tredjedel af den CO2-mængde, en dansker i gennemsnit udleder hvert år.
Berlingske Tidende/-, 09.02.09. (Forside + side 6-7)