World of Health IT (WoHit) – eHealth Week 2012
IDA er Supporting Partner for konferencen eHealth Week 2012, som finder sted i Bella Centeret i København 7.-9- maj.
eHealth Week 2012 afholdes i Danmark den 7. - 9. maj 2012 i anledning af, at Danmark har EU formandskabet. eHealth Week afholdes i BellaCentret og omfatter konference for EU's sundhedsministre og World of Health IT Conference & Exhibition.
Konferencen har relevans for alle, der interesserer sig for udnyttelse af avanceret informationsteknologi (IT) og ledelsessystemer i sundhedssektoren. Det vil blandt andet vil sige virksomheder i Medicobranchen, IT branchen og den farmaceutiske industri, sundhedspolitikere, hospitalsledelser, ledelser i ministerier, styrelser og regioner, læger og andet sundhedspersonale, samt interesseorganisationer.
eHealth Week 2012 stiller skarpt på sammenhængen i behandlingen fra hjem til hospital og tilbage, hvor man vil demonstrere, hvordan information løbende kan udveksles mellem disse forskellige omgivelser. Det vil bl.a. omfatte programmer for aktiv inddragelse af patienterne i egen sygdomsbehandling og styring af forløbet omkring behandlingen af kroniske sygdomme, og vil desuden åbne op for investerings- og forretningsmuligheder i sundheds- IT.
eHealth Week 2012 omfatter en udstilling fra mere end 100 danske og internationale IT og Medicovirksomheder, en lang række seminarer og workshops samt en heldags konference med EU's sundhedsministre og deres topembedsmænd.
Sammen med en række andre organisationer er IDA Supporting Partner for konferencen.
Læs mere om eHealth Week 2012.