Udskriv siden

19. marts 2010

AKTUEL OMTALE AF IDA

Ingeniører og it-folk i lønkamp
Efter en ændring i indtægtsgrænsen i jobkortordningen i 2008, vælter det nu ind med udenlandske ingeniører og it-arbejdere, der ikke har mere fagligt at tilbyde end deres danske kolleger, udtaler formanden for Ingeniørforeningens Arbejdsmarkedsudvalg Morten Thiessen. De mange udlændinge er med til at forvride konkurrencen i danske virksomheder. Også flere danske håndværksbrancher er ramt af problemer med østarbejdere.
Jyllands-Posten / Bo Jørgensen, 19.03.10 (erhverv side 4-5) + Ritzaus Bureau / - , 18.03.10 + dr.dk / - , 18.03.10

IDA lægger tal åbent frem
I modsætning til en lang række LO-forbund lægger IDAs formand, Lars Bytoft, åbent frem, hvad formanden bruger på udgiftsbilag fra møder og rejser. P1 har spurgt de faglige organisationer om, hvad deres toppolitikere bruger. FOAs Dennis Kristensen er - udover IDA - en af de få, der har svaret. De undrer sig begge over hemmelighedskræmmeriet i blandt andet LO. En arbejdsmarkedsforsker siger, at åbenhed er vejen frem.
P1 dokumentaren klokken 14.00.

Ingeniørstuderende frygter ledighed
De studerende på de naturvidenskabelige uddannelser er bekymrede for at dimittere direkte til ledighedskøen. Nye tal fra Ingeniørforeningen viser, at 37 pct. af de studerende, der bliver færdige i år, er bekymrede for deres fremtidige jobmuligheder. Det kommer oven på nyheden om, at hver fjerde nyuddannede ingeniør står uden job. Formanden for Ingeniørforeningens Arbejdsmarkedsudvalg Morten Thiessen kalder udviklingen for uholdbar og dybt demotiverende.
Jernindustri.dk / - , 19.03.10

Kvinder viser flere talenter
Berlingske Nyhedsmagasin, DJØF og Ingeniørforeningen har i samarbejde foretaget en undersøgelse, der viser, at de unge kvinder er i fremmarch i de danske virksomheder. Den årlige præsentation af nye talenter viser, at andelen af kvinder nu er en tredjedel. CBS-professor kritiserer dog stadig de danske virksomheder for at negligere talentudviklingen, som han ellers betegner som essentiel for bundlinjen. De danske talenter drømmer samtidigt om chefjob.
Berlingske Tidende / Lars Wang, 19.03.10 (side 12-13) + Berlingske Nyhedsmagasin / - , 19.03.10 (side 8)

ARBEJDSMARKED

Nedtur for det private jobmarked
Den finansielle krise har været betydeligt hårdere ved det danske jobmarked, end mange havde forventet. Nedturen har ødelagt 153.000 arbejdspladser. Nationalbanken afviser nye optimistiske ledighedstal som misvisende, og forventer at ledigheden runder 170.000 i 2011. Over en million danskere i den arbejdsdygtige alder er uden et ordinært arbejde.
Jyllands-Posten / Lone Andersen, 19.03.10 (erhverv side 8)

ERHVERV

Novo-middel godt fra start i USA
Verdens største insulinproducent Novo Nordisk lancerede for nyligt sit nye diabetismiddel Victoza i USA. De første indikationer tyder på, at Victozas indtræden på det amerikanske marked går bedre end forventet, og eksperter ser store fremtidsperspektiver i produktet. Det gælder også selv om, at produktet er blevet udsendt med en advarsel om kræft.
Børsen / Tom Frovst, 19.03.10 (side 8)

Debat: Kortsigtet værdiskabelse med et langsigtet perspektiv
I de kommende måneder og år vil der rulle en effektiviserings- og produktivitetsbølge gennem Danmark, som vil handle om kortsigtet økonomi og effektivitet. Det er dog vigtigt at holde fokus, for ellers kan man nemt komme til at lave stor skade, siger professor ved Handelshøjskolen i Århus Steen Hildebrandt. Det er vigtigt at lave mere gennemgribende strukturelle ændringer, samt at få ryddet op i virksomheden mens tid er.
Børsen / - , 19.03.10 (executive side 5)

TEKNOLOGI OG INNOVATION

Dansk innovation står i stampe
Selv om Danmark fortsat vurderes som et af verdens mest innovative lande, er den danske innovation gået i stå. Vi har svært ved at følge med lande som Tyskland og Finland.
Information / Ritzau, 19.03.10 (side 4)

UDDANNELSE OG FORSKNING

Skal tiltrække forskere
De storstilede byggeplaner på Københavns Universitet er tvingende nødvendige for at tiltrække topforskere og studerende. På trods af klager over nyt højhus ved Panum-instituttet fastholder rektor Ralf Hemmingsen, at nye laboratorier og Campus-miljøer er nødvendige for at gøre forskningsmiljøet attraktivt.
Berlingske Tidende / Bodil Jessen, 19.03.10 (side 4)

MILJØ, ENERGI OG KLIMA

Opsang til USA fra Connie Hedegaard
Politikerne i USA har med sundhedsreform og stigende arbejdsløshed andre ting i hovedet end klimadebatten. Det måtte Connie Hedegaard konstatere da hun onsdag og torsdag havde samtaler med miljøminister Todd Stern. Hun har svært ved at få USA til at leve op til de løfter der blev givet ved klimatopmødet i København.
Jyllands-Posten / Jørgen Ullerup, 19.03.10 (side 9)

TRANSPORT OG INFRASTRUKTUR

Kystbanen sættes under administration
Mindst ni ud af ti kystbanetog skal køre til tiden inden årsskiftet, siger transportministeriet. Den nye transportminister Hans Christian Schmidt har ikke længere tillid til, at DSB First, Banedanmark og de øvrige aktører kan opfylde kravene, og har derfor sat projektet under administration. Han kræver en der kan holdes til ansvar.
Berlingske Tidende / Morten Henriksen og Annette Bonde, 19.03.10 (side 8-9)

POLITIK OG ØKONOMI

Borgmestre vil af med efterlønnen
I landets kommuner oplever man for alvor i disse dage, hvor stort presset er på økonomien. I stil med den nyvalgte formand for KL tør landets borgmestre træde, hvor det meste af Folketinget viger: Halvdelen af borgmestrene vil, ifølge ny undersøgelse, afskaffe efterlønnen og reformere dagpengesystemet.
Børsen / Christian Sehested, 19.03.10 (side 24)

Danskerne vil afskaffe skattestoppet
En ny undersøgelse fra Megafon viser, at et klart flertal af danskerne nu ønsker skattestoppet fjernet. Dermed smuldrer opbakningen for første gang til et regeringens absolutte varemærker, som har været en af de tungtvejende årsager til regeringens genvalg i 2005 og 2007. S og SF lugter blod og gør op med egne holdninger til skattestoppet.
Politiken / Mette Østergaard, 19.03.10 (forside)

Regeringen: Her kan spares
Nulvækst-kravet er ikke uforeneligt med udvikling af velfærdsstaten, så nu har finansminister Claus Hjort Frederiksen udarbejdet et katalog over, hvordan kommunerne kan spare ti mia. kr. årligt. Der efterlyses blandt andet større villighed til at lade sig inspirere af mere succesfulde nabokommuner. Dagen efter at finansministeren afviste nationalbankdirektør Niels Bernsteins beregninger som "spekulative", giver han Bernstein ret i, at omfanget af udfordringen er massivt. Førende økonomer kalder forslaget for gammel vin på nye flasker. Kommunerne afviser løsningen.
Berlingske Tidende / Chris Kjær Jessen, 19.03.10 (side 8-9)

SKAT OG PENSION

EU kræver ændring af dansk selskabsskat
De danske regler for exitbeskatning af virksomheder, der flytter deres aktiver fra Danmark til et andet EU-land er i strid med EU-retten. For at undgå en sag ved EU’s domstol kræver EU-kommissionen, at der sker en ændring af den danske selskabsskattelovgivning.
Børsen / Mette Dyrskjøt, 19.03.10 (side 23)

ØVRIG OMTALE AF IDA

De er Danmarks mest proaktive team
Den prestigefyldte IT Pro Team Award er blevet givet, og vinderen blev i år Ingeniørforeningens it-afdeling. Prisen bliver uddelt af Microsoft, og i begrundelsen bliver der blandt andet lagt vægt på afdelingens evne til at sætte sig ambitiøse mål samt den pragmatiske tilgang til arbejdet. It-direktør Lars Aagaard roser sin afdeling for den udvikling, den har gennemgået.
Computerworld / Mikkel Andersen , 19.03.10

Mangel på job til nye ingeniører
Lige nu går en fjerdedel af de nyuddannede ingeniører arbejdsløse. Og flere end en tredjedel af de ingeniørstuderende, som får deres eksamen i år, frygter, at de ikke kan få et job, når de er færdige, viser en spørgeundersøgelse, som Ingeniørforeningen har lavet. Der er tale om krisestemning på ingeniøruddannelserne, og det er dybt demotiverende for de unge, siger Morten Thiessen, formand for foreningens arbejdsmarkedsudvalg. Samfundsøkonomisk er det tudetosset at have så mange ledige, nyuddannede ingeniører. De skal i gang inden for deres fag, siger han.
Beskæftigelsesministeriet.dk / - , 18.03.10

Gå til søgning
Du er ikke logget ind
Production2012-03-26_0021_rev5231FE1