AKTUEL OMTALE AF IDA
Uskøn alliance med fast formand
Står det til Erhvervs- og Byggestyrelsen skal DI permanent have formandskabet i råd, der får stor indflydelse på fremtidens Dansk Standard. Erhvervs- og Byggestyrelsen begrundelse af prioriteringen af DI som formand hænger sammen med, at netop Industrirådet i midten af 1920-erne var med til at stifte Dansk Standardiseringsråd, men det var den daværende Dansk Ingeniørforening i Danmark også. Flere organisationer peger på, at det bør være den mest kvalificerede, der indtager formandsposten, og at det ikke nødvendigvis er en person fra DI.
Licitationen/-, 09.03.09. (side 4)
Identitet afgørende for studievalg
De unge vil være Læger uden Grænser, hjælpe dyr, fremstille helbredende medicin og være kreative med hænderne. Når de skal vælger uddannelse, sker det ud fra tanker om, hvordan de vil være og fremstå, og ikke, hvad de bliver. Og det lider ingeniørfaget meget under. Sidste år søgte lidt flere ind, men mange unge har stadig vrangforestillinger forbundet med studiet. Derfor er Ingeniørforeningen gået ind i et samarbejde med Videnskabsministeriet, Undervisningsministeriet og DI om en kampagne, der skal give de unge en opfattelse af, at de godt kan opnå deres individuelle mål i ingeniørfaget. Samtidig skal det kommunikeres, at det er et kreativt fag, hvor man hele tiden skal komme op med nye løsninger, hvor man har mulighed for at komme ud og rejse, og hvor man kommer til at samarbejder med mennesker.
Politiken/Steffen Ejstrup, 08.03.09. (Viden side 6)
Debat: Så mand jer dog op, mænd
Mændene burde også have deres egen internationale kampdag, så de kan kæmpe for deres mærkesager - retten til at være sammen med deres børn og retten til at tage en større del af ansvaret for, at familielivet hænger sammen. Det mener Line Busk, formand for Ingeniørforeningens kvindeudvalg. For hvis ikke mændene tager sig sammen, ender de med at tabe både på deres arbejde og i hjemmet, siger hun og opfordre mændene til at mande sig op.
Politiken/-, 07.03.09. (Debat side 3)
'Mine børnebørn skal ikke sige: Bedstefar forstod, men fik ikke sagt det'
James Hansen, NASA's klimachef, forlod for nogle år siden det videnskabelige elfenbenstårn for at tale ud om den klimatrussel, politikerne lukker øjnene for. Nu er han gået på barrikaderne for at stoppe kulkraftværkerne, og på tirsdag den 10. marts taler han ved et offentligt møde i Ingeniørforeningen, arrangeret af Information, Den Femte Salon og IDA.
Information/Jørgen Steen Nielsen, 07.03.09. (Refleks side 40)
Højtuddannede afviser mere arbejde
Vi vil ikke arbejde mere, selv om vi får lavere skat. Sådan lyder svaret fra et overvældende flertal af de yngre økonomer, jurister og ingeniører i en undersøgelse. Ingeniørforeningens formand, Lars Bytoft, mener, at både alderen og den mere ligelige kønsfordeling på arbejdsmarkedet betyder noget. ”Helt bestemt. Yngre og kvinder er mere interesserede i at bruge tid sammen med deres familie”, siger han. ”Vi ser en forskydning væk fra den klassiske mandsdominerede tankegang, hvor konerne bare går hjemme, så man er fri til at arbejde”. Han er ret sikker på, at undersøgelsen giver et sandt billede, for Ingeniørforeningen har selv tidligere lavet en lignende undersøgelse, og den viste, at 30 procent var parate til at arbejde mere til gengæld for lavere skat.
Berlingske Nyhedsmagasin/ Uffe Gardel, 06.03.09. (side 20)
Der er et stædigt land
På trods af krisen, er der stadig optimisme at spore hos mange virksomheder. Men billedet af virksomhedernes situation lige nu tyder også på, at der er ved at være skruet på alle tænkelige knapper, og spørgsmålet er så, om det i sidste ende er nok? Ekspert frygter i hvert fald en massakre, og der skal helt andre værktøjer end organisatoriske justeringer og medarbejdervillighed til for at undgå den. En større undersøgelse foretaget blandt yngre akademikere i danske virksomheder foretaget af Berlingske Nyhedsmagasins i samarbejde med C3, Djøf og Ingeniørforeningen viser, at der allerede er skåret i budgetterne over en bred kam. Øverst på listen over beskårne poster står rejsebudgetterne, men også bonusordninger og efteruddannelse er blevet inddraget, viser undersøgelsen.
Berlingske Nyhedsmagasin/ Anders Rostgaard, 06.03.09. (side 10)
ARBEJDSMARKED
Indvandrere mindre ramt af ledighed
Ledigheden for indvandrere fra ikke-vestlige lande er vokset mindre end for etniske danskere under den økonomiske krise, viser nye tal. Eksperterne er uenige om det er det en sejr for integrationen, eller er det et spørgsmål om tid, før krisen indhenter de brancher, hvor indvandrerne især er beskæftiget.
Berlingske Tidende/Simon Nyborg, 09.03.09. (Business side 3)
Krisen kan presse folk på efterløn
Finanskrisen kan presse hundredvis at ældre over på efterløn, frygter fagforbundet Dansk Metal, der laver en omfattende undersøgelse af medlemmernes bevæggrund for at gå på efterløn. Dansk Arbejdsgiverforening erkender, at flere fremover vil vælge efterlønnen som alternativ til ledigheden.
Jyllands-Posten, 09.03.09. (Erhverv side 6)
Krisen sender lønkrav ned
Den danske konkurrence er gennem flere år blevet svækket af, at lønningerne steg mere end i udlandet. Men nu må medarbejderne på mange arbejdspladser ved de lokale forhandlinger imødese de laveste lønstigninger i fire år.
Børsen/-, 09.03.09. (side 16)
UDDANNELSE OG FORSKNING
Debat: Dansk forskning skal i verdensklasse
Hvis den danske forskning skal i verdensklasse kræver det dybt engagerede forskere, visionære ledere samt tid og midler til den kreative og arbejdskrævende proces, som forskning er. Men de mange administrative opgaver og manglen på basismidler, kan slå forskningsglæden ihjel for mange. Det mener Christine Lydia Nellemann, Seniorforsker og forskningsleder på DTU.
Børsen/-, 09.03.09. (side 2)
MILJØ, ENERGI OG KLIMA
Elbiler og varmepumper nøgle til CO2-problem
Regeringen ventes at præsentere sin energispareplan inden for få dage, og nu kommer Energinet.dk med sit indspark til debatten. 40 procent af Danmarks samlede mål for CO2-reduktion i de ikke-kvoteomfattede sektorer kan nås i 2020 ved at satse på intelligentstyrede varmepumper og elbiler baseret på vindkraft, lyder konklusionen i Energinet.dks analyse, der offentliggøres i dag. Venstre finder analysen interessant og er klar til at skabe de politiske rammebetingelser.
Børsen/Anne Klejsgård Hansen, 09.03.09. (Klima side 27)
Krisen får firmaer til at droppe klimastrategier
De rådgivende ingeniører, der hjælper virksomhederne med udformningen af klimastrategier, mærker, at finanskrisen lægger en alvorlig dæmper på virksomhedernes interesse for at udvikle disse strategier. DI advarer kraftigt om, at firmaerne dermed mister konkurrencekraft.
Børsen/Anne Klejsgård, 09.03.09. (Klima side 26)
125 nye vindmøller skal op årligt
Hvert år bliver, hvad der svarer til 90 danske vindmøller, slidt så meget, at de skal skrottes.
Det sætter ekstra pres på regeringens klimamål der indebærer, at vedvarende energi allerede om 11 år skal levere 30 procent af al energi og i kampen for at nå dette mål, rammer mange års tilbageholdenhed med at sætte vindmøller op som en tung boomerang på regeringens visioner. Det mener Vindmølleindustrien, der repræsenterer 210 danske virksomheder inden for vindkraft. Organisationen kræver nu, at regeringen udmønter, hvor mange vindmøller der årligt skal sættes op til havs og på land, og at man fremrykker planlægningen mest muligt for samtidig at tilføre en vital dansk industri støtte.
Børsen/Jakob Skouboe, 09.03.09. (side 8)
KARRIERE OG LEDELSE
Tilliden til topledere daler
Finanskrisen har ikke kun ramt virksomhedernes aktiekurser og ordrebøger. Også topchefernes image i befolkningen har lidt under krisen. Flere end hver tredje dansker har fået mindre tillid til danske virksomhedsledere i løbet af krisen.
Jyllands-Posten/Charlotte Beder, 09.03.09. Erhverv forside)
POLITIK OG ØKONOMI
Vælgerne dumper Vestager
Intern uro og dårlige meningsmålinger er årsagerne til, at vælgerne dumper De Radikales leder Margrethe Vestager. Det vurderer kommentatorer og samfundsforskere på baggrund af en ny Greens-måling, hvor vælgerne giver Vestager dumpekarakter. For et år siden scorede den radikale leder en gennemsnitskarakter på 6,8 på den gamle 13-skala, men nu lyder dommen på 5,8.
Børsen/Mette Dyrskjøt, 09.03.09. (side 14)
Pakke stopper ikke stigning
På trods af regeringens forårspakke er der stadig udsigt til, at ledigheden vil blive fordoblet til 120.000 eller mere inden årets udgang, skriver Mandag Morgen. Det skyldes især, at forårspakken kun i meget begrænset omfang stimulerer økonomien 2009.
Information/Ritzau, 09.03.09. (side 10)