Udskriv siden

19. april 2010

AKTUEL OMTALE AF IDA

Nye lovstramninger kan få store konsekvenser for højtuddannede udlændinge
Hvis højtuddannede udlændinge som læger og ingeniører glemmer at få deres opholdstilladelse forlænget i tide, så kan de risikere at blive sendt tilbage til deres hjemland, hvorfra de må starte forfra med en ny ansøgning. Den kan blive konsekvensen af en stramning af udlændingeaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Lægeforeningens formand, Yves Sales, udtaler, at det er en alt for stor konsekvens, og han bliver bakket op af Ingeniørforeningens formand, Lars Bytoft. De frygter begge, at den nye stramning vil skræmme højtuddannede udlændinge væk fra Danmark.
DR P4 Radioavisen/-, kl. 06.00, ca. 3 min. inde i udsendelsen, 19.04.10 + DR.dk/-, 19.04.10

Krisen tærer på trivslen
En ny undersøgelse, som Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) har gennemført blandt organisationens ledermedlemmer viser, at næsten hver fjerde oplever, at stemningen i deres medarbejdergrupper var bedre for et år siden, end den er i dag. Omtrent samme antal oplever, at også deres eget psykiske arbejdsmiljø har lidt et knæk. "Der er ikke så meget gejst og engagement blandt medarbejderne. De er mere stringent fokuserede på deres egne arbejdsopgaver for at holde deres egne stier rene. Så nogle af de opgaver, hvor man interagerer med andre og som er spændende, bliver der skåret ned på," fortæller Lars Bytoft, formand for IDA.
Århus Stiftstidende/Ulla Gunge Hansen, 18.04.10 (side 37) + JyskeVestkysten/Ulla Gunge Hansen, 17.04.10 (5. sektion side 4) + Dagbladet Holstebro-Struer/Ulla Gunge Hansen, 17.04.10 (2. sektion side 1) + Lemvig Folkeblad/Ulla Gunge Hansen, 17.04.10 (2. sektion side 1) + Randers Amtsavis/Ulla Gunge Hansen, 17.04.10 (side 57) + Viborg Stift Folkeblad/Ulla Gunge Hansen, 17.04.10 (2. sektion side 1)

Kvinder sidder i løse job
To ud af tre mandlige forskere sidder sikkert i en fastansættelse på de naturvidenskabelige uddannelser. Samtidig er under halvdelen af de kvindelige forskere velsignet med den tryghed, som en fastansættelse giver, og de hutler sig igennem universitetskarrieren med tidsbegrænsede ansættelser. Det viser en ny undersøgelse fra Ingeniørforeningen, der endnu ikke er offentliggjort. "Som kvinde i forskningsmiljøet på det naturvidenskabelige område gør man åbenbart karriere ved at have en perlerække af løse ansættelser. Men selv om man har det, kan vi se, at kvinderne ikke bliver valgt, når der kommer et lektorat", siger Esben Søltoft, der er formand for Ingeniørforeningens Forskningsudvalg.
Politiken/Anne G. Andersson, 18.04.10 (4. sektion side 1)

Kvinder tør ikke søge fastansættelserne
Anne Ladegaard Skov har statistikken imod sig. Hun er 33 år, har to børn og arbejder i en midlertidig stilling som adjunkt i kemiteknik på DTU. Tallene fra en ny undersøgelse foretaget af Ingeniørforeningen viser, at mens 67 pct. af de mandlige forskere er fastansatte, er tallet 45 pct. for de kvindelige forskere, der typisk hutler sig igennem karrieren med en kæde af tidsbegrænsede ansættelser.
Politiken/Anne G. Andersson, 18.04.10 (4. sektion side 6)

Infarm vinder miljøpris med gylleforsuringsanlæg
Infarm fik forleden EUs miljøpris. Ingeniørforeningen havde udvalgt vinderen, som fik håndtryk af miljøministeren. Det var fantastisk at få overrakt sådan en pris, siger salgs- og marketingschef Mark van den Bosch. Det er et gylleforsuringsanlæg, der fjerner ammoniakdampe fra gylle, der gjorde Infarm værdig til den fine pris. Miljøteknologi til landbrug er noget af det, vi skal leve af i fremtiden. Det kan blive et nyt vindmølleeventyr for Danmark, siger Mark van den Bosch.
TV2 Nord Regionale Nyheder/-, Kl. 19.30, ca. 4 min. inde i udsendelsen 18.04.10

Ingeniører vælger Sverige
Selv om Danmark både kan tilbyde højere løn og lavere skattetryk, bliver Danmark ofte vraget af højtuddannede fra tredjelande som for eksempel Kina og Indien. Hver gang én udenlandsk ingeniør slår sig ned for at arbejde i Danmark, kommer der fire til Sverige. - Vi kan umuligt uddanne det antal, der er brug for, selv, så der er ingen tvivl om, at vi skal blive bedre til at tiltrække udenlandske ingeniører, siger Morten Thiessen, formand for Ingeniørforeningens arbejdsmarkedsudvalg, til Mandag Morgen.
Nordjyske Stiftstidende/Ritzau, 19.04.10 (side 20) + Mandag Morgen/-, 11.04.10

Sådan leder man projekter
I dagene 28. og 29. april samles en række danske og internationale kapaciteter i Odense for at dele ud af deres erfaringer og perspektiver på emnet projektledelse i et globalt perspektiv. Indlægsholderne kommer fra Kina, Colorado, USA, Slovenien, Tyskland og Skandinavien, og er inviteret til Danmark af ProjektForum-Fyn, der er en gruppe under Ingeniørforeningens fynske region og Institut for Industri og Byggeri ved Syddansk Universitet.
Fyens Stiftstidende/-, 17.04.10 (side 28)

ARBEJDSMARKED

Utryghed på jobbet breder sig
Utrygheden breder sig på de danske arbejdspladser. Det er især på de offentlige arbejdspladser, at de ansatte føler utryghed. Men i private virksomheder er der også en stor gruppe af medarbejderne, som føler sig usikre i forhold til sikkerheden på arbejdspladsen. Det viser en undersøgelse blandt 1.327 medarbejdere på indendørs arbejdspladser, som Kompas Kommunikation har gennemført for Schneider Electric.
Jyllandsposten/Jens Erik Rasmussen, 19.04.10 (erhverv side 7)

Virksomheder ansætter igen
Der bliver nu igen skabt job i de private virksomheder. En ny rapport fra jobportalen Jobindex viser, at antallet af private jobannoncer på nettet stiger for første gang, siden krisen begyndte for 18 måneder siden. Virksomhederne vurderer sig, at de vil skabe op mod 22.000 nye job i de kommende seks måneder.
Børsen/Sofie Kaae, 19.04.10 (side 18-19)

ERHVERV

Kommuner halser efter de private
Ud fra en økonomisk betragtning burde kommunerne lade private varetage kommunale opgaver i langt højere grad end hidtil. Det mener erhvervsorganisationen DI, som har foretaget beregninger, der viser, at private stort set konsekvent vinder de opgaver, som kommunerne sender i udbud, og som kommunerne også selv kan byde på. Chefkonsulent i DI Peter Bay Kirkegaard mener, at det bør give anledning til overvejelser om at sende endnu mere i udbud og udnytte et potentiale på 213 mia. kr., ifølge DI’s udregninger.
Jyllandsposten/Jacob Brejnebøl Knudsen, 19.04.10 (erhverv side 7)

UDDANNELSE OG FORSKNING

Millionløft til vækstiværksættere
Danmark har for få iværksættere af den slags, der vokser rigtig hurtigt. Og det skal der gøres noget ved. Det er ideen bag et nyt, fireårigt projekt, der i dag skydes i gang med en konference i København og har et budget på 36 mio. kr. Projektet har den dansk-engelske titel, "Next Generation – højtuddanende iværksættere og intraprenører i Region Hovedstaden". Man søger blandt andet at ruste højtuddannede, så de indser, at innovation og entreprenørskab er en reel karrieremulighed.
Børsen/Knud Teddy Rasmussen, 19.04.10 (side 17)

Stigning i kvote 2 ansøgere
Både de lange og mellemlange videregående uddannelser har i år oplevet en stigning i antallet af ansøgere på kvote 2. Ved fristen den 15. marts havde 14.157 unge søgt om optagelse på en lang videregående uddannelse. Det er en stigning på 2.801 ansøgere i forhold til sidste år, svarende til 25 pct.
Information/Ville, 19.04.10 (side 12)

Kan studier og stoffer forenes
Stadig flere studerende tager præstationsfremmende stoffer. Modafinil er et af de nye præstationsfremmende stoffer, som bruges af et stigende antal studerende. Det blev oprindeligt udviklet til behandling af narkolepsi, men bruges nu af studerende til at bekæmpe træthed.
Information/Cathrine Nixey, 19.04.10 (side 12-13)

POLITIK OG ØKONOMI

Askesky koster Danmark mia.
Askeskyen fra vulkanudbruddet i Island har kostet Danmark tæt på en milliard kroner. Nu beder den kriseramte luftfart regeringen om hjælp. Ifølge direktør Michael Svane, DI Transport, koster flyvestoppet den danske samfund mindst 150 mio. kr. i døgnet. Transportminister Hans Christian Schmidt mødes her til formiddag med luftfartsvirksomhederne i Dansk Industri – Bl.a. SAS, Cimber Sterling og Københavns Lufthavne.
Berlingske Tidende/Claus Kragh, 19.04.10 (forside + side 4-5)

V-baglandet presser Løkke
Blandt Venstres lokalformænd hersker et massivt pres for at forringe efterlønnen. De kræver, at statsministeren allerede efter næste valg indkalder til forhandlinger om at hæve efterlønsalderen tidligere end i 2019, som det er planen. Bag kravet står 69 pct. af de Venstre-lokalformænd, der har taget stilling til spørgsmålet i en rundspørge fra Berlingske Research, hvor godt en tredjedel af formændene har svaret.
Berlingske Tidende/Morten Henriksen, 19.04.10 (side 6)

FØDEVARER OG SUNDHED

Debat: Fremtidens sundhedsløsninger står på spil
Der er grund til at glæde sig over, at Indenrigs – og Sundhedsministeriet nu vil sætte fokus på at forbedre vilkårene for den kliniske forskning i Danmark. Men klinisk forskning kræver de rigtige rammevilkår. Der er fortsat mange uudnyttede muligheder for at øge samarbejdet mellem regionernes sygehuse og industrien. Et tæt samarbejde mellem sygehuse, universiteter og virksomheder og målrettede investeringer i sundhed er dog en helt afgørende betingelse for både fremtidens sundhedsløsninger og fremtidens vækst og velfærd i Danmark. Dette skriver direktør i DI, Tine Roed.
Berlingske Tidende/-, 19.04.10 (side 10)

ØVRIG OMTALE AF IDA

Kommuner skal gøre sig lækre
Hver fjerde kommunalt ansatte ingeniør er fyldt 55, og går på pension inden for få år. Samtidig gider unge ingeniørstuderende ikke arbejde i det offentlige, fordi de ikke ser det som en attraktiv arbejdsplads eller karrierevej. Kommunerne skal derfor på charmeoffensiv, hvis de vil undgå at mangle bygherrer og teknikansvarlige i kommunerne inden for få år, mener Ingeniørforeningen, som har lavet undersøgelsen blandt ingeniørstuderende.
Danske Kommuner Online/-, 16.04.10

 

 

Gå til søgning
Du er ikke logget ind
Production2012-03-26_0021_rev5231FE2