Udskriv siden

2. marts 2011

AKTUEL OMTALE AF IDA

Danmark sakker agterud
Danmark kan ikke følge med i den globale konkurrence, når det gælder om at tiltrække og fastholde højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Og vi får brug for dem. En rapport fra Nordisk Ministerråd vurderer, at der om blot fem år vil mangle 7000 ingeniører i Danmark. Et tal der stort set passer sammen med de beregninger, Ingeniørforeningen har lavet.
Fyns Amts Avis/Knud Raasthøj, 01.03.11 (side 16)

Løn- og Personalenyt nr. 2011:10
Løn- og Personalenyt nr. 2011:10 af 28. februar 2011 vedrørende forlig med Ingeniørforeningen i Danmark og Den Danske Landinspektørforening for ingeniører og landinspektører. Der er den 27. februar 2011 indgået forlig med Ingeniørforeningen i Danmark og Den Danske Landinspektørforening for ingeniører og landinspektører.
KL.dk/-, 28.02.11

ARBEJDSMARKED

Ansøgere vil snyde sig topjob
Hver 10. jobansøger lyver om sine færdigheder. Konkurrencen om de gode job er blevet så hård, at mange ansøgere lyver om deres erfaring og uddannelse. Sådan lyder advarslen fra rekrutteringsbureauer og virksomheder. Headhuntere efterlyser en database på internettet over afsluttede uddannelser. Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen har ingen planer om en database.
Jyllandsposten/Beile Grünbaum, 02.03.11 (forside + erhverv side 14)

Hver femte job er væk
Landets største virksomheder har siden krisen fyret hver femte medarbejder. Det viser en gennemgang, som Erhverv & Økonomi har foretaget af 15 årsregnskaber. Selskaberne er begyndt at hyre igen, men det sker ofte uden for landets grænser.
Jyllandsposten/Morten Johnsen, 02.03.11 (erhverv forside + side 4)

Ung ledighed kraftigt undervurderet
Der er en betydelig højere arbejdsløshed blandt de unge, end de officielle tal viser. Reelt er mere end 11 pct. af de unge under 30 år arbejdsløse. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelses Erhvervsråd, AE-rådet.
Jyllandsposten/Lone Andersen, 02.03.11 (erhverv side 5)

Stor appetit på lavtlønnede udenlandske akademikere
Danske virksomheder har fået øjnene op for at ansætte udenlandske akademikere i Danmark til lønninger langt under dansk niveau. Arbejdsgivere, fagforeninger og forskere vurderer, at fænomenet er i vækst. Hos akademikerorganisationen AC mener man ligefrem, at der er tale om en voldsom stigning i brugen af lavtlønnede udenlandske akademikere på danske arbejdspladser.
Berlingske/Søren Springborg, 02.03.11 (business side 8-9)

Lønfest blandt topchefer
På få år er lønnen til topchefer i de største selskaber eksploderet med 23 pct. og nærmer sig nu en halv milliard. LO raser, og arbejdsgivernes organisation erkender, at det sender et skidt signal. Både DI og andre erhvervsorganisationer har også beskyldt de høje danske lønninger for at svække virksomhedernes konkurrenceevne.
Politiken/Micheal Lund, 02.03.11 (forside + økonomi forside)

UDDANNELSE

Hver 10. har problemer med studiegæld
Danmarks ungdom har så vanskeligt ved at betale af på deres studiegæld, at Skat i stigende grad må involveres for at inddrive gælden, skriver Urban. I alt 22 mia. kr. skylder de unge i studiegæld – en gæld, som mange har så svært ved at betale tilbage, at de helt ignorerer de rykkere, de får.
Berlingske/ulha, 02.03.11 (business side 16)

Hver tredje fortryder uddannelse
En ud af tre ville ønske, at de havde valgt at læse noget andet, dengang de var studerende. Det viser en undersøgelse fra Wilke, skriver Avisen.dk. Ifølge forskningspolitisk chef hos Dansk Industri Charlotte Rønnhof skyldes problemet, at kun få unge taler med nogen, som har taget den uddannelse, de selv vil have, førend de begynder på den og på den måde ved, hvad de går ind til.
Berlingske/ulha, 02.03.11 (business side 17)

ERHVERV

Penge til udvikling går tabt
Mange virksomheder spilder både tid og penge på medarbejdernes kompetenceudvikling, fordi de simpelthen ikke formår at bruge den nye viden i dagligdagen, skriver tidsskriftet Ledelse i Dag. Det er først, når virksomhederne begynder at bruge medarbejdernes udvikling som et strategisk værktøj, at det vil skabe bedre resultater i hele virksomheden.
Jyllandsposten/jp, 02.03.11 (erhverv side 17)

Virksomheder svarer ikke på jobansøgninger
Nogle bruger timer, andre flere dage, og de fleste lægger alle anstrengelser i at få skrevet den bedst mulige ansøgning til drømmejobbet. Alligevel hører mange aldrig et ord fra den arbejdsgiver, der modtager ansøgningen. En undersøgelse blandt 1.589 medlemmer i HK/Privat viser, at hver fjerde, der har søgt job inden for de seneste par år, aldring har modtaget så meget som en kvittering for deres anstrengelser.
Berlingske/Ritzau, 02.03.11 (business side 6)

Erhvervslivet satser halvhjertet på de sociale medier
De fleste firmaer er til stede på Facebook og Twitter, men de færreste bruger tid og penge på dem. Men med et øget fokus kan firmaer spinde guld, siger Dansk Erhverv.
Politiken/Jakob Sorgenfri Kjær, 02.03.10 (side 12)

KLIMA

Kommuner stritter imod vindmøller
Vindmøller er langt fra så populære i kommunerne som i regeringen. Mange kommuner vil helst undgå møllerne, skriver dr.dk. Ifølge vindmølleindustrien og den grønne tænketank Concito kan regeringen få svært ved at opfylde den energistrategi, der lægger op til at vindmøller og biomasse skal fortrænge kul, olie og naturgas i kraftværker og boliger inden 2050.
Børsen/Ritzau, 02.03.11 (side 18)

LIGESTILLING

Slut med kønsforskel i forsikringer
Vel er der forskel på mænd og kvinder, men de skal behandles ens. Det er den lodrette ordre til forsikringsselskaberne fra EU-domstolen, der i går slog fast, at de ikke længere må have forskellige priser til mænd og kvinder, uanset hvilken forsikring det handler om.
Jyllandsposten/Tina Bryld, 02.03.11 (puls forside + erhverv side 3)

POLITIK OG ØKONOMI

S og SF vil forhindre ministersjusk
S og SF opfordrer regeringen til at kigge nærmere på reglerne for åbenhed om ministrenes kalendere. "Regeringen skal tage hånd om disse regler, præcisere dem og håndhæve dem på den rette måde," siger Meta Fuglsang, SFs ordfører for offentlighedsret. Opfordringen kommer i kølvandet på oplysninger om, at flere af regeringens ministre sjusker med deres ministerkalendere mht. retningslinjerne i den såkaldte åbenhedsordning.
Berlingske/Ritzau, 02.03.11 (side 9)

 

 

Gå til søgning
Du er ikke logget ind
Production2012-03-26_0021_rev5231FE1