Udskriv siden

2. marts 2010

ARBEJDSMARKED

Forlig giver værn mod østarbejde
Efter mere end to døgns forhandlinger kunne 3F’s Transportgruppe og DI meddele forligsmand Asbjørn Jensen, at man var nået til enighed om en ny toårig overenskomst på transportområdet. Professor ved KU regner med, at aftalen rummer initiativer over for østarbejdere. Løndumping har også været et centralt emne på byggeområdet, hvor Dansk Byggeri, 3F og Træ-Industri-Byg i går genoptog forhandlingerne.
Politiken / Thomas Flensburg, 02.03.10 (side 12)

ERHVERV

Rambøll jagter 5 mia. til opkøb
Ingeniør- og rådgivningsvirksomheden Rambøll løfter nu sløret for en særdeles aggressiv vækstplan, der skal fordoble omsætningen til 10 mia. kr. inden for fem år. Derfor leder den fondsejede koncern efter en ny medejer for at skaffe op mod 5 mia. kr. til opkøb. Rambøll kigger på flere muligheder, det gælder både en delvis børsnotering, at få en kapitalfond ind som medejer eller en fusion med en konkurrent.
Børsen / Lasse Friis, 02.03.10 (side 1-3)

Milliontrend i IT-oprydning
Krisen får virksomhederne til at rydde op i skoven af IT-systemer, som er vokset vildt. Krisen betyder, at der i høj grad er fokus på at spare penge, og de mange IT-systemer er ofte dyre at administrere. Oprydningen handler derfor mere om at spare på IT-omkostninger end om at blive klar til, når markedet går den anden vej igen.
Børsen / Jette Aagaard og Jakob Skouboe, 02.03.10 (side 28-29)

TEKNOLOGI OG INNOVATION

Revolutionerende hjulophæng giver el-biler mindre vægt
En væsentlig del af succes-kriteriet for el-biler er så lav vægt og så få værkstedsudgifter som muligt. Tre ingeniørstuderende har deltaget i udviklingen af et revolutionerende hjulophæng til elbiler i tæt samarbejde med danske ECOmove. Den nye opfindelse kan vise sig at være lidt af et Columbus-æg i fremtidens teknologi.
Favrskov Posten / Hans Henrik Borup Laugesen, 02.03.10 (side 34)

MILJØ, ENERGI OG KLIMA

V og SF: Større rolle til solenergi
Nu skal solens potentiale i varmeforsyningen ikke længere ignoreres. Med gårsdagen ny tilskudsordning til indkøbs- og installationsomkostninger bliver det mere interessant at investere i solvarme, men det er kun et lille dryp, der ikke nytter tilstrækkeligt. V og SF vil bruge solvarme som en del af løsningen til at nå 30 pct. vedvarende energi inden 2020. Mulighederne er store, siger begge partier.
Information / Jørgen Steen Nielsen, 02.03.10 (side 6-7)

POLITIK OG ØKONOMI

"Hullet skal lukkes!"
Alle danskere født i 2009 vil i gennemsnit over et livsforløb koste staten 900.000 kr. mere, end de kommer til at betale i skatter og afgifter. På trods af uenigheden af størrelsen, kan det konkluderes, at der er et stort hul at lukke. Man risikerer at sende regningen videre til næste generation. Økonomerne efterlyser arbejdsmarkedsreformer.
Jyllands-Posten / Steffen Stubager, 02.03.10 (erhverv side 10-11)

Forbruget skuffer igen
Danskernes lyst til at bruge flere penge er fortsat yderst beskeden. Det er tilfældet selv om skatten er sat ned, mange har fået pæne lønhop sidste år og renten er historisk lav. Ifølge Danmarks Statistisk faldt således i januar. Pengene bruges i stedet til at afvikle gammel gæld eller opsparing. Tallene er bekymrende, men der er dog flere faktorer, der kan forklare det manglende forbrug.
Berlingske Tidende / Lars Erik Skovgaard, 02.03.10 (business side 4)

Debat: Værste krise i 200 år
Professor i politisk sociologi ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen vurderer, at den nuværende økonomiske krise er den værste i 200 år. I modsætning til i 1979 er vi ikke på vej mod afgrunden, men er kørt med høj fart direkte i den. Vi klarer os meget dårligt i forhold til resten af Europa, og det på trods af der er sket en historisk fremgang i de disponible realindkomster. Regeringen er hoppet på en "Schlüter classic", men Danmark har nærmere brug for et mirakel.
Politiken / - , 02.03.10 (side 7)

SKAT OG PENSION

Vismænd vil skære i efterløn
De økonomiske vismænd kommenterer for første gang regeringens konvergensprogram, og der er ambivalente holdninger at spore. Programmet bliver betragtet som et skridt i den rigtige retning, men den indeholder stadig store mangler. De betragter det som positivt, at regeringen vil skære i det offentlige forbrug, men der er stadig behov for større strukturreformer. Specielt reglerne for efterløn og pension er nødvendige at reformere, hvis der skal rettes op på den ramte danske økonomi.
Poltiken / Per Thiemann, 02.03.10 (side 9)

S og SF: Udskyd lettelsen af topskatten
Socialdemokraterne og SF vil udskyde næste års lettelse af topskatten. Håbet er dermed, at Danmark kan undgå en smertelig nulvækstpolitik i det offentlige forbrug. Udskydelsen vil spare staten for 1,5 mia. kr. Skatteminister Troels Lund Poulsen roser oppositionen for at melde ærligt ud, da den, ifølge ham, generelt er i gang med at sætte skatterne op. Nordeas cheføkonom Steen Bocian kalder det at skubbe problemerne ud i fremtiden. Tidligere overvismand siger, at forslaget hjælper budgetteknisk på EU-kravet.
Politiken / Esben Kjær og Peter Schiøler, 02.03.10 (side 3)

FØDEVARER OG SUNDHED

Helbredstjek sender raske mennesker til læge
Hundredtusindvis af danskerne får jævnligt tilbudt arbejdsgiverbetalte helbredstjek. Men effekten er usikker, og læger kalder nu det hastigt voksende helbredstjekmarked for et helbredscirkus, som ofte skaber mere bekymring end gavn, og som primært retter sig mod de i forvejen raske. De mange sundhedstjek bevirker, at praktiserende læger opsøges af et stort antal raske patienter. Etisk Råd kritiserer udviklingen.
Jyllands-Posten / Tea Krogh Sørensen og Morten Zahle, 02.03.10 (forside)

ØVRIG OMTALE AF IDA

Det skete på denne dato
I 1892 blev Danmarks Ingeniørforening stiftet.
Herning Folkeblad / - , 01.03.10 (side 4)

Gå til søgning
Du er ikke logget ind
Production2012-03-26_0021_rev5231FE1