AKTUEL OMTALE AF IDA
Debat: Konkurrenceevne er andet end løn
Det er problematisk, hvis det lykkedes at forsimple spørgsmålet om konkurrenceevne i forbindelse med de igangværende overenskomstforhandlinger, skriver formand for Ansatte Ingeniørers Råd Ole Høyer. Selvom arbejdsgiverne hævder, at der er en klar forbindelse mellem lønniveauet og konkurrenceevnen, er det en sandhed med modifikationer. Den veluddannede danske arbejdsstyrke er omstillingsparate, og den fleksibilitet er afgørende for den danske konkurrenceevne.
JydskeVestkysten / - , 01.03.10 (side 12)
Debat: Naturvidenskab er fantastisk
Ingeniørforeningen har netop afsluttet en undersøgelse blandt studiemedlemmerne, der viser, at 80 pct. af medlemmerne er tilfredse med deres valg af naturvidenskabelige studier. Derfor kommer Esben Søltoft, formand for Ingeniørforeningens Uddannelses- og forskningsudvalg, med en opfordring til de mange unge, der i disse dage sidder og skriver ansøgning til universiteternes kvote 2. I modsætning til myterne om naturvidenskaben er det sjovt, spændende og udviklende at læse.
Berlingske Tidende / - , 01.03.10 (kultur side 10)
Debat: Myter og fakta om udvandrere
SF’s folketingskandidat Masoum Moradi mener ikke, at S og SF’s forslag om millionærskatten vil dræne landet for millionærer, som V og K ellers har fremført. Det er nemlig ikke lønnen, der er afgørende, når veluddannede flytter udenlands. En undersøgelse fra Ingeniørforeningen påviste i 2005, at kun 14 pct. af de udvandrede ingeniører tog ud for at få lavere indkomstskat.
Fyens Stiftstidende / - , 28.02.10 (side 8)
ARBEJDSMARKED
OK-sammenbrud på kontor- og lagerområdet
Overenskomstforhandlingerne for 25.000 kontorfolk og lagerarbejdere brød søndag eftermiddag sammen. Det er realiteten, efter at forhandlingerne mellem HK og Dansk Erhverv ikke nåede til enighed. 50-procents-reglen er et af de afgørende stridspunkter. De butiksansatte får lagt lidt oven i mindstelønnen.
Berlingske Tidende / Chris Kjær Jessen, 01.03.10 (side 5)
Rentefald udligner jobtab fra spareplanen
Finansministeriets embedsmænd vurderer, at oppositionens frygt for at det nye konvergensprogram slår et spirende opsving i stykker er grundløst. Løkke-regeringens spareplan koster 22.000 job, men giver også lavere renter, der redder stort set lige så mange job.
Børsen / Ulrik Horn, 01.03.10 (side 14)
Debat: Er OK2010 et farvel til flexicurity
Den nye fratrædelsesgodtgørelse konfirmerer det brud med flexicurity-modellen, der i nogen tid har været undervejs. Dette skyldes blandt flere ting, at dagpengenes kompensationsgrad har været faldende over en årrække. Ordningen er godt nyt for de mange industriansatte, der aktuelt trues af krisen, men i et lidt større perspektiv er det mere problematisk, mener ph.d.-studerende Mads Peter Klindt og professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning Flemming Ibsen. Udviklingen peger i retning af et mindre dynamisk og fleksibelt arbejdsmarked.
Politiken / - , 01.03.10 (kultur side 8)
UDDANNELSE OG FORSKNING
Nørderne kommer!
Ny bog sammenligner afgående videnskabsminister Helge Sanders "Fra forskning til faktura" med den marxisme, der i 70’erne tyranniserede universiteterne. Men hvor marxismen truede nedefra, kommer nutidens trussel ovenfra, og det destruktive potentiale er langt stærkere end dengang i 70’erne. Universitetsloven anklages for, at muliggøre en magtarrogance og et selvforstærkende bureaukrati, der æder sig ind på forskningsfriheden. Nyt forslag skal gøre det lettere at smide inaktive studerende ud.
Information / Tim Lissauer, 01.03.10 (side 12-13)
Sprogtest blokerer for studieophold i udlandet
Når både regeringens og Dansk Industris tidligere udmeldinger om vigtigheden i at danske studerende kommer ud for at studere, så stemmer det dårligt overens med de aktuelle forhold. Det er nemlig både dyrt og besværligt for danske studerende at tage sprogtesten, der giver adgang til de udenlandske universiteter. De studerende ender derfor med at tage til udlandet for at blive testet. Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen vil undersøge sagen.
Berlingske Tidende / Eva Jung og Tine Damgård, 01.03.10 (forside)
MILJØ, ENERGI OG KLIMA
Dansk solvarme forsømt i ni år – nu sker der noget… måske
Når regeringen i dag åbner et lille vindue for solvarmen, er det ni år for sent. Salget af solvarmere gik i stå, da VK fjernede alle tilskud i 2001. Danmark halter nu langt efter lande som Østrig og Tyskland. Hvis regeringens visioner om solvarme skal indfries, skal udviklingstempoet mere end tidobles. Dansk Solvarmeforening fortæller om tilfælde, hvor kommuner afviser private solvarmeprojekter med æstetiske begrundelser.
Information / Jørgen Steen Nielsen, 01.03.10 (side 1-3)
Løkke ønsker grønt væksttopmøde
De offentlige bygninger skal energirenoveres, og København skal være årlig vært for et grønt væksttopmøde. Statsminister Lars Løkke Rasmussen vil atter samle verdens lande i Danmark for at drøfte klima- og energipolitik. Dermed skal der også holdes fokus på de teknologiske fremskridt, som der skal sikre, at klimahensynet kan gå hånd i hånd med vækst og velstand.
Børsen / Mette Dyrskjøt, 01.03.10 (side 15)
LIGESTILLING
Banker: kvinderne er på vej
Ganske vist er der få kvinder i bankernes direktioner nu, men sådan bliver det ikke ved med at være. En hel underskov af dygtige og veluddannede kvinder er på vej fremad i den finansielle sektor, siger HR-chef Niels Gregers Hansen fra Nordea. Finansforbundet roser udviklingen, men vil fastholde fokus og arbejdsindsatsen.
Jyllands-Posten / Beile Grünbaum, 01.03.10 (erhverv side 4)
POLITIK OG ØKONOMI
Overvismand frygter lukket dør for nye vækstpakker
Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen frygter, at VK-regeringens ensidige fokus på besparelser risikerer helt at lukke døren for nye vækstpakker, som det fortsat tyder på er nødvendige. Nye rædselstal understreger, at situationen stadig er mere end problematisk. Han efterlyser en reform af blandt andet skat og arbejdsmarked. Der er nye negative tendenser i eksporten.
Børsen / Jacob Klok, 01.03.10 (side 16)