Udskriv siden

 
OK-08: DdL siger nej til forliget på det kommunale og regionale område, men ja til staten

 

Ansatte Landinspektørers Forening, ALF, anbefaler sine medlemmer på det kommunale og regionale område at stemme nej til overenskomstforliget. På det statslige område finder ALF, at resultatet er acceptabelt.
”Vi er ikke imponerede over forhandlingsresultatet på det statslige område, men vi vil dog anbefale vores medlemmer i staten at stemme ja. Derimod kan vi ikke anbefale resultaterne på de øvrige områder”, siger Morten Krebs, formand for ALF.

”Forhandlingsmodellen med fælles forhandlinger på AC-området undlader at tage højde for, at der i praksis ikke er nogen arbejdsløshed blandt landinspektører. Efterspørgslen efter landinspektører er meget forskellig fra efterspørgslen efter f.eks. magistre og jurister”, siger Morten Krebs.

”Overenskomstforhandlingerne har givet en række udmærkede delresultater, men lønreguleringerne, der var det væsentligste for os, har ikke været gode nok, specielt ikke på det kommunale og regionale område”, siger Jens Henrik Sørensen, der er næstformand i ALF og bestyrelsens repræsentant i IDAs forhandlingsudvalg.

”Der skal flere penge på landinspektørernes bord, for at vi kan anbefale medlemmerne i kommuner og regioner at stemme for overenskomsten”, siger han.

Gå til søgning
Du er ikke logget ind
Production2012-03-26_0021_rev5231FE1