Udskriv siden

2. marts 2009

AKTUEL OMTALE AF IDA

Skattereform lille skridt i rigtig retning
Formand for Ingeniørforeningen, Lars Bytoft, var i aftes på live i TV2 News om skattereformen. Han kaldte den et skridt i den rigtige retning, der vil få flere ingeniører til at arbejde mere, selvom han han havde håbet på en lavere marginalskat - især for at kunne tiltrække højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft.
 Han er dog godt tilfreds med indførelsen af flere adfærdspåvirkende grønne afgifter.
TV2 News/-, 01.03.09. kl. 22.15

Fond skal skaffe 50.000 job
Det er ikke nok med offentlige investeringer på 1 milliard kroner til forskning i energi og klima. Det mener en stribe lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer med direkte tilknytning til installationsområdet. Dansk Metal, Ingeniørforeningen, Dansk Industri og Dansk Energi går nu alle sammen med en anbefaling om, at forskning skal øges fra 1 milliard kroner årligt i 2010 til 4 milliarder kroner årligt i 2020. ” Med denne satsning vil vi skabe mere vækst, flere arbejdspladser og samtidig forbedre klimaet på et tidspunkt, hvor der virkelig er brug for en ekstra saltvandsindsprøjtning2, siger formand for Dansk Metal, Thorkild E. Jensen, der ikke er i tvivl om, at de mange penge vil være til gavn for Dansk Metals medlemmer.
Mester Tidende/Nils Sjøberg, 02.03.09. (El & VVS side 3)

Betonpris til Zoo og E. Pihl & Søn A.S.
Zoos nye elefantanlæg udløser Betonprisen til Zoos direktør og til direktøren for entreprenør E. Pihl & Søn. Elefanthuset forener bygherrens og entreprenørens stræben. Resultatet er beton anvendt på den ypperste måde. De to direktører modtager Betonprisen på Bæredygtig Beton konferencen den 5. marts i DR Koncerthuset. Betonprisen uddeles den 5. marts 2009 af Dansk Betonforening, som er et fagteknisk selskab under Ingeniørforeningen i Danmark. Dansk Betonforening med 1.400 medlemmer har som formål at øge og sprede kendskabet til betons egenskaber, fremstilling og anvendelse.
Mester Tidende/-.02.03.09. ( Entreprenør & Murer side 2)

Debat: Tid til nye væksteventyr
I øjeblikket afløser det ene vækstpakkeudspil det andet. Afsenderne er både organisationer, politiske partier med flere. Og forleden kom regeringen så med en kreditpakke. Det er isoleret set et godt initiativ, men langt fra nok. I mine øjne har vi brug for offensive investeringer, som kan styrke dansk erhvervsliv, ja, faktisk tjene flere formål. Eksempelvis vil investeringer i energirenovering af boliger og bedre infrastruktur styrke beskæftigelsen, men samtidig er der jo tale om investeringer, som det under alle omstændigheder er fornuftigt at gennemføre, skriver Per Diget, der er Formand for Erhvervsudvalget i Ingeniørforeningen.
Erhvervsbladet/-,02.03.09,. (side 2)

Oppositionen kræver gruppeeksamen tilbage
Det skal igen være muligt af gå til gruppe-eksamener. Det er den klare melding fra hele oppositionen, som ønsker gruppeeksamen tilbage i uddannelsessystemet. Argumentet er, at gruppeeksamen, hvor de studerende samlet står til ansvar for produktet, men stadig får en individuel karakter, bedst svarer til situationen ude på arbejdsmarkedet. En ny undersøgelse fra Ingeniørforeningen bakker oppositionen op. En rundspørge blandt 1.465 ingeniørstuderende viser, at kun 23 procent af de studerende mener, at alle eksamener bør være individuelle. Og knap tre ud af fire mener, at gruppeeksamen afspejler den måde, man arbejder på i erhvervslivet. Det får nu også Ingeniørforeningen til at kræve gruppeeksamen tilbage på de videregående uddannelser. ”Det er tåbeligt, at eksamensformerne i dag ikke afspejler den arbejdsmetode, man har på arbejdsmarkedet”, siger Esben Søltoft, der er formand for Ingeniørforeningens uddannelsesudvalg. ”Med gruppeeksamen er der ingen tvivl om, at de studerende ville være langt bedre rustet til mødet med det virkelige liv, hvor man arbejder sammen”, mener han.
Berlingske Tidende/Louise Lyck Dreehsen, 28.02.09. (side 16)

Mere arbejde i ingeniører
Byggeprojekter og nye broer, som kræver arbejdskraft fra ingeniører, er blandt de opgaver, som kan klares hurtigere, hvis regeringen får sænket skatten på den sidst tjente krone.
Omkring hver tredje ingeniør er mere eller mindre indstillet på at arbejde ekstra, hvis marginalskatten sættes ned, viser Ingeniørforeningens rundspørge til 1.000 medlemmer.
”Pænt mange af vores medlemmer er indstillet på at tage en ekstra tørn”, siger Morten Thiessen, formand for Ingeniørforeningens Arbejdsmarkedsudvalg. Han er ikke skuffet over, at hver fjerde ingeniør takker kategorisk nej til at arbejde mere, og at 40 procent er mest tilbøjelig til at holde den nuværende arbejdstid.
Jyllands-Posten/Hanne Fall Nielsen, 28.02.09. (side 7) + Jp.dk/Hanne Fall Nielsen, 28.02.09.

Sluk dog kulkraftværkerne - ikke vindmøllerne
Danske vindmøller producerer så meget el, at man snart vil tvinge dem til at stå stille. Hvis det skal lykkes Danmark at blive uafhængig af fossile brændstoffer, er det ikke vindmøller, men kulkraftværker, der skal straffes, siger professor i energiplanlægning Henrik Lund. "Hvis du som regering eller folketing skal lave en lov om, at vi ikke skal have kulfyrede kraftværker mere, så er man jo nødt til at have en plan for, hvordan vi så skal få el. Og så længe vi ikke har den plan, er det svært at lave en lov. Både Ingeniørforeningen og Teknologirådet har lavet en plan, men regeringen har ingen," mener Henrik Lund.
Information/Camilla Stampe, 28.02.09, (side 2 / 3) + Information.dk/Camilla Stampe-, 27.02.09.

ARBEJDSMARKED

Ingen massearbejdsløshed
Den aldrende befolkning gør, at krisens omfang ikke vil få arbejdsløsheden til at stige lige så voldsomt, som set ved tidligere økonomiske nedture.7.000 tusinde trækker sig i øjeblikket fra arbejdsmarkedet, fordi de er klar til pension, og det gør at vi slippe nådigt, mener cheføkonom i Nordea, Helge J. Pedersen.
Information/Ritzau, 02.03.09. (side 10)

Analyse: Jobcenter-indsats foregår i blinde
Flaskehalsbevillingen, der kan opkvalificere ledige er et godt redskab. Med bevillingen kræver bedre rammer og styring, fastslår formanden for FTF i Nordjylland, Ivan B. Leth, og beskæftigelseskonsulent i FOA’s A-kasse, Vibeke Kold.
Politiken/-, 02.03.09. (Debat side 8)

ERHVERV

Erhvervslivet raser over reform
Cheferne i det danske erhvervsliv er ikke tilfredse med regeringens skattereform, der blev forhandlet på plads i weekenden. De er utilfredse med, at topskatten ikke er blevet sænket og kalder reformen for uambitiøs. Topchef i Danske Industri er til gengæld godt tilfreds med aftalen, men erkender dog, at de forøgede omkostninger i form af de grønne afgifter vil ramme nogle virksomheder hårdt. Økonomi- og erhvervsminister, Lene Espersen (K), forstår ikke erhvervslivets kritik.
Berlingske Tidende/Chris Kjær Jessen, 02.03.09. (Forside)

UDDANNELSE OG FORSKNING

Børn fra ikke-akademiske hjem tabes i
uddannelsessystemet
Fire ud af ti børn med ikke-uddannede forældre får aldrig en uddannelse. Det sker kun for én ud af 10, hvis forældrene er akademikere. Regeringen skal skabe flere 'mønsterbryderne', hvis målsætningen om, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse skal lykkes, konkluderer ny rapport.
Information/Kristian Villesen, 02.03.09. (side 12)

MILJØ, ENERGI OG KLIMA

Kommentar: Energi til verdens fremtid
Europa har taget det første skridt mod en grønnere energiforsyning. Nordsøen, som i dag forsyner os med olie og gas, vil i fremtiden blive kilde til vedvarende energi til hele Vesteuropa. Nu skal resten af verden med, skriver administrerende direktør for energi.net, Peder Ø. Andreasen.
Berlingske Tidende/-, 02.03.09. (side 11)

Grønne virksomheder får millionsmæk
Lad være at tænke grønt og betale ekstra for strøm fra vindmøller. Støt hellere statslige kulfyrede kraftværker. Det er indirekte beskeden fra regeringen til virksomheder som Novo Nordisk, Novozymes og DSB, der ellers som de eneste har brugt betydelige ressourcer i bestræbelserne på at blive CO2-neutrale ved helt eller delvist at bruge el, der kommer fra vindmøller. For med regeringens forslag til en skattereform pålægges virksomhederne energiafgift til nytår, uanset om det er grøn strøm eller ej, der får elmålerne til at snurre rundt.
Børsen/Jørgen Bendsen, 02.03.09. (side 26)

SKAT OG PENSION

Økonomer: Skatteaftale gavner næppe økonomien
Ny skatteaftale giver rigtig mange danskere flere penge mellem hænderne, men skatte-trykket bliver endnu skævere end før, siger eksperter. De kalder aftalen uambitiøs, visionsløs og til ringe gavn for samfundsøkonomien.
Information/Charlotte Aagaard, 02.03.09. (side 4)

De riges skattelettelse skrumpede
Dansk Folkeparti fik deres vilje igennem i forhandlingerne om skattereformen. Deres mærkesager om, at give reformen en mere social profil ved blandt andet at udskrive en grøn check til alle over 18 og give landets pensionister et ekstra tillæg, blev taget med. Derudover gør den endelige reform nu mellemgruppen til vindere mens folk, med de højeste indkomster får knap så stor en gevinst.
Politiken/Martin Kaae, 02.03.09. (Forside)

Få vinder stort – ingen taber
De konservative fik nedsat marginalskatten markant, Dansk Folkeparti gjorde sit bedste for at sikre reformen en social profil, så det der ikke er nogen, der kan kalde reformens egentlige tabere.
Berlingske Tidende/Philip Egea Flores, 02.03.09. (side 4) + Jyllands-Posten/Anne Mette Svane, 02.03.09. (side 6-7)

FØDEVARER OG SUNDHED

Succes for dansk satsning på økologi
Danmarks er i verdensklasse, når det gælder økologisk produktion og forbrug. Årsagen er tæt fokus på at sørge for afsætningen af økologien til forbrugerne. Ifølge ny dansk forskning er der klar sammenhæng mellem de enkelte landes økologipolitik og forbruget af økologiske produkter. Forskere fra Aarhus Universitet har sammenlignet Danmark med Sverige, Storbritannien og USA, og her skiller den danske model sig markant ud.
Information/Ritzau, 02.03.09. (side 21)

Mænd skal gå op i andet end arbejde
Ofte rammes mænd langt hårde end kvinder, hvis de mister deres job. Det skyldes blandt andet, at de ligger meget mere af deres identitet i jobbet, end kvinder gør. Men nu vurdere en psykolog, at finanskrisen måske kan gøre godt, da den vil tvinge flere mænd til at tage deres liv op til revurdering.
Politiken/Elisabeth Hamerik Schwarz, 02.0.09. (side 9)

ØVRIG OMTALE AF IDA

Køligt økonomisk overblik
Dansk Projektledelse og IDA Byg sætter nu fokus på budgetoverskridelser og hvordan de kan undgås. Det finder sted ved et fælles seminar i Ingeniørhuset på Kalvebod Brygge den 10. marts. Seminaret tager udgangspunkt i DR’s nye koncertsal, og de store budgetoverskridelser, der var i forbindelse med opføringen af dette.
Licitation/-, 25.02.09. (side 4)
 
» Ørsted er vores baby «
Mandag den 23. februar klokken 11.29.55 havde den lille hårdføre danske Ørsted-satellit opholdt sig i rummet i 10 år, og det blev fejret ved et særligt festarrangement på Tycho Brahe Planetariet i København. Oprindeligt blev satellitten kun spået 14 måneders levetid af forskerne. Ingen drømte dengang om, at satellitten skulle vise sig at være en sej krabat, der kunne overleve strålingen fra mange voldsomme soludbrud og utallige rumstorme. Ørsted-satellitten er blevet kåret af Ingeniørforeningen til en fjerdeplads i konkurrencen om 'Det 20. århundredes største danske tekniske bedrift'.
24 timer Århus/-, 24.02.09. (side 13)

Generalforsamling i IDA
Torsdag den 26. februar holdt lokalafdelingen i Ingeniørforening generalforsamling i Horsens. Den siddende bestyrelse håbede inden mødet på stort fremmøde, ikke mindst fra yngre medlemmer af IDA, som vil kunne give bestyrelsen indspark og måske endda mønstre yngre kræfter til bestyrelsesarbejdet.
Horsens Folkeblad/-, 24.02.09. (sektion 2 side 3)

Der skal vækst i de grønne job
Metal Herning og Erhvervsrådet Herning-Ikast-Brande går nu sammen på en konference om at skabe debat omkring at skaffe flere grønne arbejdspladser. De vil her forsøge at opfordre de lokale politikere til at komme på banen. Hovedorganisationen, Dansk Metal lagde før jul på landsplan op til at skabe en grøn revolution i et udspil sammen med DI, Ingeniørforeningen og Dansk Energi hvor de også opfordrede politikerne til at gøre retorik til handing.
Herning Folkeblad, 20.02.09. (side 7)

Tusinder af lønmodtagere får ingen penge ved ledighed
Tusindvis af almindelige lønmodtagere vil ikke få en krone udbetalt, hvis de rammes af ledighed. Det viser en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Værst ser det ud for de lavtlønnede eller ufaglærte, med men også blandt de højtlønnede, er der knap 60.000, som hverken kan få dagpenge eller kontantpenge udbetalt ved ledighed. Formand for Ingeniørforeningen, Lars Bytoft, mener, at det er medlemmernes eget ansvar, om de vil betale til en arbejdsløshedsforsikring. Han synes, at A-kasserne er blevet gode til at informere folk om problemerne ved at stå udenfor.
Viborg Stifts Folkeblad/Annette Bonde, 18.02.09. (side 30) + Dagbladet Ringkøbing – Skjern/Annette Bonde, 18.02.09. (side 32) + Randers Amtsavis/Annette Bonde, 18.02.09.

Gå til søgning
Du er ikke logget ind
Production2012-03-26_0021_rev5231FE1