AKTUEL OMTALE AF IDA
Debat: Vi kan spare os til succes
Regeringens har som mål, at Danmark i 2020 skal være blandt de tre mest energieffektive lande i OECD. For at styrke indsatsen for energibesparelser i Danmark har man oprettet Center for Energibesparelser. Formand for Ingeniørforeningen Lars Bytoft håber, at centret kan blive et krydsfelt, hvor viden, initiativer og gode ideer kan flyde frit på tværs af kommuner, industri og private husholdninger.
Altinget.dk / - , 28.04.10
Det koster 50.000 til 100.000 kroner at rive et hus ned
Nedrivningsentreprenørerne bekræfter, at flere og flere boligejere river der gamle huse ned, så de selv kan bygge nyt. Tankerne om at rive ned for at bygge mere miljørigtigt og tidssvarende blev styrket i sidste uge, da foreningen for Rådgivende Ingeniører foreslog en skrotningspræmie for gamle ejendomme. Lappeløsninger er ikke gode nok, så Ingeniørforeningen vil fremme nybyggeriet ved indførslen af tilskud til projekter, hvor man vil bygge nyt. Christianborg modtog forslaget afmålt.
Børsen / Peter B. Rasmussen, 29.04.10 (ejendomme side 5)
ARBEJDSMARKED
Flest nye statsjob i yderområder
Billedet af et knækket Danmark, hvor store dele af udkantsdanmark er ved at falde i havet, holder ikke. Tværtimod er antallet af statsligt ansatte steget i landets udkantsområder og faldet i København, viser regeringens nye regionalpolitiske redegørelse. Samtidig sender milliarder af kroner til udkantsområdet, men det har dog ikke fjernet kravet om flere arbejdspladser og støttekroner.
Jyllands-Posten / Hanne Fall Nielsen, 29.04.10 (forside og side 2)
ERHVERV
Små virksomheder bliver kvalt af krisen
En stor del af de små og mellemstore danske virksomheder kommer næppe levende ud af den økonomiske krise. Storbanken Nordea har gennemgået udlån til underskoven af virksomheder med en tættekam, og bankens danske chef Peter Schütze frygter, at problemerne er så store, at mange af de små og mellemstore virksomheder vil dø.
Berlingske Tidende / Claus Iversen, 29.04.10 (business forside)
Vestas fuld af selvtillid trods chokunderskud
Vestas-boss Ditlev Engel skuffede fælt med regnskabet for første kvartal, der viste et underskud på over en halv milliard. Alligevel er selvtilliden intakt, investeringsprogrammet øges, der bliver ansat 3.400 ekstra i 2010 og Engel forventer en tykkere ordrebog. Analytikere er skeptiske.
Berlingske Tidende / Simon Bendtsen, 29.04.10 (business side 8-9)
Ny Vækstfond – tiggergang på vej
Den statslige investeringsfond har behov for flere støttekroner i de kommende år, viser ny rapport fra Ernst & Young. Fonden behøver penge for at kunne finansiere det samlede kapitalbehov, lyder meldingen, der ikke vækker glæde på Christiansborg. Partierne diskuterer muligheden for et afkastkrav.
Børsen / Jørgen Bendsen, 29.04.10 (side 18)
UDDANNELSE OG FORSKNING
Dansk Industri savner penge til grøn forskning
Fra DI’s ’Veje til grøn vækst’-konference efterspørger bestyrelsesformand for DI Energibranchen og Danfoss Jørgen Mads Clausen, at regeringen kommer med langsigtede grønne strategi samt en økonomisk indsprøjtning, hvis industrien fortsat skal blomstre inden for grønne teknologiområder. Helt konkret skal der tre ekstra milliarder, øremærket til grøn forskning, til. SF og K diskuterede, hvem der skal være støtteberettigede.
Information / Casper Ulsøe, 29.04.10 (side 4)
Skoler og eksperter siger nej til offentlige test
Et overvældende flertal af skoleledere er enige med forskere og eksperter, når talen falder på offentliggørelsen af nationale test. Ifølge en ny undersøgelse fra Politiken er 92 pct. imod forslaget, hvor risikoen for fejlfortolkning og stigmatisering er blandt bekymringerne. Cepos-direktør Martin Ågerup ser det som en nødvendighed, så de dårlige skoler opper sig.
Politiken / Dorrit Saietz, 29.04.10 (side 5)
Skoleleder: "Det er spild af unge menneskers liv at sende en vikar"
Flere københavnske folkeskoler melder om vikarer, der ikke kan hjælpe med at bøje tyske verber og løse matematiske ligninger. Derfor aflyser flere skoler timerne, eller lader alternativt eleverne arbejde selv. En fritime på langs derhjemme eller bordtennis med vennerne kan være bedre for de ældre elever end at sætte en vikar på, der ikke er tilstrækkeligt kvalificeret til at undervise. Sådan lyder det fra skoler i København, der må aflyse helt op til 15 pct. af de planlagte timer.
Berlingske Tidende / Bjarne Steensbeck, Bodil Jessen og Line Oxholm Thomsen, 29.04.10 (side 8-9)
MILJØ, ENERGI OG KLIMA
Danmark ude af den fossile energis æra – i år 2175
Klimaminister Lykke Friis (V) fremlagde i går en ny klimapolitisk redegørelse. Og her går det rigtigt godt med at reducere de danske udledninger og andre drivhusgasser frem mod 2015. En kombination af politiske initiativer siden 1990 og den nuværende økonomiske krise sikrer, at Danmark vil nå sit 2012 CO2-mål, og helt frem til 2015 ser det fint ud. Men kigger man længere frem, går det helt galt, hvis ikke der snart sker noget dramatisk med energi- og klimapolitikken. Eksperter vurderer, at ministeriets tilbagelænede holdning er problematisk. Der er tid til at blive klogere, siger Lykke Friis.
Information / Jørgen Steen Nielsen, 29.04.10 (side 10-11)
PenSam godkender Statoils farlige olieboringer
I går blev danske pensionsselskaber kritiseret for at have et tilbagestående forhold til etik, når de vender det blinde øje til olieboringer med altødelæggende konsekvenser for miljøet. De danske medejere PenSam mener ikke, at grundlaget er tilstrækkeligt til at stemme for et forslag, der skal stoppe boringerne.
Politiken / Kåre Pedersen, 29.04.10 (side 12)
TRANSPORT OG INFRASTRUKTUR
Tyskerne opruster i Danmark
Europas største transportselskab Deutsche Bahn udfordrer nu DSB. DSB har tidligere haft monopollignende salg af internationale billetter, men bliver nu udfordret som led i en ny satsning på det nordiske marked. Togglade danskere får nemmere og muligvis billigere adgang til Europas storbyer.
Politiken / Jacob Sorgenfri Kjær, 29.04.10 (side 11)
POLITIK OG ØKONOMI
Finansministeriet afslører huller i VK’s nulvækstplan
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og regeringen har flere gange forklaret, at det offentlige vil have det samme til rådighed næste år, når talen faldt på den planlagte nulvækst i den offentlige sektor de næste år. Men regeringens definition af nulvækst er langt skrappere kost, end hvad Finansministeriet hidtil har set som et ’neutralt forløb’. Alene en ændret alderssammensætning vil de kommende tre år koste 4,5 mia. kr. ekstra, selv når man modregner et faldende børnetal. S og SF efterlyser åbenhed om konsekvenserne ved regeringens økonomiske politik.
Information / Christian Lehmann, 29.04.10 (side 2)
Græsk krise får euroen til at vakle
Den økonomiske krise i Europa kan blive forlænget, hvis Grækenland går statsbankerot, lyder meldingen fra chefen for den Internationale Valutafond Dominique Strass-Kahn. Flere landes kreditværdighed bliver nedvurderet, og selv England og USA står med astronomiske gældsbyrder. Euroen er truet og presset øges på Tyskland for at samle stumperne. Grækenland får brug for op mod 90 mia. euro.
Berlingske Tidende / Ole Bang Nielsen, 29.04.10 (forside)
Debat: Drømmen om en bæredygtig økonomi
Dem øgede konkurrence forårsaget af, at det samlede marked skrumper, må formodes at skærpe presset på virksomhederne med hensyn til at effektivisere forbruget af både råvarer og arbejdskraft. Det vil derfor i særlig grad gælde, at de mest effektive virksomheder vil opnå den største fortjeneste og derfor kunne ekspandere, hvilket ligefrem vil styrke det kapitalistiske systems hjertemuskulatur, vurderer professor ved Roskilde Universitet Jesper Jespersen.
Information / - , 29.04.10 (side 20)
FØDEVARER OG SUNDHED
A-kasse har tjek på medarbejdersundhed
Hos a-kassen ASE har man nedbragt sygefraværet og opnået betydelige produktivitetsstigninger ved at satse massivt på medarbejdersundhed. ASE fortæller, at sundhedssatsningen omfatter præcise drejebøger om motion, kost, rygning og mental sundhed.
Børsen / Jette Warrer Knudsen, 29.04.10 (side 34)
EU’s frihandelsaftale truer de fattiges adgang til medicin
92 pct. af alle hiv-smittede i behandling i de fattige lande får i dag medicin, de er produceret i Indien. Den nye handelsaftale mellem EU og Indien kan betyde dødsstødet for den indiske produktion af billig kopimedicin. Indien er kendt som de fattiges apotek, og millioner kan blive påvirket. Læger uden Grænser kalder det ’dybt bekymrende’ og vil overveje, om de kan fortsætte hjælpen til aidsramte i Afrika. Problemet åbner op for diskussionen, om man kan eje viden, siger lektor på KU Jens Ladefoged.
Information / Anna von Sperling, 29.04.10 (side 12-13)
ØVRIGE NYHEDER
JP’s Ytringsfrihedspris til Ayaan Hirsi Ali
Hun er truet på livet af islamistiske fundamentalister. Men Ayaan Hirsi Ali fortryder intet. Hun modtog i går JP’s Ytringsfrihedspris for sin kamp for det frie ord, men insisterer stadig på, at Vesten må stå fast.
Jyllands-Posten / Mads Bonde Broberg, 29.04.10 (forside)