Ansatte Landinspektørers Forening, ALF, har holdt urafstemning blandt de offentligt ansatte medlemmer.
123 medlemmer sagde nej, mens 120 stemte ja.
”De offentligt ansatte medlemmer fulgte anbefalingerne fra ALF-bestyrelsen og stemte nej til den kommunale overenskomst men ja til den statslige. Det betyder, at vi afleverer et lille nej-flertal til AC’s samlede afstemningsresultat”, siger Morten Krebs, formand for ALF.62% af medlemmerne på det offentlig område afgav deres stemme, og det blev et klart nej på det kommunale område med 94 nej og 41 ja-stemmer. På det regionale område var der 5 stemmer for og 2 imod, og på det statslige område var der 74 ja og 27 nej-stemmer. ”Det er således et meget neutralt resultat, vi afleverer til AC. I den sidste ende skal AC sige samlet ja eller nej til alle 3 overenskomster”, siger Morten Krebs