AKTUEL OMTALE AF IDA
Nyudklækkede kandidater går langtidsledige
Langtidsledighed bliver et stadigt mere normalt problem blandt nyuddannede akademikere. De kandidatuddannede, der færdiggjorde uddannelsen under krisen, oplever således ofte, at de står uden job efter uddannelsen, viser en ny opgørelse fra Akademikernes Centralorganisationer, der dog også viser, at mange af de nyere færdiguddannede har mindre chance for at komme ud i ledighed. De resultater er både glædeligt og bekymrende, lyder det fra Niels Westergård-Nielsen, arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aarhus Universitet, der vurderer, at de langtidsledige kandidater oftest må tage til takke med en lavere gennemsnitsløn. Også hos Djøf, fagforeningen for bl.a. jurister og økonomier, skaber de nye tal bekymring, og det kalder på nye initiativer, udtaler Allen Lupla, formand for Djøf Privat. I Ingeniørforeningen IDA glæder man sig dog meget over, at de nyeste dimittender kommer hurtigere i arbejde, og det gælder ikke mindst ingeniørerne, fortæller formand for IDA's arbejdsmarkedsudvalg, Morten Thiesen, der også glæder sig over et stigende antal tilgængelige jobannoncer.
Børsen / Cathrine Kier, 09.02.11 (side 23)
ARBEJDSMARKED
Ingeniørfirmaer ansætter flere højtuddannede
Antallet af medarbejdere i de rådgivende ingeniørvirksomheder er dykket på det seneste, men opsigelserne går uden om ingeniørerne og andre højtuddannede. Det fremgår af den seneste medarbejderstatistik fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI. Udviklingen viser, hvor vigtigt det er for virksomhederne at holde fast i rådgivningsmedarbejderne, mener direktør i FRI, Henrik Garver. Antallet af medarbejdere med en anden videregående uddannelse end ingeniører er også steget, hvilket er et udtryk for øget tværfaglighed i rådgiverbranchen.
Børsen / Peter B. Rasmussen, 10.02.11 (ejendomme side 28)
Offentligt ansatte afviser øget arbejdstid
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) vil have de offentlige ansatte til at arbejde mere. Den øgede arbejdstid er således blevet et kardinalpunkt i overenskomstforhandlingerne. Men noget tyder på at valgkampen også har ramt overenskomstforhandlingerne – fagbevægelsen vil nemlig kun øge den ugentlige arbejdstid, hvis det sker med S-SF ved roret.
Børsen / Catrine Kier, Mette Dyrskjøt og Tor Johannesson, 10.02.11 (side 18)
Nu står slaget om arbejdstiden i det offentlige
Det vil først og fremmest være arbejdstiden for de ansatte i staten, som finansminister Claus Hjort Frederiksen og fagforeningslederne i forhandlingsfællesskabet CFU i dag skal blive enige om, inden de kan sætte deres underskrifter på en ny toårig overenskomst for godt 200.000 ansatte i staten. Ét af de centrale krav er, at få de ansatte til at arbejde flere timer og samtidig gøre det muligt for lederne at fastlægge forskellige arbejdstider for den enkelte arbejder.
Berlingske Tidende / Rikke Brøndum
A-kasser påtager sig gratis arbejde
Flere a-kasser har på forsøgsbasis overtaget ansvaret fra kommunerne om at få de ledige i arbejde. Normalt skal arbejdsløse ellers både i a-kassen til rådighedssamtalen og i det kommunale jobcenter til samtale om deres jobmuligheder, men siden slutningen af 2009 har hovedstaden forsøgsvis samarbejdet med TiB’s, 3F’s, FOA’s og Metals a-kasse om, at få de arbejdsløse tilbage i arbejde. Nu vil Københavns Kommune udvide samarbejdet, men det er ikke alle a-kasser der vil arbejde gratis for kommunerne.
Politiken / Thomas Flensburg, 10.02.11 (side 13)
UDDANNELSE
Flere studieplader, også i provinsen
Universiteter og professionshøjskoler er glade for, at S og SF vil oprette flere studiepladser. Men det løser ikke alle problemerne, da der allerede i flere provinsbyer står tomme studiepladser. På denne baggrund kritiserer undervisningsminister Tina Nedergaard (V) S og SF’s uddannelsesplan om at oprette 15.000 nye studiepladser matche den øgede efterspørgsel. For at imødegå tendensen, hvor studerende udelukkende søger mod de store byer, vil S og SF indføre et særligt udkantstaxameter, som skal styrke de nødlidende uddannelsessteder.
Politiken / Dorrit Saietz, 10.02.11 (side 7)
Elever vil have flere timer i gymnasiet
De unge i gymnasierne skal gå mere i skole. Det mener Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) der forslår, at eleverne obligatorisk skal sidde sammen med en lærer og lave skriftlige afleveringer og læse lektier. Forslaget møder opbakning fra både Gymnasieskolernes Lærerforening, Gymnasieskolernes Rektorforening og undervisningsminiser Tina Nedergaard (V).
Berlingske Tidende / Andrea Luth og Bodil Jessen, 10.02.11 (side 4)
K vil have internationale skoleklasser
Den danske folkeskole skal gøres mere international og skal i fremtiden have særlige klasser, hvor der tales engelsk eller et andet fremmedsprog i alle andre timer end historie, kristendom og dansk. Det mener de Konservative, som med forslaget vil lade folkeskolerne konkurrere med privatskolerne. Politisk ordfører Carina Christensen (K) mener, at privatskolerne har haft et forspring for længe, fordi folkeskoleloven ikke har tilladt kommunerne at indføre de internationale klasser. Undervisningsminister Tina Nedergaard (V) er positiv overfor idéen, som hun mener ligger inden for rammerne af VK-regeringens folkeskoleudspil. Regeringspartiernes faste samarbejdspartner Dansk Folkeparti er dog mere skeptisk. De mener at regeringspartierne har fået et ’internationaliseringsflip’.
Berlingske Tidende / Michael Friislund og Uffe Tang, 10.02.11 (side 8)
ERHVERV
Finansministeriet bremser grøn energi
Tårnhøje renter bremser investeringer i havvindmølleparker og andre grønne anlæg. Det mener den grønne tænketank Concito, som retter skytset mod Finansministeriets beregningsmetode, som dikterer, at en såkaldt diskonteringsrente på 6 procent. Diskonteringsrenten anvendes ved alle store investeringer i infrastruktur som energi. Men EU-kommissionen anbefaler en rente på 3,5 procent. Tyskland, Sverige og Norge har alle en lavere rente end Danmark.
Børsen / Mette Dyrskjøt, 10.02.11 (side 20)
Lettelsens dag i London for Vestas
Humøret var højt hos Vestas’ topchef Ditlev Engel, der i går præsenterede et regnskab, der så ud helt som forventet. Et regnskab der på omsætning, overskudsgrad, forventninger og omkostninger levede helt op til, hvad han tidligere havde lovet – og det var præcist hvad Vestas’ topchef havde brug for, efter et år 2010 der har skadet hans image og hans troværdighed. Det mest overraskende ved Vestas-regnskabet var måske ordrebeholdningen. Vestas nåede i 2010 op i den høje ende af selskabets egne forventninger, og klart over hvad internationale investeringsanalytikere havde forventet.
Berlingske Tidende / Søren Springborg, 10.02.11 (business side 4)
Pengene fosser ud af Vestas
Pengene strømmer ud af den danske vindmøllegigant Vestas. Store satsninger på udvikling af nye vindmøller og større og flere fabrikker har drænet selskabet med i alt 15 mia. kr. gennem de seneste tre år, viser regnskabet for 2010. Alene i sidste år kostede de negative kapitalstrømme – cashflowet – Vestas omkring 5 mia. kr. mod hele 6,3 mia. kr. året før. Den store synder er svigtende indtjening fra driften.
Børsen / Jakob Skouboe, 10.02.11 (side 4)
KLIMA
Reducerede miljømål giver større skattelettelser til landbruget
Miljøminister Karen Ellemann vil udskyde de planlagte miljøafgifter, der ellers skulle finansiere skattelettelser på landbrugsjord, der allerede er blevet indført. Udskydelsen efterlader et stort hul i statskassen, påpeger Socialdemokraternes landbrugsordfører Bjarne Laustsen. Overvismand Jørgen Whitta-Jacobsen kritiserer skattelettelserne til landbruget, da de udelukkende må anses som en slags økonomisk støtte, der ikke minimerer omkostningerne for landbrugsproduktionen, som det var formålet.
Information / Lise Richter, 10.02.11 (side 6)
EU-kommissionen er skuffet over dansk miljømelding
Miljøminister Karen Ellemanns (V) melding om, at Danmark vil vente indtil 2027 med at opfylde EU-kravet om en god miljøtilstand i de danske søer, vandløb og fjorde møder undren i EU-kommissionen. SF’s miljøordfører, Steen Gade, beskylder ministeren for at vildlede, da hele sagen i virkeligheden handler om, at Venstre vil hjælpe landbruget.
Politiken / Ellen Ø. Andersen, 10.02.11 (side 5)
POLITIK OG ØKONOMI
S-SF kræver ny økonomisk plan fra regeringen
Efter offentligt overforbrug på mindst 5 milliarder i 2010 kræver S og SF nu en ny økonomisk plan fra regeringen for, hvordan den i de kommende år vil leve på til EU’s økonomiske henstillinger. Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) afviser kravet, med henvisning til at EU’s krav ikke omhandler år 2010. Men dét argument er ’juristeri’ og ikke økonomisk fornuft, siger professor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet.
Information / Christian Lehmann, 10.02.11 (side 7)
Boligejere har kostet staten 47 mia. kr.
Fra 2001 har boligskatten været fastfrosset i kroner og ører, så beskatningen af ejerboligerne ikke har fulgt med boligpriserne opad. Tal fra Finansministeriet viser, at boligejerne i 2011 får en skattelettelse på 8,1 mia. kr., og i 2019 betaler de 12,1 mia. kr. mindre i skat, end hvis boligskatten var fulgt med boligens værdi.
Jyllands-Posten / Ritzau, 10.02.11 (erhverv side 6)
S og SF vil beskytte boligejerne
S og SF fastholder deres fredning af boligskatten, som ellers møder stor kritik fra økonomiske eksperter samt fra De Radikale og Enhedslisten. De økonomiske konsekvenser, der vil møde boligejerne, bekymrer makkerparret S og SF mest. ”En ophævelse af boligskatten vil ramme de boligejere, som er nerven i det danske samfund, allerhårdest: De unge familier”, siger skatteordfører fra Socialdemokratiet Nick Hækkerup.
Børsen / Ritzau, 10.02.11 (side 18)
ØVRIGE NYHEDER
Almene lejeboliger skal trække tilflyttere og virksomheder til
Kommunerne bygger almene boliger som aldrig før, men ikke som kilometerlange bygninger uden for byerne. I stedet forsøger kommunerne at lokke med mere attraktive og spændende bygninger så ghettodannelse forhindres. Således er 16.774 nye almene boliger på tegnebrættet. En af grundene til, at der lige nu er utroligt mange tilsagn skyldes, at kommunerne og boligselskaberne skynder sig at realisere deres fremtidsplaner, fordi det fremover bliver langt dyrere at bygge.
Jyllands-Posten / Hanne Fall Nielsen, 10.02.11 (side 4)