Udskriv siden

 
Nyborg Strand Hotel

 



Nyborg ligger centralt midt i Danmark med gode tilkørselsmuligheder. Best Western Nyborg Strand er placeret direkte i strandkanten med den skønneste udsigt til Storebæltsbroen og smuk bøgeskov som nærmeste nabo. Både Nyborg centrum og banegården ligger i gåafstand fra hotellet, og der er kun få minutters kørsel til motorvejen.

Det er let at komme til Best Western Nyborg Strand!
Nyborg Banegård ligger ca. 5 minutters kørsel fra hotellet, og der er togforbindelse til både Jylland og Sjælland hver halve time næsten hele døgnet. Fra banegården er der ligeledes regelmæssig bus- og rutebilafgang til det meste af Fyn.
Gående fra Nyborg Banegård kan med fordel bruge "Naturstien" som er skiltet fra Banegården med "Natursti til Strandhotellerne" og fra hotellerne (Christianslundsvej) er skiltet med "Natursti til banegården" - gåafstand max. 10 min. ved rask gåtur.

På motorvejen fra vest (Jylland): Drej fra ved afkørsel 45 og kør til venstre langs Storebælt ad Østerøvej direkte til hotellet.

På motorvejen fra øst (København/Sjælland): Drej fra ved afkørsel 45 og kør til højre langs Storebælt ad Østerøvej direkte til hotellet.

Best Western Nyborg Strand er pr. den 1. april 2007 100% røgfrit hotel. (Inkl. alle værelser)
Rygere blandt vore gæster er velkomne til at benytte terrasser og de overdækkede ude områder i haven/parken ved rygning.

Lidt historie
I maj 1899 åbnede Nyborg nye Badehotel - det, som senere er blevet kendt som Nyborg Strand - hele Danmarks mødested. Det blev opført af driftige forretningsmænd fra byen, som syntes at beliggenheden var perfekt. I de første år levede hotellet en omskiftelig tilværelse med forskellige ejere og forpagtere.

I 1913 blev hotellet købt af Nyborgmøderne, til det formål at huse de mange kristne stævner den danske menighed afholdte. Møderne blev dog færre og færre, og der blev derfor drevet mere og mere almindelig hotel og mødevirksomhed sideløbende. Nyborg Mødet afholdes den dag i dag en gang årligt på hotellet.

Under 2. verdenskrig blev danske soldater indkvarteret på hotellet, og i august 1943 angreb og overtog tyskerne stedet.
3 år senere fik bestyrelsen igen råderet over ejendommen, og hotellet var nu i en helt anden, ubrugelig stand end ved krigens start bl.a. var den daværende store mødesal nedbrændt helt.

Takket være en beslutsom bestyrelse med gode forbindelser hist og her samt formuende forrretningsfolk, som postede penge i hotellet, kunne hotellet genåbne i maj 1948, som et meget flot, moderniseret hotel.

Hotellet har udvidet utallige gange i årenes løb - bl.a. i april 1998, hvor et splinternyt auditorium med plads til 200 personer og alt tænkeligt udstyr blev indviet. I 2002 stod 39 nye luksusværelser klar til brug og senest i marts 2006 er yderligere 16 luksusværelser kommet til så vi nu råder over ialt 300 værelser med 650 senge. I marts 2007 blev et nyt mødecenter på 2775 m2 med ny flot hovedindgangsparti indviet. Hotellet bliver løbende renoveret og fremstår i dag som et af landets moderne konferencehoteller med kunder fra alle brancher, foreninger og organisationer både nationalt og internationalt.

I dag ejes Best Western Nyborg Strand af et aktieselskab, hvor alle aktier er samlet i Nyborg Strand Fonden.

 

Gå til søgning
Du er ikke logget ind



Fagligt Møde

Den danske Landinspektørforening
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V
Tlf.: +45 33 18 46 32
Fax: +45 38 86 02 52
E-mail: fagligtmode@ddl.org

Production2012-03-26_0021_rev5231FE1