Udskriv siden

14. marts 2011

AKTUEL OMTALE AF IDA

Sådan får du toptunet din lønforhandling
For privatansatte kan det betale sig at kræve en lønforhandling også i krisetider. Det afgørende er, at påvirkningen af ens chef foregår hele året. Det viser helt nye tal fra Djøf. Foreningen har spurgt sine privatansatte medlemmer, om de har forhandlet løn eller øvrige vilkår på arbejdspladsen inden for det seneste år. 45 pct. svarer ja med et positivt resultat. Nogenlunde samme melding fås fra Lederne og Ingeniørforeningen i Danmark, IDA.
Århus Stiftstidende/Frederik M. Juel, 13.03.11 (pro side 12-13) + Viborg Stifts Folkeblad/Frederik M. Juel, 12.03.11 (side 48) + Dagbladet Struer/Frederik M. Juel, 12.03.11 (side 32) + Dagbladet Ringkøbing-Skjern/Frederik M. Juel, 12.03.11 (side 32) + Dagbladet Holstebro/Frederik M. Juel, 12.03.11 (side 32) + Randers Amtsavis/Frederik M. Juel, 12.03.11 (side 52-53)

Udenlandske ingeniører har højere arbejdsmoral
Arbejdsmoralen blandt udenlandske ingeniører på danske arbejdspladser er bedre end blandt de tilsvarende danske ingeniører. Det mener 56 pct. af de 954 ingeniørvirksomheder, som magasinet Ingeniøren og ingeniørforeningen IDA har spurgt. Det lyder fra en af virksomhederne, at danskerne bør 'tage sig sammen', finde et ordentligt lønniveau og sætte tempoet op. Ellers bliver konkurrencen fra udlandet voldsomt hård inden for få år. Professor Henrik Holt Larsen fra Handelshøjskolen i København, CBS, mener, at undersøgelsesresultatet afspejler danskernes mere afbalancerede afsættelse af tid til arbejde og privatliv.
DR-P1 Radioavis/-, kl. 12:00-12:16, 11.03.11 + DR-P4 Radioavis/Kristian Kliim, kl. 02:00-02:03, 11.03.11

Varm velkomst til aktion for grønne job
Operation 'Grøn Hjernestorm' har fået solid medvind i Herning-området. Operationen skal være en motor i væksten og erhvervspolitikken, og skal bane vejen for flere grønne arbejdspladser samt grøn teknologi. Arbejdsgruppen består af LO, Dansk Metal, Ingeniørforeningen, Akademikernes Centralorganisation og andre aktører.
Herning Folkeblad/Ole Skydt, 10.03.11 (erhvervsmagasinet side 9)

Hver anden virksomhed har nok i danske ingeniører
95 procent af de ingeniørvirksomheder, der fravælger udenlandske specialister, gør det af den simple grund, at de ikke har brug for dem. Det er dermed den altoverskyggende årsag til, at lige godt halvdelen, 52 pct., af de danske ingeniørvirksomheder, klarer sig uden medarbejdere fra udlandet. Resultatet fremgår af en undersøgelse om 'brugen og motiverne for at anvende udenlandske ingeniører', som er gennemført for Ingeniøren og IDA af Rambøll Management Consulting blandt 954 danske ingeniørarbejdspladser.
Ing.dk/Lene Wessel, 13.03.11

”Danske ingeniører er dovne”
Danske ingeniører arbejder ikke lige så hårdt som deres udenlandske kolleger.
Af 954 ingeniørtunge virksomheder svarer 56 pct. at udenlandske ingeniører arbejder hårdere end deres danske kolleger. Det viser en undersøgelse som Rambøll har foretaget for IDA og Ingeniøren.
Epn.dk/Jakob Binderup, 11.03.11 + Dr.dk/Pernille Rudbæk, 11.03.11 + Business.dk/-, 11.03.11 + Ing.dk/Lene Wessel, 11.03.11

Debat: Elever på Katedralskolen chokerede over afbud
De studerende på Haderslev Katedralskole er langt er skuffede efter, at man har lovet dem, at de kunne deltage i en landsdækkende konkurrence, for derefter at skifte mening i sidste øjeblik. Kan det være rigtigt, at et landsdækkende foretagende som Science Cup ikke magter at holde, hvad de lover. Og så endda en konkurrence, der har forbindelse til institutioner som Dansk Industri, Ingeniørforeningen, IDA og Undervisningsministeriet? Dette skriver Henrik Siboni.
Haderslev Ugeavis/-, 09.03.11 (side 16)

ARBEJDSMARKED

Jobnedturen er endelig slut
De fire regionale beskæftigelsesråd er enige om, at der er sket en klar vending på arbejdsmarkedet. Mens beskæftigelsen i december 2009 faldt med næsten 45.000, var nedgangen i den sidste 2010-måned kun på 4300. De positive forventninger til det kommende år vil blive båret af udsigten til stigende beskæftigelse i det private, mens beskæftigelsen i det offentlige dog stadig trækker i den modsatte retning.
Børsen/Maria Fast Lindegaard, 14.03.11 (side 18-19)

Jubel over europagt
Danmark har ikke råd til andet end at tilslutte sig eurolandenes nye pagt, mener Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening. Begge slår på, at den nye europagt ikke anfægter den danske aftalemodel på arbejdsmarkedet, sådan som det ellers var lagt op til med Tysklands udspil om håndfaste krav til pension, lønvilkår og tilbagetrækningsalder.
Jyllandsposten/Ritzau, 14.03.11 (erhverv side 2)

UDDANNELSE

Hver fjerde overvejer at droppe ud af gymnasiet

Gymnasiet er en hård tid, og for nogle bliver det for meget. Således overvejer hver fjerde gymnasieelev at droppe ud. Det viser en undersøgelse, som Danske Gymnasiers Sammenslutning (DGS) har foretaget blandt 3.658 gymnasieelever landet over. Ud af de 25 pct., der overvejer at droppe ud, begrunder næsten halvdelen det med stress over skole – og fritidsarbejde. ”Unge må tage sig sammen”, lyder det fra Venstres uddannelsesordfører.
Berlingske/Andrea Luth, 14.03.11 (side 4)

Forsvar for udkantsuniversiteter
Dagbladet Børsen tordnede i sidste uge mod de to danske universiteter i provinsen. Syddansk (SDU) og Aalborg (AAU) burde lukkes, mente lederskribenten. Odenses borgmester Anker Boye og rektor på Syddansk Universitet Jens Oddershede går imidlertid i rette med Børsens undersøgelse for at være fuldstændig misvisende.
Information/Lila, 14.03.11 (side 12)

Prishop bremser veluddannede udlændinge i at lære dansk
Udlændinge der kommer til Danmark med en videregående uddannelse i bagagen, løber tit panden mod en mur. Ofte bliver deres uddannelse ikke anerkendt. For at gøre sig bedre og kunne få et job starter mange derfor på VUC (uddannelse for unge og voksne). Men fra 1. januar har de skullet betale fuld pris, alene fordi de har en videregående uddannelse.
Politiken/Pernille Mainz, 14.03.11 (side 3)

ERHVERV

Tidligere topchefer forgyldes
Finanskrisen har ikke fået dansk erhvervsliv til at holde igen med det gyldne håndtryk til direktørerne. En gennemgang af landets børsnoterede selskaber som Morgenavisen Jyllandsposten har foretaget viser, at der alene i 2010 blev udbetalt gyldne håndtryk for hele 110 mio. kr. til de fratrådte topchefer i dansk erhvervsliv. Eksperter ryster på hovedet af de mange høje millionbonusser.
Jyllandsposten/Morten Johnsen, 14.03.11 (forside + erhverv forside + side 3)

Virksomheder ser lyst på fremtiden
70 pct. af toplederne i det panel, som Berlingske Business hvert kvartal beder om at vurdere den aktuelle situation, venter en stigende omsætning over de kommende tre måneder. Det er det mest positive resultat i målingens historie.
Berlingske/Jens Ruskov, 14.03.11 (forside + business forside + side 4-5)

Mærsk vil vende fald i olieindtægt
Olieproduktionen i Maersk Oil dykker kraftigt. Års forsømmelser i jagten på nye oliekilder giver nu bagslag i A.P. Møller-Mærsks hidtidige guldæg. Derfor sætter topchef Nils Smedegaard gang i en proces, hvor flere af oliemilliarderne skal bruges på efterforskning og investering i nye oliefelter.
Børsen/Lasse Friis, 14.03.11 (forside + side 6-8)

Rekordresultat fra Dong
Den statsejede Energi-koncern Dong øgede driftsoverskuddet med 60 pct. i 2010 til 14,1 mia. kr., svarende til hele stigningen i selskabets omsætning, der nåede 54,6 mia. kr., løftet af højere energipriser, stigende produktion af el samt øget gassalg.
Børsen/Tom Frovst, 14.03.11 (side 13)

Danske firmaer i Japan slap nådigt
Danske firmaer i Japan er sluppet fra jordskælvet uden store skader på personale, forretning eller bygninger. I alt 56 danske firmaer er registreret hos det danske handelskammer i Japan, og af dem Ritzau har talt med, har ingen oplevet materielle skader på bygninger eller skader på personale. Selv om virksomhederne er sluppet godt fra katastrofen rent fysisk, hersker der tvivl om, hvad konsekvenserne for dansk forretningsliv i Japan bliver på længere sigt.
Jyllandsposten/Ritzau, 14.03.11 (erhverv side 2)

TEKNOLOGI

Data-overvågning sprænger alle skøn
Den danske IT-branche skal hvert år registrere milliarder af datapakker som følge af lovkrav om logning af internetsessioner. SF og LA vil have undersøgt politiets brug af oplysningerne, mens K kalder registreringen nødvendig.
Berlingske/Elisabeth Arnsdorf Haslund, 14.03.11 (side 6)

KLIMA

Jordskælv kan sætte skub i energieksport
Selv om japansk økonomi er sat midlertidigt på standby efter jordskælvet fredag, kan katastrofen på sigt skabe nye eksportmuligheder for dansk energiteknologi. Sådan lyder vurderingen fra Dansk Industri. I brancheforeningen Vindmølleindustrien håber adm. direktør Jan Serup Hylleberg også, at grøn energi vil komme på dagsordenen i Japan, når det igen bliver hverdag.
Berlingske/Rikke Brøndum, 14.03.11 (business side 10)

Grønne organisationer: Regeringen modarbejder kampen mod luftforurening
En række miljøorganisationer går nu sammen for at få EU-kommissionen til at afvise regeringens ansøgning om tilladelse til at udskyde tidspunktet for, hvornår Danmark lever op til EU’s grænseværdier for kvælstofdioxid i luften. Regeringen har direkte modarbejdet kampen mod luftforurening, lyder kritikken.
Information/Sven Nikolaj Johannesen, 14.03.11 (side 2-3)

TRANSPORT

Debat: Hullet vej til vækst
Vækst er for alvor kommet på den politiske dagsorden. Det er på tide. Vejene fylder dog ikke så meget i debatten, bortset fra når vi taler om vinterens slaghuller, som vi nu har mistet en halv million af. Et velfungerende vejnet er nemlig en helt afgørende rammebetingelse for at øge velstanden i Danmark. Det skriver blandt Michael Svane, branchedirektør i DI og Anders Hundahl, direktør i Asfaltindustrien.
Børsen/-, 14.03.11 (side 3)

POLITIK OG ØKONOMI

Hva’ sku’ det være?
Liberal Alliance har politik på hylderne, men indholdet kommer an på, hvem man spørger. Berlingske Politiko har bedt partiets folketingskandidater svare på 10 spørgsmål. En del af svarene peger i vidt forskellige retninger. Læs mere i avisens sektion.
Berlingske/Chris Kjær Jessen, 14.03.11 (politiko forside + side 8-9)

Måling: Størst tillid til det private
I Danmark stoler vi traditionelt langt mere på vores offentlige sektor end på private virksomheder, når det handler om at klare velfærdsydelser. Men den holdning er tilsyneladende i skred, skriver Berlingske. Mere end otte ud af 10 danskere har nu tillid til den private sektors ydelser, mens knap syv ud af 10 har tillid til det offentliges service. Det viser en ny Gallup-måling foretaget for avisen.
Information/Ritzau, 14.03.11 (side 4)

SKAT OG PENSION
 
Skat snupper selv gælden
Skattegæld, studielån eller bare en togbøde. Forklaringerne er mange, når Skat vælger at tage en del af din løn, fordi du skylder penge. Men på bare et år er antallet af danskere, der får taget deres løn, steget med 23 pct. Det er en fordobling siden 2008. I alt må 93.000 danskere se Skat snuppe en bid af lønnen. Skat sørger dog for, at de stadig har penge tilbage at leve for.
Jyllandsposten/Jp, 14.03.11 (erhverv side 2)


 

Gå til søgning
Du er ikke logget ind
Production2012-03-26_0021_rev5231FE1