• Sygefraværssamtaler

    Arbejdsgiveren har pligt til at afholde sygefraværssamtaler.

    Dette betyder, at arbejdsgiveren er forpligtet til at indkalde sygemeldte medarbejdere til en personlig samtale om, hvordan og hvornår medarbejderen kan vende tilbage på arbejdet. Formålet med samtalen er at styrke dialogen mellem arbejdsgiveren og den syge medarbejder. Samtalen skal holdes senest 4 uger efter medarbejderens første sygedag.

    Indkaldelsen til samtalen skal ske med et rimeligt varsel. Der er ingen formkrav til indkaldelsen, hvilket betyder at indkaldelsen til samtalen kan ske telefonisk, pr. brev, e-mail etc.

    Giver sygdommen eller praktiske omstændigheder ikke mulighed for en personlig samtale, holdes samtalen så vidt muligt telefonisk.

    Arbejdsgiveren er dog ikke forpligtet til at indkalde til sygefraværssamtalen, hvis medarbejderen er i opsagt stilling og fratræden sker inden 8 uger efter den første sygedag.

    Medarbejderen vil under samtalen kunne lade sig bistå af tillidsrepræsentanten eller anden bisidder.

  • Fastholdelsesplan

    Hvis du som sygemeldt medarbejder ikke kan forventes tilbage på arbejde inden 8 uger regnet fra første sygedag, kan du anmode arbejdsgiveren om, at der i fællesskab udarbejdes en fastholdelsesplan.

    Planen skal beskrive samarbejdets videre forløb, herunder hvordan du som medarbejder hurtigst muligt kommer helt eller delvist tilbage til arbejdspladsen.

    Du kan bede om en fastholdelsesplan på et hvilket som helst tidspunkt i sygdomsforløbet og ligeledes kan planen udarbejdes inden de 8 uger er udløbet.

    Hvis arbejdsgiveren vurderer, at en fastholdelsesplan er unødvendig, kan arbejdsgiveren dog afslå anmodningen om udarbejdelse af en sådan plan.

  • Pligt til at oplyse om konstateret alvorlig sygdom

    Hvis du bliver alvorligt syg for eksempel af kræft, sklerose, sukkersyge, hiv/aids eller andre latente sygdomme, er der som udgangspunkt tale om et privat anliggende, der ikke vedrører din arbejdsgiver. Hvis sygdommen påvirker din arbejdsindsats, herunder betyder ekstra fravær i forbindelse med hospitalscheck, bør du informere din arbejdsgiver og eventuelt i samspil med denne undersøge mulighederne for hel eller delvis lønrefusion fra de sociale myndigheder.

    Arbejdsgiveren skal behandle sin viden om din sygdom med diskretion. I forlængelse heraf gælder det også , at det er dit anliggende og din afgørelse om kolleger, kunder med flere skal informeres. På mange arbejdspladser har man formuleret en decideret sygdomspolitik, hvor der er aftalt retningslinjer for sådanne situationer.

  • 120 dages-reglen

    120 dages-reglen betyder, at du kan opsiges med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når du inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder har oppebåret løn under sygdom i sammenlagt 120 kalenderdage. Reglen er beskrevet i funktionærlovens § 5, stk.2, hvor man taler om forkortet opsigelsesvarsel ved sygdom.

    Konkret skal opsigelsen ske i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 dage, og mens du endnu er syg. I opgørelsen af de 120 dage medregnes søn- og helligdage samt fridage, men ikke graviditetsbetinget sygdom. De 120 dage behøver ikke at være sammenhængende dage.

    Du skal være opmærksom på, at der ikke står noget i funktionærloven om, at man skal opsiges efter 120 kalenderdages sygdom.

    Hvis du er omfattet af 120 dages-reglen, skal det fremgå af din ansættelseskontrakt. Reglen om forkortet opsigelse på grund af sygdom gælder ikke for offentligt ansatte. Eventuel opsigelse fra en offentlig arbejdsgiver på grund af sygdom skal derfor ske med dit normale opsigelsesvarsel.

    For at være omfattet af 120 dags reglen skal reglen fremgå eksplicit af din ansættelseskontrakt.

    Reglen gælder ikke for offentligt ansatte. Eventuel opsigelse fra en offentlig arbejdsgiver på grund af sygdom skal derfor ske med dit normale opsigelsesvarsel.

  • Delvis sygemelding

    Problemer med helbredet kan betyde, at du har vanskeligt ved at klare din fulde normale arbejdsmængde i en periode, men at du godt kan varetage en del af arbejdet.

    Du har mulighed for at blive delvist sygemeldt i en periode frem for at sygemelde dig helt. Delvis sygemelding skal anmeldes til kommunen.

    Formålet er, at medarbejder og virksomhed kan lave en aftale om, hvilken arbejdstid og hvilke arbejdsopgaver medarbejderen kan magte og derved kan undgå en fuldtidssygemelding. Du kan hos din kommune få mere at vide om mulighederne for delvis sygemelding.

  • Delvis raskmelding

    Problemer med helbredet kan betyde, at du har vanskeligt ved at klare din fulde normale arbejdsmængde i en periode, men at du godt kan varetage en del af arbejdet.

    Du har mulighed for at genoptage dit arbejde delvist, efter at du har været fuldt sygemeldt i en periode. Kommunen skal som led i sin opfølgningspligt undersøge muligheden, for at en sygemeldt kan vende delvist tilbage på arbejdspladsen. En delvis raskmelding skal godkendes af kommunen.

    Formålet er, at medarbejder og virksomhed kan lave en aftale om, hvilken arbejdstid og hvilke arbejdsopgaver medarbejderen kan magte, og derved opnå at medarbejderen gradvist kommer i gang igen. Derved undgås en unødvendig forlængelse af en fuldtidssygemelding.

    Du kan i din kommune få mere at vide om mulighederne for delvis raskmelding.

  • Sygdom under graviditet

    Skal du til en almindelig graviditetsundersøgelse, har du ret til løn fra din arbejdsgiver, men kun hvis det ikke er muligt at lægge undersøgelsen uden for arbejdstid.

    Er du syg under graviditeten, fx på grund af en bækkenløsning, sidestilles graviditetsbetinget sygdom med almindelig sygdom, og du skal opfylde de regler, der er beskrevet i guiden, for at få sygedagpenge eller løn under sygdom. Sygdom grundet graviditet tæller ikke med ved opgørelse af 120 dages fravær.

    Hvis du har et arbejde, der medfører risiko for din graviditet (dit fosters sikkerhed og sundhed) skal denne risiko fjernes. Det kan ske ved at du fx omplaceres til andet arbejde eller der laves andre foranstaltninger på dit job. Hvis det ikke er muligt at gøre arbejdspladsen sikker eller muligt at omplacere dig, har du krav på at blive hjemsendt med fuld løn indtil 4 uger efter fødslen.

  • Opsagt på grund af sygdom

    Sygdom er lovligt forfald. Derfor kan sygdom ikke uden videre bruges som en saglig begrundelse for en opsigelse. Der er dog undtagelser for eksempel ved langvarig sygdom, hvor arbejdsgiveren ikke kan få klarhed over, hvornår du kan genoptage arbejdet og ikke har mulighed for at få løst dine opgaver hos andre kolleger.

    Hvis du har været syg i 120 dage inden for de seneste 12 måneder, kan varslet nedsættes til én måned. Det forudsætter, at du er syg på opsigelsestidspunktet, at opsigelsen sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, samt at det i kontrakten er aftalt, at reglen om 120 sygedage finder anvendelse.

    Ud fra en konkret vurdering kan en opsigelse begrundet i sygdom være usaglig, og der kan rejses krav om godtgørelse efter funktionærloven. Selvom 120-dages-reglen i princippet alene er en varslingsregel, vil opsigelsen normalt være saglig, hvis betingelserne for at blive opsagt efter denne regel er opfyldte.

    Er du blevet opsagt på grund af sygdom, og i tvivl om lovligheden heraf, kan du kontakte IDAs rådgivningsafdeling.

    Det lægges til grund i spørgsmål og besvarelse, at der er tale om medlemmer omfattet af funktionærloven.

  • Hvornår skal jeg meddele arbejdsgiver, at jeg er blevet syg?

    Er du fraværende fra dit arbejde på grund af sygdom, skal du så hurtigt som muligt på første sygedag give besked til arbejdsgiveren eller tjenestestedet. Gør du ikke det, kan din arbejdsgiver opsige dig uden varsel på grund af ulovlig udeblivelse. Det er dit ansvar at kunne dokumentere, at beskeden er givet, og det kan derfor være en god idé at benytte fx mail.

  • Får du stoppet dine sygedagpenge eller jobafklaringsforløbet?

    Er du uenig i kommunens vurderinger, har du ret til en skriftlig afgørelse. Inden kommunen træffer en afgørelse, skal du partshøres. Hvis du er uenig i kommunens afgørelse, kan du klage inden for 4 uger fra at du har modtaget afgørelsen. Klagen skal sendes til kommunen, som revurderer sagen. Fastholder de afgørelsen, sender kommunen din klage videre til Ankestyrelsen.

  • Sygdom under ledighed

    Hvis du er i tvivl, så henvend dig til din a-kasse. Vi samarbejder med Akademikernes A-kasse