AKTUEL OMTALE AF IDA
Danmark sagter agterud
Danmark kan ikke følge med i den globale konkurrence, når det gælder om at tiltrække og fastholde højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. En rapport fra Nordisk Ministerråd vurderer, at der i fremtiden vil være mangel på højtuddannede - for eksempel vil der om bare fem år mangle 7000 ingeniører i Danmark. Et tal der stort set passer med de beregninger, Ingeniørforeningen, IDA har lavet. Regeringens vækstforum har tidligere påpeget problemerne vedrørende den manglende udenlandske arbejdskraft i Danmark. Her finder man det paradoksalt, at hver gang der flytter en ingeniør til Danmark, flytter der 4 ingeniører til Sverige. Der er dog indført en række forskellige ordninger, der skal lette adgangen for udenlandske arbejdere. Udover de allerede eksisterende ordninger for højtuddannede, er der for nyligt blevet oprettet tre Work in Denmark-centre, der skal hjælpe de udenlandske jobsøgende og de danske virksomheder med at finde hinanden.
Fyens Stiftstidende / Knud Raasthøj, 01.03.11 (side 16)
Peter Mose åbner Mose Kommunikation
Peter Mose har etableret konsulenthuset Mose Kommunikation, der fokuserer på ledelse, kommunikation, politisk påvirkning og analyse. Han har i en årrække været kommunikations-, analyse- og pressechef for Ingeniørforeningen - og pressechef for Ledernes Hovedorganisation.
Dansk Kommunikationsforening / -, 28.02.11
ARBEJDSMARKED
LO-bagland kræver milliarder af rød regering
Det kommer til at koste statskassen milliarder af kroner, hvis regeringsmagten skifter, og baglandet i fagbevægelsen kommer igennem med sine krav til Socialdemokraterne og SF. En rundspørge blandt 110 tillidsfolk i de fire største fagforbund, 3F, Dansk Metal, FOA og HK, åbenbarer en lang liste krav til en rød regering. Deriblandt vil man forhøje dagpengesatsen, forlænge dagpengeperioden og give fuldt skattefradrag til faglige kontingenter. Derudover ønsker tillidsfolkene at forhøje selskabsskatten og genindføre formueskatten.
Børsen / Ritzau, 01.03.11 (side 16)
Kommuner tvunget til at effektivisere
Strammere budgetter får nu landets kommuner til at gå økonomien ekstra godt efter i sømmene. De 98 kommuner forventer i år sammenlagt at finde 2,2 milliarder kroner i effektiviseringer ved enten at føre ting billigere eller bedre for de samme penge. Det er knap en fordobling i forhold til sidste år, da der blev sparet i alt 1,3 milliarder kroner. Det viser en undersøgelse fra Kommunernes Landsforening (KL). Som noget nyt er det ikke alene administrationsområdet, der gås efter med tættekam. Kommunerne rationaliserer også i stor stil på velfærdsområderne dagpasning, ældre og skoler.
Berlingske / Hans Larsen, 01.03.11 (side 6)
Privat lønstigning haler ind på det offentlige
Størrelsen på medarbejdernes løncheck i de private virksomheder steg 2,2 pct. fra fjerde kvartal 2009 til samme kvartal 2010, viser tal fra Danmarks Statistik. Det er første gang siden andet kvartal 2008, at lønstigningen på det private arbejdsmarked var højere end i kommuner og regioner, som måtte nøjes med en samlet stigning på 1,6 pct. De statsansatte fører an i lønstigningen med en årlig lønfremgang på 2m5 pct. i årets sidste kvartal i 2010. Has private virksomheder er højdespringerne de ansatte inden for finansiering og forsikring, som steg 3,9 pct. i løn i gennemsnit. Den mest beskedne lønfremgang var på området handel og transport, som steg med 1,3 pct.
Berlingske / Ritzau, 01.03.11 (side 4)
UDDANNELSE
IT-millioner skal give folkeskolen et løft
Undervisningsminister Tina Nedergaard (V) vil benytte de 500 mio. kr. hun har til rådighed til IT i folkeskolen, til at forbedre undervisningen og tilgodese flest mulige elever. Det glæder ministeren, at folkeskolen kan få et tiltrængt løft ved bl.a. at kunne give en langt større del af landets folkeskoleelever adgang til computer i undervisningen. Derudover forventer ministeren at en betragtelig del af de 500 mio. kr. vil blive brugt på intelligente tavler – de såkaldte smartboards.
Børsen / Peter Møller Christensen, 01.03.11 (side 32)
Elever slås om stolene i gymnasiet
To ud af tre elever oplever nogle gange, at der er problemer med at finde acceptable siddepladser til alle i klassen. Det viser en undersøgelse, som Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, DGS, har lavet, og som 3.400 elever fra hele landet har svaret på. I sommer startede 18.000 elever i en klasse med 30 eller mere. Det er en stigning på 24 pct. i forhold til året før. Undervisningsminister Tina Nedergaard (V) kalder udviklingen ’helt uacceptabel’ og opfordrer i den forbindelse rektorerne til at overveje, om de tager for mange elever ind.
Politiken / Pernille Mainz, 01.03.11 (side 7)
Strid om udgift til uddannelse
Regeringens udregninger får oppositionens folkeskoleforslag til at fremstå alt for dyrt. Sådan lyder kritikken fra SF. Ifølge regeringen vil dens eget forslag om at gøre det vejledende timetal for 4. til 9. klasse til et minimum ikke medføre udgifter. Til gengæld vurderer regeringspartierne, at oppositionens forslag om maksimum 24 elever pr. klasse vil koste ca. 860 mio. kr. SF’s Ole Sohn mener, at regeringen har benyttet sig af utilstrækkelige regnemetoder.
Børsen / Ritzau, 01.03.11 (side 14)
Piger høster point på deres gode opførsel
En ny undersøgelse i de svenske skolelæreres fagblad viser, at lærerne i Sverige giver op til et halvt karakterpoint mere i årskarakter til pigerne end til drenge, selvom de rent fagligt har præsteret ens i de landsdækkende prøver. Det har i Sverige udløst en debat om, hvorvidt lærerne ubevidst nedvurderer drengenes evner og giver dem for lave karakterer – mens de omvendt ’belønner’ pigerne for god opførsel. I den danske folkeskole, genfinder man det samme mønster: I årskaraktererne ligger pigerne ofte mellem et halvt og et helt karakterpoint over drengene, afhængigt af hvilket fag man ser på. Til afgangsprøverne, som bliver bedømt med hjælp fra censorer udefra, mindsker drengene forskellen. I enkelte fag overhaler drengene ligefrem pigerne, selv om deres årskarakterer var lavere.
Politiken / Christian Bartels og Dorrit Saietz, 01.03.11 (side 6)
ERHVERV
Ingeniørkæmpe vil fordobles
Markant vækst er på programmet hos det stort ekspanderende selskab Cowi, der tjener sine penge på rådgivning inden for ingeniørverdenen. På bare fem år vil koncernen fordoble sin omsætning, som dermed skal nå knap 9 mia. kr. Cowi fordoblede også sin størrelse i årrækken 2006-2009 på både omsætning og antal medarbejdere. Da selskabet var vokset markant, stod man derfor med forskellige systemer til at styre virksomheden med. Derfor påbegyndte man sidste år en trecifret millioninvestering i et system til fællesprojektledelse og til økonomistyring. Det indebærer både IT-systemer, rådgivningsprocesser og arbejdssystemer. Danske ingeniører er blandt de dyreste i verden, men koncernchef i Cowi Lars-Peter Søbye mener ikke, at der gør selskabet mindre konkurrencedygtigt.
Børsen / Majken Søndergård Nielsen, 01.03.11 (side 10)
Dong går fra grøn til sort
I 2010 brugte Avedøreværket i København 775.000 tons biomasse til at lave grøn energi til københavnerne. Nu har Dong bygget Avedøreværket om til kulfyring. Dong forklarer, at man ved at ombygge blok 2 fra biobrændsel til kul får den mest optimale forbrænding, hvilket sparer klimaet for 140.000 tons CO2 om året. Men kritikere mener, at Dong er på glatis. Klima og energiekspert i Greenpeace Tarjei Haaland forstår ikke hvorfor der absolut skal brændes kuld af, og kalder det ’pudsigt’, at regeringen i den fremlagte klimaplan siger, at kuldene skal ud af byen, for derefter at tillade det modsatte.
Jyllands-Posten / Micahel Stenvei, 01.03.11 (erhverv side 6)
Jounalister elsker Novo
Medicinalkoncernen Novo Nordisk gør det bedst i forhold til medierne. Det er i hvert fald svaret, hvis man spørger journalister ifølge Voxmeters Image & Media Index 2010. Samtidig peger de på koncernens topchef, Lars Reiben, som den dygtigste topleder. Han er ikke bange for at udtale sig, han sætter dagsordenen, og han gør det troværdig. Carlsberg indtager andenpladsen og Nordea tredjepladsen.
Politiken / Ritzau, 01.03.11 (side 11)
KLIMA
Miljøafgift kan stavnsbinde boligejere
Det kan få enorme økonomiske konsekvenser for boligejere, hvis der konstateres PCB i huset i en grad, så det er skadeligt for helbredet. I værste fald skal hele huset rives ned indboet sendes til forbrænding som farligt affald, og alt sammen for egen regning. Forsikringen dækker nemlig ikke. Det skriver Ingeniørens netavis ing.dk. ”Det er umuligt at sætte en øvre grænse for, hvad det kan koste at renovere et hus, der er kontamineret med PCB”, siger civilingeniør Niels Trap fra rådgiverfirmaet Golder Associates til ing.dk. Han understreger dog, at i mange tilfælde vil det være et overkommeligt projekt at fjerne PCB fra et af den knap halve million danske parcel- og rækkehuse i farezonen.
Politiken / Peter Voergaard, 01.03.11 (side 4)
Miljøkrav koster kommuner dyrt
De 17 Limfjordskommuner kræver ekstra hensyn og kompensationer, når nye EU-krav til vandmiljø og natur gennemføres. De frygter, at staten i forbindelse med vand- og naturplaner lader befolkningstallet blive afgørende for, hvordan der skal kompenseres for udgifter. Planerne kræver bl.a., at der sendes mindre kvælstof ud i vandmiljøet. Det vil kræve store investeringer eller nedlæggelse af mange landbrug. Limfjordområdet, samarbejdsorgan for 17 kommuner i Nord- og Midtjylland, vil rette henvendelse til miljøminister Karen Ellemann (V).
Børsen / Ritzau, 01.03.11 (side 14)
TRANSPORT
Offentlig transport i hovedstaden skal strømlines
Hvis det står til transportminister Hans Christian Schmidt (V), skal de forskellige aktører på trafikområdet i hovedstaden tvinges til at arbejde bedre sammen. Han vil nu ændre strukturerne, så kunderne kun skal møde én organisation, ét telefonnummer og én hjemmeside, uanset hvilken transportform man bruger. Socialdemokraternes trafikordfører, Magnus Heunicke, advarer om, at idéen om én samlet trafikløsning kan føre til uønsket bureaukrati.
Politiken / Mads Brandstrup, Martin Kaae og Flemming Christensen, 01.03.11 (side 5)
POLITIK OG ØKONOMI
Støtte til VK-klimaplan smuldrer
Kritikken hagler ned over regeringens nye energiplan, som skal gøre Danmark fri for fossile brændstoffer. Blot få dage efter offentliggørelsen kritiseres regeringens plan fra både egne rækker og støttepartier. Både Dansk Folkeparti og Liberal Alliance afviser at forhøje afgifterne til erhvervslivet. Derudover er flere V-medlemmer stærkt utilfredse med planen. Aftenen før planen skulle offentliggøres blev et vidtrækkende forslag pillet ud. Men flere folketingsmedlemmer retter stadig samme kritik mod forslaget som regeringens samarbejdspartier.
Jyllands-Posten / Thomas Vibjerg og Knud Brix, 01.03.11 (side 4)
Regeringen er 8,7 milliarder fra nulvækst
Det offentlige forbrug er i 2010 endt langt højere, end regeringen har budgetteret med. Oprindeligt var planen, at udgifterne i kommuner, regioner og stat ikke måtte vokse i 2010. Sidst på året var budskabet fra finansminister Claus Hjort-Frederiksen (V) dog, at man nok ville lande på en overskridelse på en procent, svarende til fem milliarder kroner. Nye tal fra Danmarks Statistik viser nu, at overskridelsen er på 1,7 pct., svarende til 8,7 mia. kr.
Information / Ritzau, 01.03.11 (side 3)
Vælgere: Rød regering vil hæve skat
Forestillingen om, at Socialdemokraterne og SF vil stramme skatteskruen yderligere, hvis de kommer i regering, lever i bedste velgående. Et flertal af danskerne svarer i en Megafonmåling, at de regner med, at en rød regering vil hæve både boligskatter og personskatter. Og det selvom de to partier har afvist det.
Børsen / Red., 01.03.11 (side 14)